Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Er du vores nye social- og sundhedsassistent til nattevagter? Her er stillingen med spændende patientforløb og et sundt arbejdsmiljø!

Hos os sætter du hele din sygeplejefaglighed i spil, når du arbejder med det hele menneske – både psykiatriske, somatiske og sociale problematikker.
 

3 virkelig gode grunde til at søge ind hos os!

  • Plads til at være ny. De første par uger er du uden for normering, og der står en mentor klar til at tage imod dig. Er du nyuddannet eller ny i psykiatrien, vil du få et undervisningsforløb, der strækker sig over et år – Godt på vej i psykiatrien.
  • Et sundt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på den enkelte medarbejders medindflydelse, medansvar og et godt arbejdsklima.
  • Udvikling til den enkelte. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser, herunder KAT-uddannelse.
     

Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Du skal være med til at opbygge en god og personlig relation til patienterne, så de føler tryghed. Vi er optaget af individuelt tilrettelagt sygepleje med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation. På den måde får du blik for det hele menneske, både de psykiatriske, somatiske og sociale problematikker. 

Nogle af dine vigtigste opgaver er:

  • at være sparringspartner for kollegaer og  læger.
  • tværfaglig koordination med patienten i fokus og med blik for patientens behov – både psykiatrisk og somatisk.
  • at arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen.
  • tæt samarbejde med patienter og pårørende.
     

Hvordan skal du arbejde som nattevagt?
Din primære funktion er at varetage plejen af vores patienter om natten. Det indebærer f.eks. at:

  • skabe rolige vilkår om natten for patienterne, og hjælpe dem til at få god en søvn.
  • dokumentere søvnmønstre og andre observationer.
  • observere patienternes psykiatriske såvel som somatiske tilstand.

Behandlingen og sygeplejen er baseret på en recovery-orienteret tilgang. Inddragelse af patienter og pårørende er i centrum.
 

Vi står sammen og din trivsel er i fokus
Intensivt døgnafsnit C270Ø er et psykiatrisk afsnit med plads til 12 patienter. Vi modtager patienter over 18 år til 70 år med forskellige psykiatriske lidelser. 

Vi har komplicerede patientforløb og en høj faglighed, og derfor tager vi også gerne faglige drøftelser i gruppen. Ingen sidder alene med ansvaret, fordi her på afsnittet løfter vi i flok. Sammen justerer vi sygeplejen uden at gå på kompromis med fagligheden. 

Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med en recovery-orienteret tilgang, vi arbejder fokuseret dagligt mod mindre tvang og arbejder ud for mindste middelprincippet. Derudover har hele afsnittet været på uddannelse i kognitiv miljøterapi (KAT).

Du bliver en del af et afsnit med en god blanding af erfarne og mindre erfarne medarbejdere, der glæder sig til at tage imod dig!
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling i nattevagt med start den 1.10.2025 eller efter aftale. 

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Du vil blive ansat primært i nattevagter.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.

Afsnit C270Ø ligger på Nordre Fasanvej 57, og er en del af Psykiatrisk Center København. Afsnittet ligger tæt på bus, metro og der er gode parkeringsforhold.
 

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvis du vil se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Kramer Jacobsen på 28499498 eller afsnittet på 38643828.
 

Søg stillingen via linket på siden senest den 15.08.2025
Vi holder samtaler løbende.
 

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg.

I forbindelse med det nye byggeri på Bispebjerg, etableres en affektiv afdeling på Frederiksberg med nye afsnit, hvor vi forventes at flytte ind i 2. kvartal 2026. I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.

Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.

Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København ’her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Mette Kramer Jacobsen
    mette.kramer.jacobsen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263276
  • Quick-nr.
    478816
  • Indrykningsdato
    04-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Mette Kramer Jacobsen
    mette.kramer.jacobsen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263276
  • Quick-nr.
    478816
  • Indrykningsdato
    04-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske: Vil du være en del af Danmarks bedste dobbeltdiagnosebehandling?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Bindesbøll Allé 14, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
27-06-2025

Ansøgningsfrist
11-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Stærke relationer og faglige udfordringer – Bliv en del af akut intensivt afsnit D2 på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 27, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
20-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fleksibel vagtplan, gode kollegaer og mulighed for videreuddannelse – Aften & Nattevagt til Intensivt afsnit 19.1

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
25-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære social- og sundhedsassistent! Vil du have punkteret dine fordomme om ældre-psykiatri?

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Social- og sundhedsassistent

Opslået
03-07-2025

Ansøgningsfrist
04-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og Sundhedsassistent til Afsnit for Rygmarvsskader

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
31-07-2025