Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

5 Jordemødre til faste stillinger på Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og fødsler på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Giver det dig arbejdsglæde og faglig tilfredsstillelse at arbejde på et fødested med patientforløb med komplekse obstetriske opgaver, der løses med afsæt i tværfaglig forbundethed?  

Er du faktisk også glad for hjemmefødsler, fødeklinik, jordemoderkonsultation eller et varieret arbejdsliv med vagter i forskellige afsnit? 

Ønsker du at dele arbejdsliv med kollegaer som vægter en nærværende dialog, diversitet og kollegial samt menneskelig sparring?  

Hvis ja, så skulle du søge en stilling som jordemoder i Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet. 

Vi tror på, at for at kunne yde den mest komplekse behandling på vores område, er det vigtigt, at der er plads til at være nybegynder og mulighed for at trække på al den viden og det engagement, som er så vigtigt, og som vi er kendte for.  

Derfor fokuserer vi parallelt på hele tiden at blive fagligt dygtigere og samtidig værne om den tryghed, der skal til for at have et sundt læringsmiljø.  

Det betyder masser af tværfagligt samarbejde og fælles undervisning, godt med sociale arrangementer og en let og venlig stemning i afdelingen.  

Rigshospitalet varetager alle slags fødsler, fra de rolige og normale fødsler på klinik eller i den regionale hjemmefødselsordning, til de mest komplekse og specialiserede, på vores fødegang. Derfor får du en helt enestående mulighed for at udvikle din faglighed i alle retninger i afdelingen. Vi er vant til at lære fra os, tage imod nye kolleger og dele vores viden tværfagligt i hele obstetrikken. Stemningen er præget af humor, omsorg og forventning om at vi løfter i flok, så du skal være parat til, og have noget at byde på, - sammen med os. 

Om Obstetrisk Afdeling 

Rigshospitalet varetager ca. 5.400 fødsler om året og varetager en række højtspecialiserede funktioner, herunder gravide med diabetes, gravide med hjertesygdom, specialiserede intrauterine indgreb, gravide med immunisering, samt ekstremt for tidligt fødte. På Rigshospitalet er der udover det højt specialiserede også mulighed for at arbejde med hjemmefødsler, fødselsforberedelse, fødeklinik og forskellige typer af jordemoderkonsultationer.  

Vi vægter højt at kombinere arbejdsfeltet, så det passer til den enkelte medarbejder, som vi ved er vigtigt for både trivsel og faglighed. Vi er end videre en afdeling, der tilbyder undervisning og vejledning samt deltagelse i forskningsprojekter i tilknytning til forskellige tværfaglige forskningsmiljøer i Juliane Marie Centeret. 

Introduktion for nyuddannede jordemødre 

Starter du som nyuddannet jordemoder hos os, kommer du ind i vores introprogram, ”grønhjerteprogrammet”. Programmet er udviklet særligt til jordemødre på Riget, med specifik undervisning i vores højt specialiserede patientgrupper. I programmet får du solidt intro, de første vagter med en jordemoder i ryggen som vejleder, obstetrisk træning, og et supervisionsforløb med dine andre nye kolleger. Inden du starter, bliver du kontaktet af en mentor og alt i alt gør vi os rigtig umage med at hjælpe dig godt i gang både socialt og fagligt. Vores nøgleord er tilknytning, faglighed og jordemoderens autonomi. 

Grønhjerteprogrammet kombineres med Regionens ”Graduate program” 

Introduktion for jordemødre med erfaring  

Vi arbejder med stor respekt for hinandens faglighed og viden, uanset hvilken faggruppe man tilhører, og vi vil rigtig gerne høre fra dig, der er erfaren jordemoder. Her hos os får du muligheden for at dygtiggøre dig indenfor den patologisk obstetrik og være en del af vores fremragende tværfaglige samarbejder, hvis det er det du vægter.  

Vi udarbejder en individuel plan med afsæt i din erfaring og dine ønsker, at du får en god læringskurve med det du kommer med, frem mod det du har som faglig passion og dine mål for indhold i arbejdslivet.  

Vagtsammensætning 

Du har mulighed for selv at få indflydelse på dit skema, ved at skrive ind i din egen vagtlinje inden skemaet lægges. Der er mulighed for at arbejde enten hver anden eller hver 3. weekend. Hvis du er nyuddannet vil du i det første halve år arbejde hver anden weekend, da det er vores erfaring at det giver den bedste landing i jordemoderlivet.  

Du går primært i 8 timers vagter, men vi har også 12 timers vagter både dag og nat, og du kan efter de første måneders introduktion på fødegangen, afveksle din hverdag med vagter på klinik, fødemodtagelse og igangsættelsesafsnit. 

Vi har flere og flere jordemødre, der går i delestillinger, og når muligheden er der, kunne et jordemoderliv med fx både fødsler og barsel også blive dit.  

Vi er glade for at kunne tilbyde muligheden for normreduktion. Kort fortalt betyder det, at hvis du er på fuld tid kan vi tilbyde at lægge afspadsering ind, når skemaet udkommer og du derfor til fuld løn, afspadserer 4 timer om ugen.  

Vil du møde os på Rigshospitalet inden du sender en ansøgning? 

Har du lyst til at besøge os og få en snak og en rundvisning her på fødegangen med en medarbejder eller en leder, er du meget velkommen til at ringe og aftale et besøg.  

Vi tror vi kan understøtte dit gode jordemoderliv. 

Vi kan tilbyde 

  • Danmarks mest komplekse fødested, med alt fra de helt stille fødsler på klinikken, til det meget patologiske obstetrik på fødegangen.  

  • Et dynamisk fødested – med en engageret personalegruppe 

  • Et velfungerende og inspirerende tværfagligt samarbejde med læger, SSA, sekretærer og sygeplejersker 

  • At skabe plads for og lære af forsknings- og udviklingsprojekter 

  • Mulighed for supervision 

  • Tværfaglig obstetrisk træning 

  • Fagligt årshjul med undervisning og cases 

  • Ugentlig fagligt jordemoderforum og fast pop-up undervisning 

  • Daglig Teatime – med et jordemoderfagligt fokus 

  • En frivillig engageret Personaleforening med attraktive sociale arrangementer og fordele 

  • At imødekomme dine ønsker om særlige opgaver, fx jordemoderkonsultation og vagter i fødemodtagelse/igangsættelsesafsnit og fødeklinik.  

  • Daglig lydhør og nærværende ledelse 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Venlig hilsen 

Vicechefjordemoder Marie Juhl Jørgensen tlf 35458514 

Marie.elizabeth.juhl.joergensen01@regionh.dk 

Vicechefjordemoder Anne Burhøi tlf. 35456304 

Anne.burhoei@regionh.dk 

Vicechefjordemoder Lise Jul Scharff tlf. 35451339 

Lise.jul.scharff@regionh.dk  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. 

Søg stillingen via linket. 

Deadline 21. august 2025 

Samtaler i uge 35 

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. 

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. 

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden. 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lise Jul Scharff
    lise.jul.scharff@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    263299
  • Quick-nr.
    478877
  • Indrykningsdato
    04-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lise Jul Scharff
    lise.jul.scharff@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    263299
  • Quick-nr.
    478877
  • Indrykningsdato
    04-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
06-06-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit fra 1. september 2025 eller efter aftale

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder

Opslået
17-06-2025

Ansøgningsfrist
06-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sonografer til Ultralydsskanning af Gravide, Herlev Hospital – Tiltrædelse 1. september 2025

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
27-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren Jordemoder med speciale i efterfødselssamtaler

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder

Opslået
16-06-2025

Ansøgningsfrist
12-08-2025