Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Speciallæge i infektionsmedicin til delestilling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Nykøbing F.

Speciallæge i infektionsmedicin til delestilling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Nykøbing Falster

Vi søger en speciallæge i infektionsmedicin til en delestilling med funktion både i Medicinsk Afdeling i Roskilde og Medicinsk Afdeling i Nykøbing Falster.

I Roskilde vil du både varetage opgaver indenfor det infektionsmedicinske speciale og i Diagnostisk Center. I Nykøbing vil du varetage brede intern medicinske opgaver i afdelingens medicinske daghospital og stuegang i sengeafsnit.

Tidsmæssigt vil du som udgangspunkt være i Roskilde 50% og i Nykøbing 50%, men fordelingen kan justeres efter behov og ønsker. Dit hovedtjenestested vil være i Roskilde.

Tiltrædelse 1. oktober eller snarest muligt i løbet af efteråret.

Om afdelingen og arbejdet i Roskilde

Diagnostisk Center i Roskilde er organisatorisk placeret under Medicinsk Afdeling og varetager diagnostiske kræftpakkeforløb og afklarende udredning af patienter med uklar sygdomspræsentation og konkurrerende problemstillinger. Der er pt. to faste speciallæger, som du vil supplere, samt læger i hoveduddannelsesforløb, faste forløbskoordinerende sekretærer og sygeplejersker.

Du vil varetage patientforløbene med mulighed for samarbejde med sygehusets øvrige specialer på både Roskilde- og Køgematriklen, blandt andet gennem ugentlige MDT-konferencer med deltagelse af andre relevante specialer. Der er let og hurtig adgang til parakliniske undersøgelser og stor mulighed for faglig sparring.

Det infektionsmedicinske speciale i afdelingen omfatter 7 speciallæger samt et varierende antal hoveduddannelseslæger i infektionsmedicin. Afdelingen har regionsfunktioner indenfor hele det infektionsmedicinske spektrum, og på sengeafsnittet er der 20 senge med primært specialiserede infektions - og lungemedicinske patienter, som er overflyttet til specialistbehandling fra regionens øvrige sygehuse. Din opgave i infektionsmedicinen vil være at bidrage til stuegang og vagtopgaver.

Om afdelingen og arbejdet i Nykøbing F.

I Nykøbing får du mulighed for at indgå i vores team af læger, der varetager de diagnostiske pakkeforløb og udredning af subakutte patienter i dagafsnit. Du kan også indgå i stuegangsfunktionen på de intern medicinske patienter i sengeafsnittene.

Du vil blive en del af en medicinsk afdeling med stort fagligt engagement. Der er et velfungerende samarbejde mellem specialer og faggrupper, både i afsnittene internt, men også på tværs med resten af sygehuset.

Medicinsk Afdeling i Nykøbing rummer knap 109 sengepladser og er organiseret i fire omtrent lige store enheder. Afdelingen dækker specialerne lungemedicin (inkl. dagafsnit), hjertemedicin, gastromedicin (inkl. skopi) samt geriatri og endokrinologi.

Om dig

Du er speciallæge i infektionsmedicin og har samtidig en særlig interesse for den intern medicinsk patient.

Som person evner du helhedssyn, er ressourcebevidst og resultatorienteret, både i forhold til patientforløb og sygehuset. Vi prioriterer samarbejdsevne, vilje til tværfagligt samarbejde og evnen til at arbejde visionært og målrettet højt.

Det er ønskeligt, at du deltager i afdelingens undervisning, instruksudvikling og kvalitetsarbejde.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for både at være en del af teamet for diagnostisk pakkeforløb og subakutte patienter og at præge indlæggelsesforløb for patienterne i sengeafdelingerne
  • At arbejde på tværs af to afdelinger, som begge prioriterer evidensbaseret behandling og forskningsbaseret udvikling samt præ- og postgraduat undervisning højt
  • Spændende samarbejdsflader til de andre specialer
  • Godt lægefagligt miljø og tæt sparring
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kollegaer i et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og kongresser
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen
  • Smukke omgivelser, personalehotel og pendlerbus mellem Nykøbing og København
  • Mulighed for fleksible arbejdstider

Tilbud om ansættelse som enten overlæge eller afdelingslæge vil blive givet ud fra en samlet vurdering af ønsker og kompetencer. Ansættelse som overlæge kræver godkendelse, både jf. den faglige bedømmelse, og efter Danske Regioners krav om 5 års anciennitet som speciallæge.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Bue Juvik
    rbju@regionsjaelland.dk
    47322001
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Infektionsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044375
  • Quick-nr.
    479246
  • Indrykningsdato
    15-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Bue Juvik
    rbju@regionsjaelland.dk
    47322001
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Infektionsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044375
  • Quick-nr.
    479246
  • Indrykningsdato
    15-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2025
På baggrund af dette job