Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Marielundvej 25, 2730 Herlev

Akademiker med lægemiddelfaglig baggrund til projektkoordinering af produktion til kliniske forsøg

Vil du spille en central rolle i udvikling og produktion af forsøgsmedicin? Har du overblik, struktur og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem produktion, kvalitet og klinisk forskning? Så har vi måske stillingen til dig.

Region Hovedstadens Apotek producerer og leverer lægemidler til hele landet – herunder forsøgsmedicin til kliniske afprøvninger. Afdelingen for kliniske forsøg er et lille, specialiseret team på syv mennesker med bredt ansvar og vi søger nu en akademiker, der kan stå for projektstyring og koordinering af nogle af vores mangeartede opgaver, samtidig med, at du bruger din egen lægemiddelvidenskabelige faglighed.

Om jobbet
Du vil få en projektkoordinerende rolle i afdelingen og være bindeled mellem forsøgsansvarlige læger, kliniske forskere, produktionen samt interne samarbejdspartnere (QA, QC, logistik m.fl.). Dine opgaver vil spænde fra den første henvendelse om et klinisk forsøg til færdig produktlevering og inkluderer både planlægning, dokumentation og koordinering.

Typiske opgaver vil være:

  • Modtagelse og afklaring af forespørgsler om forsøgsmedicin
  • Dialog omkring forsøgsdesign og muligheder i forhold til forsøgsmedicinen
  • Planlægning og koordinering af opgaver med egen afdeling, samt andre produktionsafdelinger, QA og QC
  • Udarbejdelse og review af dokumentation (GMP/GCP)
  • Sikre rettidig fremstilling og levering af forsøgsmedicin
  • Kontakt med kliniske sites og opfølgning på forsyninger
  • Bidrag til stabilitetsstudier, ændringssager og afvigelser
  • Koordinering af etikettering, randomisering og forsendelse.

Opgaverne er mangeartede og vil afhænge af forsøgets art og dit erfaringsniveau. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og vi står klar med oplæring og sparring.

Om dig
Du har en akademisk baggrund, fx som cand.pharm., cand.scient., cand.polyt. el. lign., og gerne erfaring med lægemiddeludvikling, produktion, kliniske forsøg eller kvalitetssikring. Du motiveres af at skabe struktur og fremdrift i komplekse opgaver, og du har både sans for detaljen og blik for helheden. Du arbejder systematisk og trives med ansvar. Du skal kunne navigere i en hverdag, hvor tingene kan ændre sig hurtigt og hvor samarbejde med mange fagligheder er afgørende.

Om os
Vi er et lille team med høj faglighed og stort engagement. Vi håndterer kliniske forsøg fra idé til færdigt produkt og har et tæt samarbejde med resten af Apoteket. Du bliver en del af et miljø, hvor der er højt til loftet, stor variation i opgaverne og god stemning i hverdagen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Lethan på tlf.: 51 33 96 89.
Læs mere om Apoteket her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med arbejdstid i tidsrummet: 08.00-15.24 med flekstidsordning.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Der forhandles tillæg efter kvalifikationer

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2025.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025. Samtaler forventes afholdt mellem uge 33-35.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Mette Lethan
    mette.lethan.01@regionh.dk
  • Adresse
    Marielundvej 25, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263493
  • Quick-nr.
    479389
  • Indrykningsdato
    21-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Marielundvej 25, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Mette Lethan
    mette.lethan.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263493
  • Quick-nr.
    479389
  • Indrykningsdato
    21-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
På baggrund af dette job