Kvindesygdomme og Fødsler
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske eller jordemoder til Barselsafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital
Kan du forestille dig at blive en del af et helt særligt speciale, hvor både kompleksitet og familiedannelse er i højsæde. At blive en del af en faglig stærk og engageret personalegruppe der kæmper for at give nybagte familier den bedste start? Så er Barselsafsnittet på AUH stedet for dig.
I Barselsafsnittet søger vi en ny kollega med opstart pr. 1. oktober 2025. Der søges til en fast stilling.
Om Barselsafsnittet
Som sygeplejerske/jordemoder hos os, ansættes du i barselsafsnittet og har primært vagter her. I takt med du får øget kendskab til afsnittets patienter og kompleksiteten, får du samtidig mulighed for at kombinere arbejdet med funktioner i familieafsnittet og vores efterfødselsklinik.
Barselsafsnittet rummer 22 stuer og på familieafsnittet 10 stuer, som bemandes døgnet rundt. Vores efterfødselsklinik er bemandet i dag- og aftentimer, hvor vi også kører hjemmebarselsforløb.
Vores arbejdsdag består af en bred diversitet og kompleksitet i opgaver. Her er et meget højt flow der stiller krav til et godt overblik, en interesse for det normale såvel som det komplicerede barselsforløb. Og ikke mindst tværfaglig - og tværsektorielt samarbejde der fordre gode samarbejdsevner og fleksibilitet.
Vi har mange studerende og vi ser det som en vigtig opgave at medvirke til gode uddannelsesforløb.
Vi sætter en stor ære i at være et fagligt fyrtårn i såvel svangreomsorgens kerneopgaver samt de komplekse og krævende obstetriske behandlinger. Vi venter ikke på at fremtidens svangreomsorg sker af sig selv, men er aktive i målrettet at være med til at skabe den. Dine idéer, nysgerrighed og din viden kan derfor også løbende være med til at udvikle vores afdeling og fremtidens barselsforløb.
Vi ser det som essentielt at arbejde aktivt for en et godt arbejdsmiljø, et særligt fokus vi har sat i 2025. Et kendetegn for afdelingen er et stort fællesskab og interesse for hinanden samt stor faglig stolthed.
Aktuelt
Vi arbejder lige nu med en bred vifte af forbedringer og transformation såvel fagligt som organisatorisk. Vi er optagede af, at blive en bevidst udviklende organisation, hvor alle har personlige udviklingsmuligheder og kan se sig selv i mange år.
Lyder det som noget for dig, kan vi tilbyde
- passion for det individuelle og fagligt meningsfulde patientforløb
- et spændende speciale med stort fagligt engagement og ambitioner
- indflydelse på arbejdsmiljøet, arbejdsgange og processer
- godt humør og nærvær i en stor organisation
- en arbejdsplads, der er optaget af udvikling både fagligt og organisatorisk
- en afdeling, hvor vi arbejder med trivsel, motivation og udvikling hos den enkelte medarbejder
- god balance mellem erfarne og nyuddannede sygeplejersker og jordemødre
- Et højt tempo og stort flow af patienter.
Vi ønsker en ny kollega der
- har en stærk faglig profil og er begejstret for arbejdet med barselspleje
- gerne vil levere høj faglig kvalitet – og ønsker at arbejde tværfagligt
- kan reflektere over egen praksis og har lyst til innovation og udvikling
- kan bidrage til en positiv arbejdskultur og et godt kollegialt sammenhold
- er stabil og kan bevare overblik i en afdeling med høj kompleksitet og højt flow
- gerne har erfaring inden for barselspleje, svangreomsorg eller neonatal pleje – men det er ikke et krav.
Om Kvindesygdomme og fødsler som overordnet afdeling
Kvindesygdomme og Fødsler varetager omsorgen for gravide, fødende og barslende samt behandling af patienter inden for det gynækologiske speciale. Vi varetager gynækologiske funktioner inden for almen gynækologi, urogynækologi, endometriose og onkologisk gynækologi. Årligt har vi ca 5.000 fødsler, knap 10.000 kirurgiske indgreb og 85.000 ambulante besøg.
I Kvindesygdomme og Fødsler er vi 370 fagligt stolte, engagerede og innovative medarbejdere. Afdelingen rummer fire senge- og familieafsnit med samlet 56 pladser, et fødeafsnit med 12 fødestuer og 10 klinikker. Derudover er Aarhus Jordemoderpraksis og familieambulatoriet med regional funktion også en del af vores afdeling. Disse funktioner har til huse i særskilte lokaler og har begge satellitfunktioner.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, som bliver tilrettelagt under hensyntagen til dine ønsker. Du skal forvente ca. otte aften-/nattevagter på fire uger. Weekendvagter kan ønskes svarende til hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3 weekend i 12 timers vagter.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfrist lørdag d. 16 August 2025.
Samtaler afholdes fredag d. 22 August 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Sara Stagis Skovhus
SARLAU@rm.dk
2026 1615 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61621 - Quick-nr.
479481 - Indrykningsdato
24-07-2025 -
Ansøgningsfrist
16-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Sara Stagis Skovhus
SARLAU@rm.dk
2026 1615 - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61621 - Quick-nr.
479481 - Indrykningsdato
24-07-2025 -
Ansøgningsfrist
16-08-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Funktionsledende sonograf til Ultralydsklinikken for Gravide, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
JordemoderOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
08-08-2025 -
Afsnit for Mor og Barn søger sygeplejersker og jordemødre
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
JordemoderOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Jordemødre, Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
JordemoderOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025