Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Vil du være med til at drive et banebrydende klinisk studie i tæt samarbejde med Life Science-industrien?
Steno Diabetes Center Copenhagen søger en erfaren og engageret projektsygeplejerske til et ambitiøst fase 1b-forsøg.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med opstart den 1. oktober 2025. Stillingen er tidsbegrænset til to år med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af et stærkt forskningsmiljø præget af høj faglighed, tætte kollegiale relationer og stor tværfaglighed.
Du bliver en central del af teamet, der driver et klinisk forsøg med stort internationalt perspektiv og betydning – i samarbejde med industrien og med fokus på tidlig afprøvning af nye behandlingsprincipper. I dette studie tester vi et nyt medicinsk præparat, som potentielt kan beskytte knoglerne under vægttab hos kvinder med overvægt efter overgangsalderen.
Om stillingen
Som projektsygeplejerske bliver du en nøgleperson i det daglige arbejde med forsøgsdeltagere, forsøgsmedicin og dokumentation. Dine primære opgaver vil være:
- Planlægning og gennemførelse af forsøgsbesøg i tæt samarbejde med dine kolleger – herunder læger, sygeplejersker, bioanalytikere og diætister
- Koordination med sponsor, monitorer og laboratorier i overensstemmelse med GCP-standarder
- Rekruttering og fastholdelse af deltagere med fokus på både det menneskelige og det metodiske aspekt
- Løbende opfølgning på deltagernes forløb, journalføring og prøvehåndtering
Derudover forventes det, at du bidrager aktivt til den daglige drift i forskningsenheden – herunder klargøring og vedligeholdelse af forsøgsfaciliteter, prøvelogistik og deltagelse i tværfaglige møder. Du bliver en del af et højt specialiseret team, hvor vidensdeling og fleksibilitet er nøgleord.
Hvem er du?
Vi søger dig, der forener høj faglighed med naturlig autoritet og et roligt nærvær.
Vi forestiller os, at du har:
- Solid erfaring med klinisk forskning og lægemiddelforsøg samt en grundig forståelse for GCP
- Erfaring med patientkontakt i forskningssammenhæng – gerne med sårbare eller kroniske patientgrupper
- En struktureret tilgang til dokumentation og dataindsamling
- Evnen til at arbejde selvstændigt, men også trives i et team med tæt daglig koordinering
Om forskningsmiljøet
Du bliver en del af et erfarent og dedikeret forskningsteam ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) – en institution med stærk tradition for klinisk forskning, internationalt samarbejde og patientcentreret innovation. SDCC huser både basalforskning og kliniske forsøg i moderne, veludstyrede faciliteter og byder på et inspirerende tværfagligt miljø. SDCC er en del af Region Hovedstaden og Skandinaviens største diabeteshospital med behandlingsansvar for ca. 11.500 børn og voksne med diabetes.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsansættelse med en varighed på to år og aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Region Hovedstaden. Arbejdstiden er som udgangspunkt placeret i dagtimerne på hverdage, men enkelte tidlige eller sene forsøgsbesøg kan forekomme efter nærmere aftale.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsansvarlig overlæge Jonatan Ising Bagger på telefon 28 34 10 36 eller via e-mail: jonatan.ising.bagger@regionh.dk. Alternativt kan du kontakte projektkoordinator Kristine Marie Latocha på telefon 24 27 19 35 eller e-mail: kristine.marie.latocha@regionh.dk.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 4. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.
Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.500 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, LinkedIn og X.
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center -
Kontaktperson
Jonatan Ising Bagger
jonatan.ising.bagger@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263404 - Quick-nr.
479216 - Indrykningsdato
14-07-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Jonatan Ising Bagger
jonatan.ising.bagger@regionh.dk - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263404 - Quick-nr.
479216 - Indrykningsdato
14-07-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025