Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Neurolog til Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Har du lyst til at arbejde sammen med os i det Grønlandske Sundhedsvæsen som neurolog på Medicinsk Afdeling og opleve en del af vores mærkesager:
Ansvar, Meningsfuldhed, Lægekunst og Udvikling
Vi søger en læge med speciale i neurologi, der vil være med til at udvikle neurologien i Grønland og sikre kontinuitet og patientforløb af høj kvalitet. Du skal gerne have bred neurologisk erfaring, samt en god del fleksibilitet og rummelighed.
Du får en spændende stilling i en dynamisk og kompleks afdeling. Vi ser gerne at du er her i mindst 1 år, men kortere vikariater er også en mulighed. Her er gode udviklingsmuligheder både fagligt og administrativt og du vil indgå et tæt samarbejde med dygtige kollegaer på afdelingen og med specialisterne på Rigshospitalet.
Arbejdsopgaver
Neurologiske patienter i ambulatoriet og tilse indlagte patienter, herunder apopleksi-patienter. Opgaverne består af udredning, planlægning af patientforløb og kontroller af epilepsi og Parkinsons og mere sjældne tilstande.
Du vil opleve lægekunsten på en anden måde, end det du kender fra danske forhold.
Som neurolog vil du skulle stå til rådighed med råd og vejledning for lægerne på kystsygehusene.
Der er en del administrative opgaver på vores afdeling, som man forventes at gå ind i, som f.eks. visitering af henvisninger, besvare mails, lave/revidere instrukser og sørge for korrekte forløb og patientsikkerhed i vores EPJ-system.
Kvalifikationer
- Dansk speciallægeautorisation i neurologi.
- Gerne kendskab til Grønland og det Grønlandske Sundhedsvæsen.
- God logistisk sans, fleksibilitet, pragmatisme og overblik.
- Kendskab til Cosmic, D4, Infinit og BCC Lab er en fordel, men ikke et krav.
Hvem er du?
Vi søger en læge, der kan kombinere lægefaglighed med menneskelighed og en god logistisk sans samt fleksibilitet. Vi har mange meget forskellige patienter og derfor skal du være dygtig til at planlægge det gode individuelle patientforløb, der sætter patienten i centrum, men samtidig skal du tage højde for dét sundhedsvæsen, du arbejder i.
Du vil hurtigt få et stort ansvar, men du vil aldrig være alene, da vi har god kollegial holdånd på afdelingen og med specialister på Rigshospitalet, der kun er et telefonopkald væk døgnet rundt.
Du skal have lyst til at videreudvikle dig selv fagligt og de områder, som du får ansvar for, samt støtte Regionslægerne i det øvrige Grønland med råd og vejledning.
Hvem er vi?
Du vil møde engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, som er meget bevidste om gode samarbejdsrelationer og tværfaglighed. Vi har en kultur præget af tillid og respekt, hvilket er afgørende for vores hverdag og patientbehandling.
Neurologien dækkes i Grønland af Medicinsk Område. Medicinsk Område har et ambulatorium, et dagafsnit og 28 sengepladser fordelt på to sengeafsnit med integreret børneafsnit med otte pladser samt et intermediærafsnit med seks pladser for monitorering af patienter med hjertesygdomme og andre akutte sygdomme. Herudover ses komplekse patienter på Patienthotellet, som huser patienter, der kommer fra steder udenfor Nuuk. Vi har et Medicinsk Dagafsnit, hvor onkologiske patienter behandles med kemoterapi og palliation.
Nuuk
Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Du kan læse mere om den Regionen jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Ansøgning
Stillingen er ledig til besættelse efter aftale
Ansøgningsfrist: 15.sept 2025
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Overlæge Uka Wilhjelm Geisler på tlf. (+299) 34 4731 eller på e-mail: uwg@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Læge, Afdelingslæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
479253 - Indrykningsdato
15-07-2025 -
Ansøgningsfrist
15-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Læge & Afdelingslæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
479253 - Indrykningsdato
15-07-2025 -
Ansøgningsfrist
15-09-2025