Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

nordstjernevej 15, 2600 Glostrup

Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator? Så se her!

Brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien? Er du struktureret, imødekommende og dedikeret – og er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator? Så har vi den helt rette stilling til dig lige nu!

I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden varetager vi udredning og behandling for de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Da antallet af børn og unge der har brug for udredning og behandling desværre er stigende, sætter vi nu alle sejl til for at komme i mål med såvel eksisterende, som nye forløb der skal startes op.

Vi leder efter dig som sekretær til vores akutte døgnafsnit samt vores retspsykiatriske døgnafsnit. Herudover vil du blive en del af et sekretærteam på 3, som varetager opgaver for vores ambulante patienter i kompetencecenter for selvmordsforebyggelse.

Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgave.


Om din rolle og opgave

Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes forløb.

Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børnene og de unge.

Som vores nye kollega vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • At booke og koordinere patientsamtaler med afsæt i vores arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • At varetage korrekt og rettidig registrering i alle vores patientforløb
  • At besvare telefonopkald i vores callcenter-funktion fra patienter, forældre og samarbejdspartnere
  • At samarbejde tæt med vores klinkere om den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven
  • At sende epikriser, indberetning til SEI og en masse andre spændende administrative opgaver
  • At få mulighed for specialopgaver
     

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Du kender arbejdet i Sundhedsplatformen eller er villig til at lære det
  • Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik
  • Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af at samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn, unge og familier fungerer godt
  • Du er mødestabil og ansvarsfuld


Om os - dine nærmeste kollegaer 

På Glostrup er vi 19 sekretærer. Vi er fordelt på 6 døgnafsnit samt et dagafsnit for større børn og 2 ambulatorieafsnit.
Du vil få din faste gang på vores døgnafsnit B205.
Vi ledes af en sundhedsadministrative leder, som sikrer sammenhæng og synergi på tværs af vores afsnit. Vi afholder morgenmøde 1 x hver uge og sekretærmøder 1 gang månedligt. Vi afholder også månedlig undervisning for at sikre, at vi er opdaterede og dygtige til vores opgavevaretagelse.


Organiseringen i Klinisk Sekretariat

Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 90 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.

Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm). Vi har 4 Sundhedsadministrative ledere tilknyttet hver deres matrikel samt en administrationschef med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.


Løn og vilkår

Vi ønsker, at du starter d. 1. oktober 2025 – eller gerne før hvis muligt.

Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 07.30 til 15.30 og vi arbejder som udgangspunkt ikke i weekenderne.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.


Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest mandag d. 4. august 2025

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 6. august og mandag d. 11. august. Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.

Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte vores sundhedsadministrative leder Vibeke Albretsen telefon 21250485 eller mail: vibeke.mai.albretsen@regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  

​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, blandt andet en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside 
www.buc-regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Vibeke Albretsen
    vibeke.mai.albretsen@regionh.dk
  • Adresse
    nordstjernevej 15, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263346
  • Quick-nr.
    478979
  • Indrykningsdato
    08-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    nordstjernevej 15, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Vibeke Albretsen
    vibeke.mai.albretsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263346
  • Quick-nr.
    478979
  • Indrykningsdato
    08-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv vores nye SAK-vejleder og kollega i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 12, stuen, 2900 Hellerup
Lægesekretær

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
11-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vild med administrative opgaver, og har du lyst til at arbejde i en tværgående afdeling uden patientkontakt - så læs videre...

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
27-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær eller SAK søges til Gynækologisk Ambulatorium

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
01-07-2025

Ansøgningsfrist
12-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Receptionist til kirurgisk ambulatorium i Klinisk Administration på Bornholms Hospital – er du vores nye blæksprutte?

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Lægesekretær

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
24-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en lønkonsulent / administrativ medarbejder, der har sans for detaljen og lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
25-06-2025

Ansøgningsfrist
22-07-2025