Neurologi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske til barselsvikariat ved neurologisk sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital
Vi søger ny kollega til ansættelsesstart pr 1 oktober 2025 eller efter aftale, og et år frem.
Vi arbejder målbevidst med, at nyuddannede sygeplejersker skal have en god og tryg start på deres sygeplejekarriere.
Introduktionsforløb:
- Du bliver tilknyttet en af vores to oplæringssygeplejersker, som sammen med dig tilrettelægger din introduktion og tager højde for dit individuelle oplæringsbehov
- Du arbejder sammen med erfarne kollegaer og står ikke alene med ansvaret
- Du deltager i AUH`s onboardingprogram
Forventninger til dig:
- at du har mod på at kaste dig ud i et bredt og alsidigt speciale, der til gengæld aldrig bliver kedeligt
- at du går nysgerrigt til opgaven som ny sygeplejerske og ikke lader dig overvælde af kompleksiteten i starten.
På Neurologisk Sengeafsnit indlægges patienterne både planlagt og akut i en af vores 10 senge. Indlæggelse hos os kan ske på grund af kendt neurologisk sygdom som f.eks. sclerose, epilepsi, hjernekræft eller ALS. Patienterne kan også blive indlagt som led i udredning eller til en planlagt operation, f.eks for parkinson. Patienterne har forskellige observationsbehov, og derfor er 3 af vores senge særlige observationssenge, hvor vi har mulighed for at observere patienterne tættere.
Hos os bliver du fagligt udfordret på alle aspekter inden for sygeplejen, bl.a. postoperative og neurologiske observationer, instrumentelle færdigheder, pædagogiske-, psykologiske- og kommunikative evner samt koordinering af patientforløb.
Sygepleje i det neurologiske speciale:
- Sygeplejen tilrettelægges ud fra et helhedssyn, hvilket er essentielt hos os, fordi det at have en neurologisk sygdom kan influere på alle dele af hverdagslivet
- Vi arbejder tæt sammen med patienten og dennes pårørende i patientforløb, som ofte er komplekse
- Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde er en betydelig del af vores sygepleje
- I afsnittet møder du såvel grundlæggende sygepleje, akut sygepleje og korttidssygepleje
- Til afdelingen er der tilknyttet en udviklingssygeplejerske, som understøtter udvikling inden for den neurologske sygepleje
- Endvidere har vi i samarbejde med afdeling for hjerne- og rygkirurgi etableret et kompetence udviklingsprogram for sygeplejersker med erfaring i neurosygepleje
Vi er en personalegruppe bestående af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Erfaringsmæssigt spænder vi vidt fra nyuddannede til meget erfarne. Vi er en afdeling, hvor folk bliver i flere år ligesom vi har rekrutteret flere at vores tidligere studerende. Vi kan lide at være sociale og have det sjovt – både i og uden for arbejdstid.
Indflydelse på din egen hverdag:
- Vi arbejdstidsplanlægger via systemet ”Min plan”, hvilket giver stor indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid.
- Vores oversygeplejerske prioriterer at være tæt på vores hverdag og er let tilgængelig.
- På Aarhus Universitets Hospital er der en kobling mellem løn og kompetence niveauer, hvilket vil sige, at der er koblet et løntillæg til de forskellige kompetence niveauer.
Du er meget velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske Gitte Andersen på 2327 1895 eller koordinator Susanne Sølbech på 2026 8078. Du må også meget gerne komme på besøg og se hvem vi er og hvad vi laver.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning senest fredag d. 15. august 2025
Der planlægges ansættelses samtaler i uge 34 eller 35.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Gitte Rosenfeldt Andersen
gitteaer@rm.dk
23271895 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61426 - Quick-nr.
479072 - Indrykningsdato
10-07-2025 -
Ansøgningsfrist
15-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Gitte Rosenfeldt Andersen
gitteaer@rm.dk
23271895 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61426 - Quick-nr.
479072 - Indrykningsdato
10-07-2025 -
Ansøgningsfrist
15-08-2025