Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Timelønnede jordemødre søges til Fødegangen og Afsnit for Gravide på Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Er du jordemoder med styr på din faglighed og som forstår vigtigheden af det gode teamsamarbejde, såvel mono- som tværfagligt? Du leder ikke efter en fastansættelse, men vil gerne arbejde som timelønnet, så har vi brug for dig på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Vi søger jordemødre, der ser det hele forløb og fagligt ønsker at udfolde sin jordemoderfaglighed i det brede felt. Arbejdsområderne vil primært være på Fødegangen samt på Afsnit for Gravide.
Vi ser alle vores medarbejdere som en del af et hold. Vi arbejder med teamstrukturer, så man aldrig har følelsen af at være alene, og vi udvikler os sammen. Vi har læring og udvikling i fokus. Vi værner om det gode kollegaskab, som vi er kendt for.
Vores profil som universitetshospital og størrelse gør, at dine kompetencer indenfor den normale fødsel såvel som den komplicerede fødsel styrkes. Vi prioriterer at give familierne og jordemoderen tid og mulighed for kontinuitet. Som afdeling er vi stor nok til, at du kan få specialistviden. Afdelingen er også passende lille til, at du bliver en del af et fællesskab, hvor du netop kender dine kolleger godt. Det ved vi, skaber både faglig og personlig tryghed.
Vi har kliniske jordemoderspecialister i tilstedeværelsesvagter døgnet rundt samt et fast hold af social-og sundhedsassistenter.
Vi ønsker, at du:
- Såvel kan byde ind på vagter med længere varsel, men også kan tilbyde en vis fleksibilitet ift. at byde ind med kort varsel.
- Brænder for det gode individuelle forløb for såvel gravide, fødende som barslende
- Vil være med til at udvikle alle facetter af vores fødested, vi elsker gode idéer og tør godt afprøve dem
- Er en holdspiller, som vil bidrage til det gode arbejdsmiljø og vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor vi sammen skaber et godt fødested, en god arbejdsplads og det bæredygtige arbejdsliv
Vi kan tilbyde dig en afdeling, som har fokus på:
- Nærværende og tillidsbasseret ledelse
- At styrke fagligheden hos personalet
- At skabe kontinuitet og gode patientsikre forløb, det skaber trivsel
- Et godt og stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejdet er kendetegnet ved gensidig respekt og sparring
- Vagtplanlægning med fokus på det bæredygtige jordemoderliv
Om Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Afdelingen er en specialafdeling med ca. 2500 fødsler årligt. Vores fødegang har syv fødestuer, et svangreafsnit med både ambulant funktion, igangsættelser og indlagte gravide samt en barselsgang med 16 sengepladser og mulighed for overnattende partner. Alle afsnit ligger tæt ved siden af hinanden. Vi varetager specialfunktioner i Region Sjælland, hvilket betyder, at vi har en varieret obstetrik med mange normale fødsler, men også komplicerede forløb. Vi har jordemoderkonsultation i Roskilde samt udekonsultation på tre lokaliteter i optageområdet. Vi flytter til nye lokaler på Sjællands Universitetshospital i Køge i slutningen af 2027.
Vi er fusioneret afdeling med matrikler i Nykøbing Falster og i Køge. Der er fødeafdeling på matriklerne i Nykøbing F. og Roskilde. Afsnittene samarbejder, men virker med selvstændig afsnitsledelse under fælles afdelingsledelse. Stillingerne er på matriklen i Roskilde.
Løn og ansættelsesforhold
Lønnen sammensættes ud fra en kompetencelønmodel, der gør lønforhandlinger og muligheder mere overskuelige for den enkelte og giver mulighed for mærkbare tillæg vurderet efter kompetencer.
Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Vicechefjordmoder:
Majbritt Friis-Alstrup på tlf. 20 33 60 65 eller Camilla Høxbroe Nielsen på 21 30 07 04
Chefjordemoder:
Anne Bloch Frandsen på tlf. 23 32 79 13
Onboardingjordemoder:
Marie Dybkjær Rasmussen på tlf. 47 32 40 16
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Majbritt Friis-Alstrup
mfu@regionsjaelland.dk - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
07-07-2025 - Regionens jobnr.
044121 - Quick-nr.
478874 - Indrykningsdato
04-07-2025 -
Ansøgningsfrist
30-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Majbritt Friis-Alstrup
mfu@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
07-07-2025 - Regionens jobnr.
044121 - Quick-nr.
478874 - Indrykningsdato
04-07-2025 -
Ansøgningsfrist
30-09-2025