Team for Lindrende behandling, Thisted
Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Barselsvikar for psykolog søges til Team for Lindrende Behandling i Thisted
Vi søger per 15. september 2025 en autoriseret psykolog til Team for Lindrende Behandling ved Thisted Sygehus, Aalborg Universitetshospital. Vikariatet er på 25 timer/uge i foreløbig 6 måneder med mulighed for forlængelse.Team for Lindrende Behandling i Thisted har kontinuerligt ca. 60-70 patienter og deres pårørende i forløb. Vi har kontorer på Thisted Sygehus og vi arbejder i et tværfagligt team med sygeplejersker, læge, fysioterapeut, præst, socialrådgiver og psykolog.
Vi arbejder ud fra WHO`s definition af palliation samt Sundhedsstyrelsen anbefalinger for specialiseret palliativ indsats.
I teamet arbejder vi med palliation på specialiseret niveau, hvilket er kendetegnet ved høj grad af tværfaglighed. Vi har derfor tværfaglige konferencer, hvor vi sammen arbejder for bedst mulig lindring i forhold til de udfordringer, patienter og deres pårørende har i den sidste del af patienternes liv.
Vi fungerer som en ambulant enhed og møder patienterne der, hvor de opholder sig – det være sig i eget hjem, på plejehjem/aflastning eller på hospitalet. Vores optageområde svarer til Thisted Sygehus. Psykologfunktionen varetages primært på sygehuset i Thisted, hvor Team for Lindrende Behandling befinder sig. Der kan også tilbydes hjemmebesøg af psykologen til de patienter, hvis tilstand ikke tillader dem at komme på sygehuset.
Dine arbejdsopgaver i teamet vil bl.a. bestå af:
- Psykologforløb af kortere og længere varighed, støttende samtaler samt krisesamtaler med patienter, deres pårørende og efterlevende. Der tilbydes både individuelle samtaler, parsamtaler, familiesamtaler og i et vist omfang også samtaler med børn. Som psykolog i Team for Lindrende Behandling må man være indstillet på, at problemstillingerne samt kompleksiteten der ønskes hjælp til, varierer bredt.
- Deltagelse i tværfaglige konferencer og her bidrage med psykologfaglig viden
- Psykologiske vurderinger, som fx vurdering af suicidal risiko, depressions screening, komplicerede sorgreaktioner mv.
- Undervisningsopgaver og udvikling af den palliative indsats
- Være tilgængelig for psykologfaglig bistand til kollegaer ved komplicerede forløb
Vi glæder os til at høre fra dig hvis du:
- Er autoriseret psykolog
- Måske har klinisk erfaring med og viden om eksistentielle problemstillinger og mennesker i sorg og krise
- Måske har klinisk erfaring med og viden om psykopatologi og differential diagnostik
- Eventuelt har erfaring med og lyst til at arbejde med en bred vifte af psykologiske problemstillinger
- Har erfaringer med tværfagligt samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt
- Lyst til og eventuelt erfaring med undervisningsopgaver
Vi kan tilbyde:
Samarbejde med et erfarent og engageret personale i teamet, som prioriterer det tværfaglige samarbejde højt.
Et fagligt miljø, som er kendetegnet ved en optagethed af, hvordan patienter og pårørende hjælpes bedst muligt på vejen til patientens livsafslutning. Vi har et introduktionsprogram, som sikrer, at du bliver indført i teamets måde at arbejde på, og kommer til introduktion ved de forskellige faggrupper. Teamet har fælles gruppesupervision månedligt med ekstern psykolog.
Du vil få tilbud om individuel supervision og indgå i gruppesupervision med de andre psykologer der arbejder i den specialiserede palliative indsats i Region Nordjylland. Du vil også komme til at blive en del af et netværkssamarbejde med denne gruppe af psykologer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Anders Krog Vistisen, ankrv@rn.dk.
Samtaler vil finde sted onsdag 20. august 2025.
Ansøgningsfrist 12.08.2025.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Anders Krog Vistisen - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
15-09-2025 - Regionens jobnr.
21296 - Quick-nr.
478958 - Indrykningsdato
08-07-2025 -
Ansøgningsfrist
12-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted -
Kontaktperson
Anders Krog Vistisen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
15-09-2025 - Regionens jobnr.
21296 - Quick-nr.
478958 - Indrykningsdato
08-07-2025 -
Ansøgningsfrist
12-08-2025