Region Syddanmark
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
Ambulantsygeplejerske til Mobilteam, Lokalpsykiatri Odense - Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg
Vikariat - 37 timer/ugen til besættelse den 1.10.25 eller snarest muligt.
Har du lyst til et spændende og udfordrende job, med mulighed for at arbejde selvstændigt med kortere pt. forløb, der er individuelt planlagt i samarbejde med patienten?
Da vi har kunnet give en af vores dygtige kolleger mulighed for, at være med til at opbygge et nyt team i huset, har vi et vikariat ledigt - Vikariatet er med varighed til den 30 april 2026.
Teamet:
Mobilteamet skal sikre, at psykiatriske patienter kan få hurtig og intensiv behandling og dermed medvirke til at forebygge indlæggelse. Teamet medvirker også til, at patienter med personlighedsforstyrrelse, angst, OCD og depression hurtigere kan udskrives til eget hjem.
Mobilteamet tilbyder ambulante samtaler, hjemmebesøg og tæt opfølgning.
Målgruppen er voksne patienter mellem 18- 70 år med moderat til svær depression, svær angst, personlighedsforstyrrelse og tilpasningsreaktion.
Mobilteamet har et tæt samarbejde med Psykiatrisk Akutmodtagelse, Affektivt Team og Affektivt afsnit samt Team for Personlighedsforstyrrelse og Traumer.
Patienterne kan som udgangspunkt være tilknyttet teamet i 4 måneder, men forløbet er fleksibelt, og tilrettelagt efter patientens behov.
Ambulantsygeplejerskerne vil sammen med teamet få ansvaret for udredning og behandling af de patienter, der er tilknyttet teamet - under lægefaglig supervision.
I lokalpsykiatrien, herunder Mobilteamet, har vi aktuelt bl.a. fokus på udvikling af og implementering af ”Fælles Beslutningstagning”, digitale konsultationer, IPS- samarbejdet med kommunerne og integration af rusmiddelbehandling i psykiatrien.
Du vil udover, at være en del af et stort hus, blive en del af det daglige sociale samvær med andre teams i huset. Du vil dele kontor med kolleger fra teamet og blive en del af et godt kollega fællesskab.
Vi prioriterer en rar omgangstone, og respekt for hinandens fagområder.
Vi søger en sygeplejerske der:
- gerne har flere års erfaring inde for det psykiatriske område
- evner at tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglig arbejdsrelation
- er struktureret, kan planlægge og prioritere
- har gode samarbejdsevner og evner god kommunikation og formidling
- har relevant efteruddannelse, gerne psykiatrisk specialuddannelse
- har kendskab til og gerne erfaring med anerkendte psykoterapeutiske metoder gerne kognitive-/mentaliseringsbaserede
- gode IT-evner og flair for brug af teknologier som arbejdsredskaber
- bidrager til at skabe og vedligeholde et positivt og godt arbejdsmiljø
- Har gyldigt kørekort
Vi tilbyder:
- tilpasset introduktion og mentorordning
- selvstændighed i dit daglige arbejde
- fastlagt supervision, og relevant undervisning
- et dynamisk arbejdsmiljø præget af faglighed og engagement
- et team med engagerede og erfarne kollegaer hvor høj faglighed er i fokus
- Arbejdstid i hverdagene, fri i weekender og på helligdage
Psykiatrisk Afdeling Odense:
Mobilteam er beliggende I Lokalpsykiatri Odense, på Odense Havn. Lokalpsykiatrien omfatter alle ambulante teams på Psykiatrisk Afdeling i Odense. Psykiatrisk Afdeling har foruden de ambulante teams 96 senge, fordelt på 6 afsnit. Derudover er der en Psykiatrisk Akutmodtagelse, som er døgnåbnet og som har et tæt samarbejde med Team for Selvmordsforebyggelse. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, som i disse år bl.a. har fokus på nedbringelse af tvang og integrering af misbrugsbehandling.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner, der ydes et årligt tillæg som ambulantsygeplejerske. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
I afdelingen er der fri kaffe/te, og frugtordning. Der er mulighed for en hjemmearbejdsdag hver 14. dag, hvis opgaverne er til det.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der arbejdes i hverdagene imellem kl. 8-16 med en sen vagt til kl. 18 hver anden uge.
Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.
Ansøgningsfristen er den 17.08.2025
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 21.08.2025.
Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder og oversygeplejerske Anne Kamuk på mobil nr.: 2910 5750
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om vores organisation, Psykiatrisk Afdeling Odense – Universitetsfunktion, se følgende:
Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre, hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje, når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Lene Ullerlund
lene.ullerlund@rsyd.dk - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
233132 - Quick-nr.
479297 - Indrykningsdato
16-07-2025 -
Ansøgningsfrist
17-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Lene Ullerlund
lene.ullerlund@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
233132 - Quick-nr.
479297 - Indrykningsdato
16-07-2025 -
Ansøgningsfrist
17-08-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejersker til neonatalafsnit på OUH søges
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
11-07-2025Ansøgningsfrist
20-08-2025 -
Sygeplejerske i barselsvikariat søges til Bedøvelse og Intensiv, Esbjerg Grindsted Sygehus, Planlagt kirurgi Esbjerg
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
20-07-2025