Region Syddanmark
Ringkøbingvej 34, 6800 Varde
Vikar for sygeplejerske til spændende stilling i Lokalpsykiatri Varde pr. 1.11.2025 - 31.10.2026
Bliv vores nye kollega, så får du introforløb, mentorordning samt engagerede kolleger.
En af vores dygtige sygeplejersker er gået på barselsorlov, derfor søger vi en barselsvikar. Gerne med psykiatrisk erfaring og lyst til at blive en del af et velfungerende team i Lokalpsykiatri Varde.
Vi arbejder i hyggelige lokaler på det tidligere Varde sygehus i centrum af Varde, hvor toget fra Esbjerg stopper lige uden for hospitalet.
Vores målgruppe
I Lokalpsykiatri Varde udredes og behandles voksne fra 18-69 år inkl.
I 2023 overtog almenpsykiatrien udredning/behandling af unge 18-19 årige, så en stor del af vores målgruppe er, i større grad end tidligere, unge borgere.
Fra 1. september 2024 begyndte den regionale psykiatri gradvist at overtage behandlingsansvaret for rusmiddelbehandling til den gruppe borgere, som er i psykiatrisk behandling nu. Vi er til denne opgave blevet opnormeret og har fået dygtige behandlere ansat til at hjælpe os med denne opgave.
To teams – hvem er vi?
Vi er delt op i to teams, som er tværfagligt sammensat af en læge, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut, diætist, peer-medarbejdere, pædagog og funktionsleder/oversygeplejerske.
De to teams kaldes F-ACT-teams og arbejder efter F-ACT-modellen. Det betyder, at behandlerne i de to teams er fleksible ved behov for udadgående behandling i nærmiljøet og at indsatsen tilpasses den enkelte borger.
Lokalpsykiatri Varde har hyggelige lokaler på det tidligere Varde Sygehus i centrum af Varde.
Fra 1. september 2024 overtog den regionale psykiatri gradvist behandlingsansvaret for misbrugsbehandling til den gruppe borgere, som er i psykiatrisk behandling nu. Det drejer sig om borgere som har både psykiatriske problemstillinger og et samtidigt misbrug.
Eksempel på en arbejdsdag
Hver morgen mødes vi og skaber et overblik over dagens opgaver via et morgenmøde. Efterfølgende mødes man i sit F-ACT team, hvor man kan få daglig sparring og støtte fra kolleger og den behandlingsansvarlige læge.
Du vil hen ad vejen blive kontaktperson og primærbehandler for et antal borgere.
Arbejdsopgaverne kan bestå af:
- At varetage individuelle samtaleforløb med patienter med forskellige lidelser
- At deltage i udredning
- Støtte til og opfølgning på medicinsk behandling
- Psykoedukation
- Samtalerne kan indimellem foregå i borgerens eget hjem
- Samarbejde med pårørende. Nogle behandlere varetager gruppebehandlingsforløb
Der arbejdes ud fra flere behandlingsmæssige referencerammer, men alle oplæres på sigt i Kognitiv Adfærds Terapi (KAT).
Samarbejdspartnere
Vi samarbejder bl.a. med Psykiatrisk Akutmodtagelse, flere døgnafsnit i voksenpsykiatrien, Esbjerg, praktiserende læger og Center for Misbrug.
I kommunal regi samarbejder vi med Varde Kommune; blandt andet i forhold til borgernes støttebehov samt vedr. at hjælpe videre i uddannelse eller i arbejde. Vi har blandt andet projekt " Sammen om Psykiatri" og "IPS-projekt" sammen med Varde Kommune.
Herudover samarbejder vi med Varde kommunes træningsafdeling.
Vi tilbyder
- Et introprogram, hvor du i passende tempo udvider dit kompetenceområde. Du vil få god støtte fra kolleger, din mentor, fagkoordinator og funktionsleder
- En arbejdsplads, hvor der både er et stort fokus på behandlingskvaliteten til vores målgruppe, men også på arbejdsmiljøet
- Et selvstændigt job med muligheder for både monofaglig og tværfaglig kompetenceudvikling
- Supervision
- Virkelig god kantinemulighed og frugtordning
- For de, der ønsker det, er der mulighed for at mødes med kolleger til socialt til Kreativ Mandag en gang månedligt
Supergode arbejdstider:
De 37 timer er fordelt på følgende måde:
Mandag-onsdag fra kl. 8.00-15.00, torsdag fra kl. 8.00-18.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00.
Vi søger en kollega, som
- Er uddannet sygeplejerske - gerne med psykiatrisk erfaring fra almenpsykiatrien eller børne- og ungdomspsykiatrien og/eller med erfaring fra behandling af borgere med misbrug
- Har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og er åben for kompetenceudvikling
- Har kørekort og kan køre i forskellige firmabiler
Yderligere oplysninger om stillingen eller Lokalpsykiatri Varde
Kan fås ved henvendelse til funktionsleder/oversygeplejerske Dorthe Christensen, telefon 9944 6803.
Løn efter overenskomst.
Du kan også læse mere om Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Lokalpsykiatri Varde på www.psykiatrienisyddanmark.dk
Ansøgningsfrist
Torsdag den 11.9.2025.
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt mandag den 15.9.2025 på adressen Ringkøbingvej 34, 3. sal, 6800 Varde.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg -
Kontaktperson
Dorthe Christensen
dorthe.christensen@rsyd.dk - Adresse
Ringkøbingvej 34, 6800 Varde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233057 - Quick-nr.
479031 - Indrykningsdato
09-07-2025 -
Ansøgningsfrist
11-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg - Adresse
Ringkøbingvej 34, 6800 Varde -
Kontaktperson
Dorthe Christensen
dorthe.christensen@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233057 - Quick-nr.
479031 - Indrykningsdato
09-07-2025 -
Ansøgningsfrist
11-09-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Nysgerrig på arbejdet i børne og ungdomspsykiatrien? Kom til Åbent Hus - og bliv vores nye kollega
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Phillipsensvej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
01-07-2025Ansøgningsfrist
15-07-2025 -
Sygeplejerske til Børn og Ungeafdelingen, Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025 -
Klinisk Sygeplejespecialist til Hjertesygdomme Senge Kolding, Sygehus Lillebælt
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Vil du arbejde med patienter i det akutte kirurgiske forløb?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
16-07-2025 -
COPA - Grib muligheden og bliv opvågningssygeplejerske til hele OUH´s opvågning!
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
12-06-2025Ansøgningsfrist
27-07-2025