Region Midtjylland

BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus

Børne og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Midtjylland søger en afsnitsleder til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 Århus Universitets Hospital og Viborg.

Er du optaget af at udvikle meningsfulde, ambulante forløb for skolebørn med psykiatriske vanskeligheder – og har du erfaring med ledelse og udvikling? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger en afsnitsleder, som sammen med sin ledelsesmakker, vil være med til at forme fremtiden for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling indenfor børn i alderen 7 til 14 år i Region Midtjylland.

Vi ønsker os en leder, gerne med erfaring inden for psykiatrien, som har lyst til at skabe positive forandringer for børn og unge med psykiatriske problemer. Hvis du kan se dig selv være med til det, så er denne stilling noget for dig. Sammen med den øvrige ledelse i afsnittet får du en central rolle i at sikre god udredning og behandling af skolebørn med psykiske udfordringer

En væsentlig del af opgaven er at understøtte faglig udvikling og samarbejde – både individuelt og i personalegruppen i forhold til at kunne udfører kerneopgaven og sikre trygt og velfungerende arbejdsmiljø. 

Du bliver ansvarlig for, sammen med dine ledelsesmakkere, at lede udviklingen på afsnittet og at sikre den fortsatte høje kvalitet i patientforløbene. I deler ansvaret for den daglige drift, for at skabe rammer for medarbejderfastholdelse og for at fremme en vedvarende faglig udvikling i teamet.

Har du lyst og ideer til at:

  • Gøre en forskel i livet for børn og deres familier?
  • Involvere, motivere og skabe mulighed for faglige processer, så vi når vores fælles mål?
  • Inspirere, støtte og udvikle personalegruppen i de forandringer vi står overfor i den kommende tid?

Kan du svarer ja til ovenstående, så skal du søge hos os.

Skolebørn afsnittet.

Afsnittet er fordelt på 2 ambulante enheder - et ambulatorium i Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Viborg og et på Århus Universitetets hospital/ AUHP i Skejby. Børne og ungdomspsykiatrisk afdeling/ BUA er pt. i gang med en ændring i patientplanlægningen som medfører forandringer i arbejdsgange og det er derfor aktuelt et afsnit under forandring.

Der er et tæt samarbejde med de andre ambulante enheder i afdelingen både småbørn og unge området, men også sengeafsnit og dagafsnit målrettet skolebørn.

Afsnittet har omkring 65 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 8-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser, funktionelle lidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser. Der er ofte samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger og en høj grad af komorbiditet. 

På AUHP varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

Ansvarsområder

Dine ansvarsområder som ny leder består således både af at udvikle, lede og drifte ambulatorierne i Skolebørn Team 1.

Dine ansvarsområder vil blandt andre være:

  • Stå i spidsen for ambulatorierne sammen med din ledelsesmakker, herunder motivation, støtte og implementering af nødvendige forandringer.
  • Daglig drift og personaleledelse. Herunder personaleansvar, sygefraværssamtaler, økonomiansvar, ansættelser og arbejdstilrettelæggelse mm.
  • Arbejdsmiljøleder og være med til at understøtte et godt og trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne i hverdagen. 
  • Sikre optimal drift i samarbejde med din ledelsesmakker, så afdelingen når de fastlagte mål samtidig med, at du har fokus på, hvor der er potentiale for yderligere udvikling.
  • Medvirke til at afdække og sikre at personalet har de nødvendige færdigheder og kompetencer til at levere høj kvalitet i udredning og behandling. 

Vi tilbyder dig

Vi prioriterer at give dig en god introduktion, mulighed for faglig udvikling samt et godt arbejdsmiljø, så du får de bedste forudsætninger for at komme godt i gang i din nye stilling. Derfor tilbyder vi blandt andet:

  • Et tæt samarbejde med din  ledelsesmakker omkring udvikling og drift af afsnittet.
  • At blive en del af en arbejdsplads, der har patient- og medarbejderinddragelse som vigtige pejlemærker.
  • En mentorordning og et introprogram for nye ledere 
  • Et tæt samarbejde med afdelingsledelsen.
  • At blive en del af afdelingens tværfaglige ledergruppe
  • Mulighed for  kurser og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt i din ledelsesopgave.
  • At blive en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter forskning og kvalitet i både udredning og behandling som vigtigt for at kunne sikre optimale forløb for patenter og deres familier.
  • Afsnitsledende sekretær, der løser div. HR- og ad hoc-opgaver, der er tilknyttet afsnittet. 

Kvalifikationer

Vi søger en leder med erfaring i at stå i spidsen for forandringer og i at skabe fælles retning i komplekse organisatoriske sammenhænge. Det er vigtigt, at du har erfaring med ledelse af flere faggrupper og kan balancere forskellige fagligheder og perspektiver med blik for både driftsopgaver og strategisk udvikling. Du skal kunne arbejde målrettet med organisatoriske forandringer og skabe engagement gennem tydelig kommunikation og tillid. Har du kendskab til børne- og ungdomspsykiatrien, vil det være en fordel

Derudover:

  • Er uddannet sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig baggrund, gerne med erfaring indenfor børne- og ungdomspsykiatri.
  • Har dokumenteret ledelseserfaring med overblik og evnen til at motivere, engagere og involvere medarbejdere.
  • Kan sikre følgeskab og sætte retning for afsnittet som er i tråd med BUA’s vision, sammen med din ledelsesmakker.
  • Du er en tydelig og troværdig kommunikator, der arbejder målrettet og struktureret og som formår at bevare det strategiske overblik – selv når der er mange bolde i luften.
  • Du formår at understøtte gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper og har fokus på at sikre et arbejdsmiljø, hvor trivsel og engagement går hånd i hånd.
  • Du har blik for både nuværende behov og fremtidige muligheder og bidrager aktivt til udviklingen af børne- og ungdomspsykiatrien.

Besøg os

Vi opfordrer interesserede kandidater til at besøge os og lære mere om den spændende mulighed du har for at være med til at forme og udvikle vores ambulatorium. Besøg kan arrangeres forud for ansøgningsfristen. Kontakt Chefsekretær Lona Vadmand Ejlerskov på lona.ejlerskov@psykiatrien.rm.dk for at aftale et besøg.

Arbejdssted og -tid:

Stillingen er fuld tid 
Du refererer til afdelingsledelsen og har hovedansættelsessted på Aarhus Universitetets Hospital.


Er du vores nye afdelingsleder? 

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, glæder vi os meget til at modtage din ansøgning:

Send ansøgningen til os senest d. 31 august 2025

Der kan forventes to ansættelsessamtaler: d. 4 sep. og 9 sep. 2025

Tiltrædelse d.1.11.25 eller efter aftale. 

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsledelsen

Chefsygeplejerske Camilla Havsteen, telefon 2115 3523

Cheflæge Michelle S. Obbekjær, telefon 2169 4597

Oversygeplejerske Rikke Bøgelund Hammer Krogh, telefon 20268579

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Børne- og Ungdomspsykiatrien BUA i Region Midt

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Århus Universitets Hospital, Regions Hospital Gødstrup og børne og ungdomspsykiatri i Viborg,  samt en forskningsenhed. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Camilla Havsteen
    camhav@rm.dk
    21153523
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61610
  • Quick-nr.
    479353
  • Indrykningsdato
    18-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Camilla Havsteen
    camhav@rm.dk
    21153523
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61610
  • Quick-nr.
    479353
  • Indrykningsdato
    18-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
17-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske til Dagkirurgi 3 ved Bedøvelse og Operation Nord, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
15-08-2025