Region Syddanmark
J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
Overlægestilling på Blodprøver og Biokemi
Ved Blodprøver og Biokemi er en stilling som overlæge ledig til besættelse fra 1. september 2025 eller efter aftale.
Vi søger en klinisk biokemisk speciallæge, som har lyst til at styrke specialet Klinisk Biokemi på både de indre og ydre linjer. På lidt længere sigt er der behov for et øget samarbejde med de andre laboratoriespecialer, ikke mindst i lyset af Sundhedsstyrelsens planer på området. Ansøgeren vil derfor være involveret i en målrettet udvikling af specialet, gerne via øget synlighed og kontakt til de andre specialer.
Grundet et kraftigt stigende forbrug af POCT-analyser i almindelighed og uden for hospitalerne i særdeleshed, ikke mindst i lyset af sundhedsstrukturreformen, er der markant fokus på POCT, herunder kvalitetssikring af POCT, såvel i præhospitalt regi som hjemme hos patienterne. Dette skal standardiseres, optimeres og på kort sigt føre til, at POCT-resultater kan sendes til LIMS på sygehusene. Der er i Region Syddanmark en regional POCT-komité, og på Odense Universitetshospital er nedsat et POCT-råd, som begge skal inddrages i dette arbejde. Ansøgeren skal derfor have indsigt i dette område og gerne have erfaring med tværlaboratorielt samarbejde.
Forskningsaktiviteten på afdelingen er høj, og det ligger i stillingen, at overlægen har mulighed for fordybelse i forskningsprojekter, gerne i relation til egne kliniske og forskningsmæssige interesser og ønsker. Afdelingens forskning er højt prioriteret især inden for områderne metabolisk syndrom, kardiovaskulære sygdomme, regenerativ medicin ved brug af stamceller, hæmostase og præanalytiske forhold. Det er derfor en forudsætning, at ansøgeren har forskningserfaring.
Blodprøver og Biokemi er en tværgående klinisk afdeling med specialet klinisk biokemi og er fysisk placeret på Odense Universitetshospital. Afdelingens vision er at udøve laboratoriemedicinsk service og rådgivning for patienter på basis af forskning og udvikling på højeste internationale niveau. Afdelingens øvrige værdigrundlag omhandler respekt for den enkelte medarbejders kompetencer og vilkår samt værdibaseret ledelse præget af uddelegering, klarhed, tillid, åbenhed og god kommunikation.
Afdelingen har omkring 280 medarbejdere, herunder 4 overlæger og 4 professorer (heraf 2, som ikke er læger). Afdelingen udførte i 2024 over 10 millioner analyser, heraf knap 2,6 mio. POCT-analyser. Endvidere er der en stor udrednings- og rådgivningsaktivitet, eksempelvis porfyri, hvor afdelingen har landsfunktion, udredning af patienter med blødnings- eller blodpropsygdomme, amyloidose samt familiær hyperkolesterolæmi.
Dine opgaver bliver at:
- Have hovedansvaret på POCT-området.
- Varetage driften og videreudvikle afdelingens funktioner vedrørende samarbejdet med de kliniske afdelinger, herunder indgå i kontaktteams med disse.
- Efter nærmere aftale at varetage et eller flere analyseområder.
- Bidrage til teknologisk udvikling, forskning og vurdering af de nye metoder og den tilhørende komplicerede bioinformatik, også med henblik på at understøtte OUH’s udvikling af højtspecialiserede funktioner.
- Deltage i afdelingens forskning og udvikling.
- Arbejde i projektorienterede teams.
Vi ser gerne, at du:
- Er uddannet speciallæge i klinisk biokemi
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Har ledelseserfaring
- Har forskningserfaring
- Har undervisningserfaring
- Er ambitiøs og kritisk tænkende
Vi tilbyder:
- En dynamisk laboratoriemedicinsk afdeling med projektorienterede opgaver inden for drift, ledelse, forskning og uddannelse
- Et stærkt forskningsmiljø med tæt tilknytning til SDU-miljøer
- Et godt arbejdsmiljø med respekt for den enkelte
- En individuel faglig udviklingsplan
Arbejdssted:
Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger og er omfattet af Ny Løn. Dette betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Hvis du har spørgsmål:
Kan du henvende dig til cheflæge Mads Nybo, tlf. 2055 3952
Andet:
Ansøgningen bedes udformet, så den beskriver ansøgerens kompetencer ift. de syv lægeroller.
Der vil være 3 måneders prøvetid for ansøgere, der ikke i dag er ansat i Region Syddanmark.
OUH er et røgfrit hospital.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Charlotte Buch
charlotte.buch@rsyd.dk - Adresse
J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
233145 - Quick-nr.
479327 - Indrykningsdato
17-07-2025 -
Ansøgningsfrist
01-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Charlotte Buch
charlotte.buch@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
233145 - Quick-nr.
479327 - Indrykningsdato
17-07-2025 -
Ansøgningsfrist
01-08-2025