Det Grønlandske Sundhedsvæsen
To Yngre Læger søges til vikariater på Aasiaat Regionssygehus fra 1. oktober 2025
Er du yngre læge og interesseret i et 6 eller 12 måneders vikariat på Aasiaat Regionssygehus? Så læs med her.
Som læge i Aasiaat har du funktion med stuegang, ambulatorie og vagter på Aasiaat Regionssygehus.
Ambulatoriefunktion, hvor vi varetager almen praksis opgaver for byens ca. 3000 indbyggere, er bygget op med nogen spor med livsstil, børn, gynækologi og telemedicinske bygdekonsultationer. Derudover fylder bevægeapparat og psykiske problemstillinger i konsultationerne.
I vagterne og på stuegang er der tæt samarbejde med speciallægerne på DIH i Nuuk, og dermed også en unik mulighed for læring, hvor der tænkes hele vejen rundt om patienten fra modtagelse til udskrivelse.
Arbejdsugen i Grønland er 40 timer om ugen. Der er 2-3 vagter om ugen. Vagterne er med tilkald fra hjemmet.
Vi arbejder i gode fysiske rammer, og har et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen i forhold til at bruge vores kompetencer optimalt ind i hverdage.
Vores EPJ er Cosmic. Dette vil du blive lært op i, hvis ikke du har arbejdet i det før.
Det Grønlandske sundhedsvæsen er tosproget; dansk og Grønlandsk. Der er tolke ansat på sygehuset.
Vi tilbyder:
- Et godt lægeteam med gode læringsmuligheder, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten.
- Gode rammer for faglig klinisk udvikling.
- Mulighed for at fordybe sig på nogen områder, f.eks. almen gynækologi eller bygdesundhedspleje.
- Mulighed for indblik i flyvemedicin, og transport af patienter med fly / helikopter.
- En meget bred klinisk hverdag, men mulighed for sparring med speciallæger fra mange specialer.
- Et godt arbejdsmiljø.
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at lave en betydende sundhedspædagogisk indsats.
- Har klinisk erfaring – og dansk autorisation.
- Kan arbejde i TEAM omkring modtagelse af den akut dårlige patient.
- Gerne har gynækologisk erfaring og / eller erfaring med ultralyd i klinikken.
- Har god kommunikation og forståelse af kulturforskelle.
- Gerne har erfaring fra almen praksis eller intern medicin.
Om os:
- I Aasiaat kan vi tilbyde forskellige ”Spor” / forskellige områder med mulighed for fordybelse, f.eks. ”Livsstil”, ”gynækologi”, eller ”Bygdesundhedspleje”.
- Introduktion til arbejdet hos os i Aasiaat og generelt i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
- Vi har fokus på optimale rammer for arbejdet, for de bedste sundhedsydelser til patienter i Region Disko.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
Startdato: 1. oktober 2025, eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 15. September 2025, der laves løbende samtaler.
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionslæge Vibeke Sørensen på tlf. (+299) 56 07 06 eller på e-mail: VEKS@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Læge, Reservelæge - Speciale
Almen medicin & Intern Medicin & Akutmedicin - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Quick-nr.
479375 - Indrykningsdato
20-07-2025 -
Ansøgningsfrist
15-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Læge & Reservelæge - Speciale
Almen medicin & Intern Medicin & Akutmedicin - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Quick-nr.
479375 - Indrykningsdato
20-07-2025 -
Ansøgningsfrist
15-09-2025