Region Midtjylland

Ældresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Fysioterapeut til vikariat, Ældresygdomme, Aarhus Universitets Hospital

I Ældresygdomme søger vi pr. 1. september 2025 en fysioterapeut til vikariat i sengeafsnit 2 indtil 30. april 2026.  

I Ældresygdomme er ergo- og fysioterapeuter decentralt ansat i afsnitsfunktionerne, som omfatter to sengeafsnit, udgående ambulante funktioner og en faldklinik.  

Sengeafsnit 2 er et geriatrisk afsnit normeret til 16 patienter. Patienterne er ældre med flere samtidige sygdomme, hvor en del også har pådraget sig en hoftenær fraktur. De har nedsat funktionsevne og ofte komplekse sociale problemstillinger. De indlægges i Ældresygdomme til geriatrisk udredning, behandling og tidlig rehabilitering.  

Patientforløbene er korte og individuelt tilrettelagte efter den enkelte patients behov.  Samarbejdet omkring patienten er organiseret i et integreret tværfagligt samarbejde med plejepersonale og læger og i et dynamisk samarbejde med primær sektor og pårørende. Med de forskellige faglige tilgange arbejdes der sammen om at opnå patientens mål.  

Fysioterapeuterne i afsnittet har fokus på at fremme fysisk aktivitet, mobilitet og forflytning, samt udrede og lave handleplaner for funktionsevnetab hos den ældre skrøbelige patient. 

Der er terapeuter i afsnittet alle ugens dage indtil kl. 20.00. Man arbejder i aftenvagt fra kl. 12.30-20.00 (enkelte vagter er fra kl. 14.30-22.00) svarende til en aften om ugen. Der er arbejdstidsaftale om, at terapeuter arbejder i weekendvagt hver tredje weekend. Nogle weekender er med 12 timers vagter fra kl.8.00-20.00 lørdag og søndag. 

Afdelingen er klinisk uddannelsessted for fysioterapeutstuderende på 2., 4. og 5. semester, og ergoterapeutstuderende på 4. og 6. semester. Daglig vejledning er hermed også en opgave, som varetages af afdelingens ergo- og fysioterapeuter i samarbejde med de kliniske undervisere.  

Daglig ledelse i afsnittet varetages af et ledelsesfællesskab mellem overlæge, oversygeplejerske og den ledende terapeut. Faglig ledelse varetages af ledende terapeut. Personalestaben udgøres af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, serviceassistenter, læger og sekretær.  

Vi tilbyder: 

  • startforløb med introduktion 
  • faglige udfordringer 
  • tværprofessionelt samarbejdsmiljø i en lærende organisation 
  • et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde 
  • godt kollegialt fællesskab  

Vi forventer: 

  • engagement i arbejdet 
  • besiddelse af høje faglige kompetencer, der modsvarer geriatriske patienter og det ofte komplekse sygdomsbillede 
  • høj grad af social kompetence 
  • kommunikative evner, der bidrager til gode samarbejdsrelationer med kolleger, pårørende og primærsektor 
  • at du bidrager til et godt arbejdsmiljø 
  • fleksibilitet, initiativtagen, og målrettethed 
  • høj grad af struktur og at du kan prioritere i dine arbejdsopgaver 
  • erfaring med elektronisk dokumentation, gerne EPJ  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet lokal løndannelse. Stillingskategori: Fysioterapeut med udvidet arbejdsområde 

Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen. 

Ansøgningsfrist den 14. august 2025 

Ansættelsessamtaler finder sted i fredag den 22. august 2025

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Gadegaard
    ingegade@rm.dk
    2911 9867
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61508
  • Quick-nr.
    479133
  • Indrykningsdato
    11-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Gadegaard
    ingegade@rm.dk
    2911 9867
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61508
  • Quick-nr.
    479133
  • Indrykningsdato
    11-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Timeafløser til Sengeafsnit 8 – Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Fysioterapeut

Opslået
01-07-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025