Region Syddanmark
J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Esbjerg
En 1-årig stilling som introduktionslæge er ledig pr. den 1. september 2025 eller efter aftale.
Om afdelingen
Vores afdeling giver mulighed for en bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Børne- og ungdomspsykiatrien er fortrinsvis et ambulant speciale.
Der er gode muligheder for at opnå ansættelse i hoveduddannelsesstilling med basis i Esbjerg i forlængelse af introduktionsstilling.
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark varetager psykiatrisk udredning og behandling af børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Vi dækker hele Region Syddanmark, og er fordelt på fire matrikler i henholdsvis Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg.
Der er ambulante funktioner på alle matrikler og dagambulante funktioner i Aabenraa, Esbjerg og Odense. Afdelingens ungdomspsykiatriske afsnit er placeret i Aabenraa og Odense, hvor der også er et børnedøgnafsnit.
Akutmodtagelsesfunktionen på Jyllandssiden er på hverdage placeret i Aabenraa mellem kl.08.00 og 18.00. Uden for dette tidsrum og for Fyn ligger akutmodtagelsen i Odense.
Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiatriske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, socialforvaltninger, skoler, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner.
Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Ledelsen foregår i en matrixorganisation, hvor funktionsledere og ledende overlæger i et forpligtende samarbejde varetager personaleansvar og faglig udvikling for at understøtte medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Esbjerg ligger ved Psykiatrisk afdeling Esbjerg og har et optageområde bestående af Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø kommune. Der henvises godt 1000 børn og unge årligt til hver af ambulatorierne.
Under ansættelsen ved ambulatorium i Esbjerg vil man, for at opnå de akutpsykiatriske kompetencer svarende til uddannelsesprogrammet, blive tilknyttet vagtordningen i BUP-Åbenrå, hvor de Yngre læger har tilstedeværelsesvagt. Alternativ ville der være mulighed for en delt introduktionsstilling med 6 måneder i Esbjerg og 6 måneder i Odense. De nærmere vilkår afklares i samråd med ansøgeren ved samtalen.
Vi tilbyder
Et spændende uddannelsesmiljø, og vi vægter fagligheden højt. Du vil få regelmæssig klinisk vejledning, ligesom der er mulighed for at deltage i introduktionskursus i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri såvel som psykoterapeutisk grundkursus med dertil knyttet supervision.
Der foreligger et godkendt uddannelsesprogram og veltilrettelagt struktur for den lægelige videreuddannelse.
For forskningsinteresserede er der også gode muligheder. Vi har en forskningsstrategi og – organisation i samarbejde med Forskningsenheden i Voksenpsykiatri, Esbjerg samt Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense.
Som introduktionslæge arbejder du både med børn, unge og deres familier og er fast tilknyttet et tværfagligt team – den behandlingsansvarlige speciallæge i teamet vil være din vejleder. Derudover deltager du i dækningen af fælles lægeopgaver i ambulatoriets åbningstid efter et rul.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er søndag den 3. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 15. august 2025.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn, FAYL
og Ny Løn.
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere informationer
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Maria Melonik på tlf. 23 60 65 91 eller ledende overlæge Claudia Christiensen på tlf. 92 43 03 61
Funktionsbeskrivelse for læger under uddannelse i BUP Syddanmark
Vi glæder os meget til at høre fra dig,
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark -
Kontaktperson
Helle Bay Andersen
helle.bay.andersen@rsyd.dk - Adresse
J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
233020 - Quick-nr.
478819 - Indrykningsdato
25-04-2025 -
Ansøgningsfrist
03-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark - Adresse
J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Bay Andersen
helle.bay.andersen@rsyd.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
233020 - Quick-nr.
478819 - Indrykningsdato
25-04-2025 -
Ansøgningsfrist
03-08-2025