Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Team for Selvskade søger en barselsvikar, BUC – sygeplejerske eller pædagog
Vil du gøre en forskel for unge med selvskade?
Vi søger en erfaren medarbejder til et 1-årigt barselsvikariat, enten en sygeplejerske eller pædagog, som vil være med til at udvikle og udføre indsatserne til unge patienter med selvskade og deres familier.
Om jobbet
Du bliver sammen med et fagligt og kollegialt stærkt team bannerfører for at udbrede forståelsen og behandlingen af unge med selvskade og deres familier.
Du bidrager til teamets indsatser i BUC’s døgnafsnit, opkvalificering af personale, terapeutiske forløb og løbende udvikling af nye tiltag.
Team for selvskade er det første af sin slags i Danmark og kombinerer klinisk arbejde med forskning, vidensdeling og tæt samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser.
Dine to primære arbejdsopgaver i teamet vil være:
1. Selvskadeindsatser på BUC’s døgnafsnit
Sammen med kollegaer fra teamet skal du facilitere implementeringen af en klinisk vejledning til håndtering af selvskade på BUC’s døgnafsnit. Formålet med vejledningen er at etablere en ensartet behandling af høj kvalitet for unge patienter med selvskade samt at nedbringe tvang forårsaget af selvskade.
Indsatsen består primært af opkvalificering af personalet på døgnafsnittene i form af undervisning, vejledning, supervision og sidemandsoplæring.
2. Terapeutisk behandling af unge med selvskade i BUC’s ambulatorier
Team for selvskade behandler selvskade med ”Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents” (ERITA). I ERITA arbejdes der målrettet med forståelse og håndtering af den unges selvskade gennem øget viden og færdigheder i følelsesregulering. ERITA er udviklet både som en individuel terapi og som en internetterapi til unge.
Du vil modtage relevant oplæring/uddannelse i ERITA behandlingen.
Vi tilbyder
Et vikariat i et engageret team, der bidrager til ny viden om unge med selvskade – en målgruppe, der hidtil har været underbelyst. Arbejdet omfatter undervisning, oplæring og sparring med medarbejdere i hele BUC, særligt på døgnafsnit.
Derudover tilbyder vi:
- Behandlingsarbejde med børn og unge med selvskade
- Tæt samarbejde i teamet og bred kontaktflade i BUC
- Løbende medvirken i udvikling af nye tiltag samt forbedring af eksisterende
- Faglig udvikling via konferencer og ugentlig supervision
- Samarbejde med forskningsenheden og eksterne partnere
Vi prioriterer ansøgere med en eller flere af følgende kvalifikationer
- En sygeplejerske eller pædagog med erfaring fra døgntilbud
- Terapeutisk/miljøterapeutisk erfaring (fx indenfor dialektisk adfærdsterapi) og viden om psykiatriske problemstillinger, herunder selvskade
- Erfaring med undervisning, supervision eller vejledning
- En udviklingsorienteret tilgang og fleksibilitet i forhold til skiftende opgaver og behov
- Gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper – og evnen til at arbejde selvstændigt og engageret
Organisation - Team for selvskade
Team for selvskade er et tværfagligt team med syv medarbejdere (psykologer, sygeplejersker og pædagoger) i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Region Hovedstaden. Teamet blev etableret i 2018 og hører organisatorisk under Ungdomsambulatoriet (B195).
Du refererer til afsnitsledelsen, men ledes i det daglige af teamets teamleder. Primær arbejdsplads er Bispebjerg, med ugentlig tilstedeværelse i Glostrup og opgaver rundt i regionen. Kørekort er en fordel, men ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på hverdage inden for tidsrummet 8-16 med fri i weekender og på helligdage.
Vi ønsker, at du starter den 1. oktober 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra den ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Pædagog Sanne Lundhede Poulsen sanne.lundhede.poulsen@regionh.dk - kan kontaktes i uge 29 og 30
- Teamleder og sygeplejerske, Christina Holm Hansen christina.holm.hansen@regionh.dk - kan kontaktes fra uge 31 og frem til ansøgningsfrist
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 7. august 2025.
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 13. august 2025.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Christina Holm Hansen
christina.holm.hansen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263202 - Quick-nr.
479065 - Indrykningsdato
10-07-2025 -
Ansøgningsfrist
07-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV -
Kontaktperson
Christina Holm Hansen
christina.holm.hansen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263202 - Quick-nr.
479065 - Indrykningsdato
10-07-2025 -
Ansøgningsfrist
07-08-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Videnskabelig assistent (20 timer/uge) til forskningsprojektet PANDA ved forskningsgruppen CARMEN
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & ForskningssygeplejerskeOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
01-08-2025 -
Vores kollega skal have en lille ny - derfor leder vi efter en kollega
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
09-07-2025Ansøgningsfrist
22-07-2025 -
Projektmedarbejder til Klinisk forsøgsenhed – 1-årig stilling
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
10-07-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025 -
1-årig ph.d.-introduktionsstilling til Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & ForskningssygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
01-08-2025