Ortopædkirurgi: Læger
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Overlægestilling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg UH
Vi søger en kollega som brænder for at arbejde med og udvikle traumatologien på Aalborg Universitetshospital.Vi vil glæde os til at tage imod dig d. 01.09.2025, eller snarest derefter.
Fagområdet for traumatologi består af 6 speciallæger og et velfungerende team af engagerede sygeplejersker og sekretærer i et fagligt inspirerende miljø.
Vi understøtter initiativer, videreuddannelse og udvikling af traumatologiske kompetencer.
Vi varetager udredning og behandling af traumatologiske problemstillinger i underekstremiten og udfører desuden højtspecialiseret behandling af de komplekse traumatologiske tilstande i underekstremiteten.
Vi sætter en ære i at udføre kirurgi af høj kvalitet.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, der prioriterer en optimal drift med gode patientforløb og høj faglighed.
- En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde vægtes højt.
- Mulighed for fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
- Gode oplæringsmuligheder og stort operativt volumen.
Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet kompetencer på overlægeniveau.
Det forventes at du er ekspert i ekstern ringfiksation og behandlingen af infektioner inden for dette område. Der vægtes erfaring med knogletransport/forlængelse, både med ekstern ringfiksator og søm. Desuden vægtes de personlige kvaliteter og evnen til samarbejde i en lille men velfungerende sektor.
Den, som ansættes i stillingen, vil have de til stillingen hørende ansvarsområder inden for traumatologi, som indgår i Aalborg Universitetshospital.
Du kommer til at indgå i den samlede afdelings opgaver, herunder den teoretiske og praktiske undervisning af afdelingens læger, studenter samt øvrigt personale. Der forventes desuden deltagelse i afdelingens videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.
Herudover vil organisatorisk - og undervisningserfaring blive tillagt betydning.
Om os
De fem ortopædkirurgiske afdelinger i Region Nordjylland er organisatorisk placeret i Aalborg Universitetshospital med én samlende afdelingsledelse.
Der foretages aktuelt ortopædkirurgisk behandling på både Aalborg Universitetshospital (herunder Farsø Sygehus og Thisted Sygehus) og på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring og Frederikshavn.
Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital varetager højt specialiserede funktioner og har undervisningsforpligtigelse for læger i introduktions-, KBU- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter indenfor ortopædisk kirurgi.
Afdelingen i Aalborg har 44 stationære senge fordelt på 2 sengeafsnit.
Aalborg Universitetshospital er level 1 traumecenter med modtagelse og behandling af multitraumatiserede patienter i Region Nordjylland.
I marts 2026 står vi over for en stor, men spændende opgave med at flytte sengeafsnittet og operationsgangen i Aalborg til det nybyggede hospital – ’Hospitalsbyen’.
Ortopædkirurgisk Afdeling har ansat 2 professorer og for ansøger med interesse for forskning, tilbyder vi omfattende forskningsmuligheder.
Tjenestested og vagtforhold
Stillingen er med hoved-tjenestested i Aalborg.
Udetjeneste på anden matriklen må påregnes.
Stillingen indebærer vagtforpligtigelse på matriklen i Aalborg.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS.
Der er overfor Region Nordjylland oplysningspligt om bibeskæftigelse.
Ansøgningen
Ansøgningen skal ledsages af et CV samt udfyldelse af oplysninger i relation til overlægens 7 lægeroller.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Rasmus Elsøe, rae@rn.dk, 40750101
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler uge 34.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Rasmus Elsøe
rae@rn.dk
40860202 - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
21299 - Quick-nr.
478987 - Indrykningsdato
08-07-2025 -
Ansøgningsfrist
29-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Rasmus Elsøe
rae@rn.dk
40860202 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
21299 - Quick-nr.
478987 - Indrykningsdato
08-07-2025 -
Ansøgningsfrist
29-07-2025
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Vil du være med til at præge fremtidens ortopædkirurgi – og samtidig arbejde i et fagligt stærkt og menneskeligt arbejdsmiljø?
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Overlæge & Afdelingslæge | Ortopædisk kirurgiOpslået
26-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Uddannelsesansvarlig overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Overlæge | Ortopædisk kirurgiOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
23-07-2025