Region Syddanmark
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Retspsykiatrisk Afsnit P4 i Middelfart søger sygeplejerske til fast stilling
Stillingen er med nattevagter på hverdage og dagvagter hver anden weekend i 8 timers vagter eller hver 3 weekend i 12 timers vagter. Stillingen er i udgangspunktet fuldtids, men andet timetal kan ved behov aftales individuelt. Tiltrædelse pr. 1. september 2025.
Om afsnit P4
Afsnittet er et integreret lukket og åben afsnit med plads til 14 patienter, som alle har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Målgruppen er patienter til udredning af psykisk sygdom eller patienter til behandling af kendt psykisk sygdom. Alle vores patienter har en forhistorie, men for os er det vigtigt at se mennesket bag sygdommen, og i tæt samarbejde med patienten arbejde videre med dennes rehabilitering ud fra en recovery-orienteret tilgang. Vi arbejder målrettet med at inddrage patienter og pårørende samt forebygge tvang. Dette bl.a. gennem implementering af Recovery og Safewards.
Vi er en personalegruppe bestående af 40 individer med en bred vifte af faglighed og personligheder. Tilsammen ”brænder” vi for det retspsykiatriske speciale.
Vi udfolder psykiatriens værdier: Respekt, Faglighed og Ansvar ved at styrke de mellemmenneskelige relationer. Derfor er relationen den bærende og bindende værdi for os. Vi arbejder med primær profylakse ved en effektiv struktur, affektregulering og anerkendende tilgang. Dette gør at brugen af tvang er begrænset.
Vores normering er 7 medarbejdere i dag- og aftenvagt samt 3 medarbejdere om natten.
Vi søger en kollega med følgende faglige og personlige kompetencer:
- Trives i og har lyst og mod til at arbejde med komplekse retspsykiatriske patientforløb
- Evner at udvise respekt og empati, samt vække og genskabe håb for patienten.
- Har en anerkendende og tålmodig tilgang
- Er pålidelig og skaber forudsigelighed
- Er fleksibel og ansvarsbevidst, og vil engagere sig i og bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Er handlekraftig, initiativrig og udviklingsorienteret
- Formår at bevare overblikket og skabe ro i travle situationer
Vi kan tilbyde:
- Et fagligt udviklende miljø, præget at nysgerrighed og innovation
- Et introduktionsprogram, der realiseres inden for de første to måneder af ansættelsen
- Tilknyttet mentor i de første 6 mdr.
- Refleksion 3 x ugentligt og supervision ugentlig.
- Et krævende, men spændende speciale med gode muligheder for efter- og videreuddannelse
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark, og den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet.
Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på 4 retspsykiatriske akutafsnit, 1 afsnit for varetægtssurrogerede patienter, samt 1 rehabiliteringsafsnit.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning indeholdende:
- Hvorfor du skal være en af vores nye kolleger?
- Hvad du står for som sygeplejerske?
- Hvilke kompetencer du kan byde ind med?
- Vedlæg uddybende CV og anden relevant dokumentation
Hvis du vil vide mere om P4 og Retspsykiatrien i Syddanmark, så kontakt afsnit P4 på 9944 8310 og fra uge 30 - oversygeplejerske Christina Andersen Stier på telefon 2380 6365 eller mail cas1@rsyd.dk
Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg udregnet efter din anciennitet.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest og referencer. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.
Ansøgningsfristen er den 27. juli 2025.
Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler i uge 31.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart -
Kontaktperson
Christina Riis
christina.riis@rsyd.dk - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
233100 - Quick-nr.
479199 - Indrykningsdato
14-07-2025 -
Ansøgningsfrist
27-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Christina Riis
christina.riis@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
233100 - Quick-nr.
479199 - Indrykningsdato
14-07-2025 -
Ansøgningsfrist
27-07-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Vi du være en del af et godt arbejdsmiljø på gynækologisk ambulatorium og sengeafsnit er det lige dig vi søger.
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
10-07-2025Ansøgningsfrist
20-08-2025 -
Sygeplejerske til Bedøvelse og Intensiv, Esbjerg Grindsted Sygehus, Planlagt kirurgi Esbjerg
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
20-07-2025 -
Klinisk Sygeplejespecialist til Hjertesygdomme Ambulatorium Kolding, Sygehus Lillebælt
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Sygeplejerske til psykiatrisk afsnit 61
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
18-07-2025 -
Sygeplejerske til Børn og Ungeafdelingen, Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025