Region Sjælland
Alleen 15, 4180 Sorø
Speciallæge i almen medicin søges til Nærklinik Søllested
Ønsker du tid til dine patienter, en god balance imellem arbejdsliv og fritid – og vil du være lige dér, hvor du gør den største forskel for dine patienter?
Taler ovenstående til dig, søger Region Sjælland lige nu en speciallæge i almen medicin til vores Nærklinik Søllested på Lolland.
Kom indenfor:
Velkommen til Region Sjællands Nærklinik Søllested.
Du træder ind i vores helt nyoprettede Nærklinik Søllested, hvor vi - i Region Sjælland - og dit team bestående af 1 lægesekretær og 1 sygeplejerske, har arbejdet på højtryk for at have klinikken så klar, som overhovedet muligt til din ankomst.
Du bliver klinikkens første læge og når du tiltræder, åbnes der op for tilgang af patienter. Du er derfor indstillet på, at antallet af patienter vokser støt og roligt til det normerede antal i den kommende fremtid.
Dette vil give dig rig mulighed for at være med til at afprøve, præge og fastsætte rammer for klinikkens fremtidige drift. Du er med andre ord trådt ind i en klinik, hvor entreprenørskab og medindflydelse er nøgleord, og hvor du har muligheden for at have stor indvirkning på, hvordan opgaver planlægges og løses fremadrettet. Ikke mindst i samarbejde med dit team, hvor også sygeplejersken vil være i stand til at varetage selvstændige konsultationer og derved understøtte dit arbejde.
D. 1. januar 2026 overgår klinikken til SUH Nykøbing Falster, som du dernæst fortsætter den spændende rejse sammen med.
Du er måske interesseret i fuldtid – eller måske er du interesseret i at dele kapaciteten med en god kollega? Vi er ikke lagt fast på den del og er åbne overfor en dialog med dig, så din ansættelse passer bedst muligt med dine ønsker og forestillinger.
Ved behov for evt. overnatning, er der muligheder for dette.
Hvis du vil høre, hvad én af vores læger fra en eksisterende nærklinik deler, så se med her Læge i Nærklinik
Der venter dig mange spændende opgaver
- Du gør en forskel, hvor behovet for lægedækning er størst
- At tilbyde nær, kompetent og lægefaglig behandling til klinikkens patienter
- At danne den gode ramme for udviklingen af nye organisatoriske og samarbejdsmæssige tiltag, som kan styrke den nære behandling
- At afprøve nye digitale løsninger, der fremmer den enkelte borgers behandlingsforløb
- At opnå tættere og bedre koordinering i de enkelte behandlingsforløb
- At arbejde med at opkvalificere praksispersonalet til at kunne løse nye og andre opgaver.
- At samarbejde tæt med kommuner og Sygehuse
- At samarbejde med forskellige faggrupper
Du tilbydes:
Et spændende job som praktiserende læge i en klinik med mange forskelligartede opgaver. Klinikkens rammer er moderne og tidssvarende med opdateret diagnostisk udstyr og digitale løsninger. Al administration og personaleledelse af klinikpersonale varetages af regionen. Dit fokus er at varetage patientbehandlingen.
Arbejdstiden er i hverdagene, og der er fri i weekender og på helligdage. Klinikken er åben alle hverdage kl. 8-16. Fremadrettet vil der være én dag om ugen med åbningstid til kl. 18.
Om dig
- Du er uddannet speciallæge i almen medicin
- Du er imødekommende, serviceminded og motiveres af innovative måder at udvikle og tilse patientforløb
- Du har erfaring med digitale systemer – herunder videokonsultationer
Nærklinikken er med til at sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge og styrke lægedækningen, hvor behovet er størst - og for at imødekomme ambitionerne i sundhedsreformen. Nærklinikken har derudover til opgave at finde nye veje til at drive praksis på, f.eks. med digitale løsninger.
Vi arbejder fleksibelt i forhold til arbejdstilrettelæggelse.
Løn og ansættelsesforhold
Timeantal efter nærmere aftale.
Ansættelsen finder det sted i Det Nære Sundhedsvæsen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser snarest muligt - samtaler vil blive afholdt løbende.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så send en mail til DNSV@regionsjaelland.dk, og du vil blive ringet op.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du også se mere her:
Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Sjælland -
Kontaktperson
Kitten Weber
ksw@regionsjaelland.dk - Adresse
Alleen 15, 4180 Sorø - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
044160 - Quick-nr.
478913 - Indrykningsdato
07-07-2025 -
Ansøgningsfrist
01-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Sjælland - Adresse
Alleen 15, 4180 Sorø -
Kontaktperson
Kitten Weber
ksw@regionsjaelland.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
044160 - Quick-nr.
478913 - Indrykningsdato
07-07-2025 -
Ansøgningsfrist
01-09-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæge i almen medicin søges til Nærklinik Nykøbing Sjælland
Almen praksis - Region Sjælland | Alleen 15, 4180 Sorø
Læge | Almen medicinOpslået
07-07-2025Ansøgningsfrist
01-09-2025 -
Speciallæge i almen medicin søges til Nærklinik Nakskov
Almen praksis - Region Sjælland | Alleen 15, 4180 Sorø
Læge | Almen medicinOpslået
07-07-2025Ansøgningsfrist
01-09-2025