Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.

Klinisk ansvarlig sygeplejerske med souschef funktion søges til Geriatrisk Enhed SUH Nykøbing F

 

Er du sygeplejerske med sans for struktur, koordinering og ansvar? Så er du måske den rette til en nyoprettet og spændende stilling i Geriatrisk Enhed.

 

Om stillingen
Dette er en spændende nyoprettet stilling med mulighed for at få direkte indflydelse på både den daglige drift og den fremtidige udvikling af afsnittet. Du får en central rolle og bliver en del af et tæt samarbejde med afsnittets to oversygeplejersker, som lægger stor vægt på samarbejde, faglighed og trivsel.

Du vil få medansvar for vagtplanlægning, den daglige drift samt introduktion og onboarding af nye medarbejdere. Ved oversygeplejerskens fravær træder du ind som stedfortræder.

Stillingen giver dig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling – en oplagt chance for dig, der ønsker at få indsigt i ledelsesopgaver, uden at skulle påtage dig det fulde ledelsesansvar.

 

Om os

Geriatrisk Enhed er en del af Medicinsk Afdeling og består af Geriatrisk Sengeafsnit samt Endokrinologisk og Geriatrisk Ambulatorium.

På vores sengeafsnit har vi plads til 22 patienter, hvor vi modtager patienter med apoplexi i fase 2, nyresygdomme (primært dialysekrævende) og endokrinologiske sygdomme, især diabetes.


Vi er et tværfagligt team, der arbejder med den personcentrede pleje til den komplekse medicinske patient med Fundamentals of Care som ramme for udvikling og forbedring af sygeplejen. Vores arbejde er præget af høj faglighed, tæt samarbejde og en stærk relation til både patienterne og deres pårørende.

 

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med engagerede og dygtige sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter.
  • Et afsnit med stærkt fokus på tværfagligt samarbejde med faste læger, terapeuter og diætister.
  • En individuelt tilpasset onboarding, så du får den bedst mulige start.
  • En central rolle i en stor og dynamisk organisation med gode kollegiale relationer.
  • En medarbejdergruppe med stor lyst til læring og faglig udvikling.
  • En synlig og engageret ledelse, der prioriterer nærvær og sparring.
  • Mulighed for at være med til at forme din egen stilling.

 

Dine primære opgaver

  • Medansvarlig for udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner – i overensstemmelse med gældende arbejdstidsregler og overenskomster (DSR, FOA).
  • Koordinering af den daglige drift og sikring af optimal ressourceudnyttelse i tæt samarbejde med oversygeplejerskerne.
  • Indgå i afsnittets vagtdækning med minimum 96 timer årligt.
  • Facilitere de tværfaglige tavlemøder og visitere nye patienter ved oversygeplejerskernes fravær.
  • Planlægning og gennemførelse af onboarding af nye medarbejdere.
  • Bidrage til afdelingens økonomiske effektivitet og deltage i arbejdet med løbende forbedringer.
  • Understøtte og arbejde ud fra sygehusets og den medicinske afdelings strategiske mål.

 

Dine Kvalifikationer

  • Dansk autorisation som sygeplejerske.
  • Klinisk erfaring – gerne med kendskab til det ældremedicinske speciale (ikke et krav).
  • Erfaring med eller kendskab til vagtplanlægningssystemet KMD Opus Vagtplan er en fordel.
  • Gerne kendskab til arbejdstidsregler og relevante overenskomster (DSR, FOA).

 

Vi lægger vægt på, at du er

  • Professionel og respektfuld i din tilgang til både opgaver og kolleger.
  • Fleksibel og engageret – med fokus på en stabil og velfungerende drift.
  • En stærk formidler og teamplayer med gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Beslutningsdygtig og i stand til at bevare overblikket i udfordrende situationer.
  • Pædagogisk i din tilgang og motiveret for at bidrage til kollegaers faglige udvikling.
  • Organisatorisk stærk og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden.
  • En positiv bidragsyder til både det faglige og sociale fællesskab.
  • Tryg ved brugen af IT-systemer og digital planlægning.

Vil du vide mere om denne nye spændende stilling, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Suzette på 56518563 eller oversygeplejerske Kristina på 56515850.

Samtaler afholdes i uge i 34

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Suzette Kuszon
    skus@regionsjaelland.dk
    56518563
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044281
  • Quick-nr.
    479077
  • Indrykningsdato
    10-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Suzette Kuszon
    skus@regionsjaelland.dk
    56518563
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044281
  • Quick-nr.
    479077
  • Indrykningsdato
    10-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til OPUS Psykiatrien Vest, Holbæk og Slagelse

Psykiatrien  |  Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
09-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til hæmodialyseafsnit.

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
07-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med souscheffunktion til Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
20-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
20-06-2025

Ansøgningsfrist
25-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Onkologisk ambulatorie Roskilde søges

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
10-06-2025

Ansøgningsfrist
19-07-2025