Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Erfaren ergoterapeut, der vil bruge sin faglighed til at gøre en forskel for kvindelige retspsykiatriske patienter (barselsvikariat)


Vi er to ergoterapeuter, der går på barsel i hhv. august og oktober måned.

Derfor mangler vores kvindeafsnit en ergoterapeut, der står for de monofaglige arbejdsområder.

Vi søger en erfaren ergoterapeut, som er monofagligt bevidst. Erfaring fra det psykiatriske eller retspsykiatriske regi er ikke nødvendigt, idet du altid vil være i samarbejde med erfarne sundhedsfaglige kollegaer.

En af fordelene ved at arbejde på et retspsykiatrisk afsnit er, at patienterne ofte er her i flere år, hvilket muliggør chancen for at skabe en bedre relation samt være undersøgende på, hvad der motiverer og støtter den enkelte bedst mulig for at sikre et godt behandlingsforløb.

 

Vi har et særligt fokus på traumer og grænser

Kerneopgaven i retspsykiatrien er at forebygge ny kriminalitet. Hvordan denne opgave løses bedst med vores kvindelige patienter, er der ingen facitliste til. På afsnit RD1 prøver vi at finde løsningerne sammen med patienterne.

Kvindelige retspsykiatriske patienter har ofte omfattende historik med traumer (af både voldelig og seksuel karakter), hvorfor en særlig interesse for dette område vil være fordelagtigt.

Patienterne har derudover ofte udfordringer med grænser – både socialt og fysisk. Dette både som konsekvens af deres traumehistorik, men også i kraft af deres sindssygdom.

 

Hverdagen på afsnittet

Du vil blive ansat som ergoterapeut med kontaktpersonsfunktion, hvorfor du også kommer til at blive en del af den daglige gang på afsnittet, som omfatter mange forskellige arbejdsopgaver inden for praktiske såvel som faglige områder.

Vi arbejder meget med komorbiditet, da mange af vores kvinder har somatiske problemstillinger qua somatiske diagnoser her i blandt: Parkinsons, osteoporose, hoftefrakturer mm. Derfor er det altid nødvendigt at være omstillingsklar og nytænkende ifm. interventioner med den enkelte patient.

Du kommer til at indgå i tværfaglige kontaktteams, hvor der bl.a. er et tæt samarbejde med vores to fysioterapeuter. Du vil sammen med dem fra teamet være tovholder på den enkelte patients behandlingsforløb.

Der er fokus på, at du som ergoterapeut skal bidrage med observationer og refleksioner omkring patienternes funktionsniveau, udførelse af ADL-aktiviteter og andre relevante monofaglige undersøgelser og vurderinger.

Konkret bliver det din opgave at:

  • undersøge, vurderer og behandler patienternes funktionsniveau.
  • tilrettelægge og afholder aktiviteter.
  • støtte patienten i at finde og benytte mestringsstrategier, evt. ved SI-behandling.
  • formidle ergoterapeutisk viden og teori til tværfaglige samarbejdspartnere.

 

Dine arbejdsområder og referencemodeller

  • Benytte COPM- interview til at identificere og klarlægge patientens mål og interesser.
  • Udfylde funktionsvurdering op til hver behandlingskonference (hver 3. måned), denne er baseret på arbejdsprocesmodellen MOHO og screeningsredskabet MOHOST.
  • Udføre relevante sansebaserede undersøgelser. Vi arbejder både med SII-R samt ASP på Sct. Hans (det er ikke et krav, at du har ASP-kursus, men det er en fordel, hvis du før har benyttet eller arbejdet med redskabet – vores to fysioterapeuter har begge været til kurset, så der kan findes støtte og sparring i dem).
  • Udføre sansebaserede interventioner, som f.eks. kan udføres i sanserummet på afdelingen.
  • Støtte op om udførelse og træning af ADL-aktiviteter samt bibeholdelse af ressourcer i denne forbindelse.
  • Vurdering, tilpasning og afprøvning af relevante hjælpemidler (tyngdeprodukter er også inkluderet).


Du vil få en mentor, som tilbyder oplæring i de modeller og arbejdsredskaber, vi benytter, samt opsætning af dette i Sundhedsplatformen, så du er klædt godt på.

 

Hvem er du?

Du er autoriseret og fagligt velfunderet ergoterapeut.

Psykiatrisk eller retspsykiatrisk erfaring er ikke et krav, men du har en vis interesse for de særlige problematikker, der kan være ved arbejdet med kvindelige retspsykiatriske patienter.

Derudover ser du dig selv i følgende:

  • Stærkt fagligt fundament.
  • Motiveret for at udvikle pleje og behandling i afsnittet.
  • God til at byde ind med faglige refleksioner og patientobservationer – store som små
  • Respektfuld og nærværende i din tilgang til både patienter og kolleger.

 

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med start 1. september 2025.

Stillinger er i blandede vagter. Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for timesammensætning er du velkomment til at kontakte oversygeplejerske Rikke Holsdorf på 38642310.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og ergoterapeutforeningen.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

 

Har vi vakt din interesse?

Hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Holsdorf på 38642310 eller rikke.holsdorf@regionh.dk. Du kan også kontakte ergoterapeut Sandra Sorth-Carlsen på sandra.sorth-carlsen@regionh.dk.

Ellers så sendt os din ansøgning og CV via linket på siden, så vi kan lære dig bedre at kende!

Ansøgningsfrist: 24. juli 2025.

Samtaler: Afholdes i uge 31.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Rikke Holsdorf
    Rikke.Holsdorf@regionh.dk
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263288
  • Quick-nr.
    478840
  • Indrykningsdato
    04-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Rikke Holsdorf
    Rikke.Holsdorf@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263288
  • Quick-nr.
    478840
  • Indrykningsdato
    04-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Videnskabelig assistent (20 timer/uge) til forskningsprojektet PANDA ved forskningsgruppen CARMEN

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Ergoterapeut

Opslået
30-06-2025

Ansøgningsfrist
01-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

1-årig ph.d.-introduktionsstilling til Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Ergoterapeut

Opslået
20-06-2025

Ansøgningsfrist
01-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du arbejde i et specialiseret team for patienter med bipolar affektiv sindslidelse? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse.

Psykiatrisk Center København  |  Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
Ergoterapeut

Opslået
19-06-2025

Ansøgningsfrist
04-07-2025