Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 10, 2750 Ballerup

Sygeplejerske til en anderledes psykiatrisk afdeling i Ballerup. Her får du tid og rum til arbejde med den psykiatriske sygepleje.

Vi søger en fast sygeplejerske 37 timer ugentligt i blandede vagter med arbejde hver 2-3 weekend.

Din rolle som sygeplejerske på afsnit 10

Du bliver en del af et åbent afsnit for specialiseret psykiatrisk rehabilitering. Afsnittet har plads til 12 rehabiliteringspatienter med diagnoser indenfor det skizofrene spektrum. Gennemsnitligt er patienterne i 20-30 års alderen og bliver henvist fra hele regionen. Når patienterne er vurderet til at være inden for vores målgruppe og parate til at arbejde med deres recoveryproces, tilbydes de indlæggelse til rehabilitering i 4-6 måneder. I forlængelse af endt indlæggelsesforløb i afsnittet får patienten mulighed for at blive tilknyttet et 3 måneders forløb i vores daghospital, som vi åbnede i januar 2025.

Som sygeplejerske vil du blive kontaktperson for flere patientforløb i afsnittet og ligeledes få mulighed for at følge patienten i overgangen til et mere selvstændigt liv, når patienten udskrives til vores daghospital. Din rolle vil være at yde sygepleje i forløbet, herunder at koordinere behandlingen under indlæggelsen sammen med patienten, det tværfaglige team og patientens pårørende. Arbejdet byder på individuelle samtaler bl.a. psykoedukation med dine patienter. Du vil ligeledes få mulighed for at indgå i gruppeundervisningen i afsnittet. Den samlede behandling i afsnittet har til hensigt at understøtte, at vores patienter kan opnå et for dem meningsfuldt liv. Det er psykiatrisk rehabilitering og et af vores specialer.

Herudover har vi også plads til 4 døve patienter med blandede psykiatriske lidelser, som er en del af den højtspecialiseret landsfunktion for døve. Patienter har blandede psykiatriske lidelser og varierende indlæggelsestid. Tegnsprogskompetencer er ikke en forudsætning for at søge hos os, vi har tegnsprogstolk 20 timer ugentligt. Flere af patienterne kan også mundaflæse og ellers skriver vi sammen.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation, du har måske psykiatrisk erfaring.
  • Du er god til at skabe relationer og kommunikere.
  • Du brænder for at gøre en forskel for den psykiatriske patient.
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt og vil gerne være med til at skabe god trivsel og forbedringer i afdelingen sammen med dine kollegaer og patienterne.

Hvad tilbyder vi dig:

  • Et introduktionsforløb, hvor du får tilknyttet en mentor. Mentorforløbet har til formål at skabe et lærings- og refleksionsrum, som kan bidrage til din personlige og faglige udvikling i afsnittet.
  • Et tværfagligt fællesskab, hvor mange kollegaer har været tilknyttet i afsnittet igennem mange år. Vi værdsætter og bruger hinandens styrker. Vi ser forskellighed som værende værdifuldt, da vi tænker det styrker muligheden for at komme hele vejen rundt om patienten.
  • En personalegruppe, der ønsker et højt fagligt niveau og trivsel. Trivsel og kvalitet er noget, vi er fælles om at løfte. Vi ønsker at være et afsnit, hvor vi tør tale om det der rør sig – også når det er svært.
  • Du vil kunne få muligheden for at tilegne dig tegnsprogskompetencer.
  • Kursus i KAT-miljøterapi.

Er du blevet nysgerrig?

Ring til 38645012 for at høre mere om stillingen. Du kan spørge efter konstitueret oversygeplejerske for Rehabilitering Britt Elkjær Rasmussen (britt.elkjaer.rasmussen@regionh.dk).

Du er velkommen til et uforpligtende besøg/snak inden du sender din ansøgning, hvor du kan høre mere om os og vores tilbud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår

Vi søger en fast sygeplejerske 37 timer ugentligt i blandede vagter med arbejde hver 2-3 weekend.

Tiltrædelse d. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. 

Ansøgningsprocedure

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden senest den 29. juli 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 4. og 5. august 2025.

Vil du vide mere?

Afsnittet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Vi har en fantastisk kantine, hvis spørger du os.

Du kan også læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien”.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Britt Elkjær Rasmussen
  • Adresse
    Maglevænget 10, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263429
  • Quick-nr.
    479231
  • Indrykningsdato
    14-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 10, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Britt Elkjær Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263429
  • Quick-nr.
    479231
  • Indrykningsdato
    14-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sonograf til Center for Føtalmedicin, graviditet og ultralyd på Rigshospitalet, Juliane Marie Centret

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
03-03-2026

Ansøgningsfrist
05-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske og vil du være med til at styrke den psykiatriske indsats til patienter og kolleger i somatikken?

Psykiatrisk Center København  |  Esther Amundsensvej 36, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
13-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske, og vil du skabe tryghed, sammenhæng og kvalitet for patienten i OPUS på Psykiatrisk Center Glostrup?

Psykiatrisk Center Glostrup  |  H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske med lyst til nye udfordringer på åbent afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans?

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
31-03-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Ambulatorium 7066 – et lille, unikt fællesskab i Nordfløjen Afdeling for Øjensygdomme · Rigshospitalet, Blegdamsvej

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
04-05-2026