Region Sjælland
Fælledvej 7, 4200 Slagelse
Bliv en del af et stærkt fællesskab – vi søger en engageret SAK / lægesekretær
Ambulatoriet for medicinske mave- og tarmsygdomme, Slagelse Sygehus
Har du lyst til at arbejde i et ambulatorium, hvor faglighed, udvikling og humor går hånd i hånd? Vi søger en serviceminded og nysgerrig SAK / lægesekretær, der brænder for både driften og udviklingen af vores arbejdsgange.
Stillingen er på 32 timer om ugen med opstart den 1. oktober 2025.
Om os
Vi er en del af Medicin 1’s fællesambulatorium, hvor vi deler hverdagen med kolleger fra ambulatorierne for lungesygdomme og gigt-, bindevævs- og rygsygdomme. Hos os møder du patienter med mange forskellige mave-, tarm- og leversygdomme, blandt andet mavesår, diarré, forstoppelse og inflammatoriske tilstande.
Vi arbejder tæt sammen tværfagligt om at skabe det bedste forløb for hver enkelt patient. Vi hjælper også hinanden på tværs af ambulatorierne, når behovet opstår.
Dine opgaver
Som lægesekretær hos os vil du få en vigtig rolle i både den daglige drift og de opgaver, der handler om at udvikle og optimere arbejdsgange. Du vil blandt andet tage imod patienter i receptionen, varetage telefonbetjening og servicering, håndtere henvisninger, booking, administration af skopifunktion og registrering samt følge op på patientforløb. Vi er i fuld gang med at udvikle og forbedre arbejdsgange, og her bliver du en vigtig medspiller.
Det sociale og faglige fællesskab
Du bliver en del af et team, hvor humor og hjælpsomhed er naturlige ingredienser i hverdagen. Vi sætter pris på et godt fællesskab og prioriterer både faglig sparring, socialt samvær og en kultur, hvor alle bidrager. Hos os kan du regne med en grundig oplæring, mulighed for at deltage i relevante projekter og videreuddannelse. En arbejdsplads, hvor der også er plads til elastiktræning, fredagsmorgenbrød og hyggelige arrangementer.
Din profil
Vi søger dig, der er uddannet SAK / lægesekretær og har lyst til at arbejde i et ambulatorium, hvor opgaverne er alsidige og tempoet ofte højt. Du er serviceminded, smilende og omsorgsfuld – både i det fysiske møde og på telefonen – og du bevarer overblikket, også når der er travlt. Du er proaktiv, fleksibel og stabil, og du har lyst til at samarbejde på tværs af ambulatorierne, når det er nødvendigt. Det er en fordel, hvis du har kendskab til ambulatoriearbejde, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære. Vi forventer, at du har gode IT-kompetencer – og motiveret for at tage del i udviklingen af både vores arbejdsgange og kalendere. Du brænder for fællesskab og er med til at skabe en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på høj faglig kvalitet. Du ser det som en vigtig og fornem opgave at deltage i uddannelse af vores SAK-studerende.
I Medicin 1 arbejder vi efter værdierne samarbejde, proaktivitet og ordentlighed – altid med fokus på højeste patienttilfredshed og faglighed. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Anne Hermann på telefon 5651 4127 (ferie i uge 31, 32 og 33) eller lægesekretær Pia på tlf. 58559638. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg og opleve afdelingen.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 20. august 2025
Samtaler: Onsdag den 27. august 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Anne Hermann
ahem@regionsjaelland.dk
56514127 - Adresse
Fælledvej 7, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
044468 - Quick-nr.
479390 - Indrykningsdato
21-07-2025 -
Ansøgningsfrist
20-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 7, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Anne Hermann
ahem@regionsjaelland.dk
56514127 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
044468 - Quick-nr.
479390 - Indrykningsdato
21-07-2025 -
Ansøgningsfrist
20-08-2025