Region Hovedstaden
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Overlæge/speciallæge til psykiatrisk Ambulatorium for Større børn B294 i Glostrup med flere højt specialiserede funktioner
Vi har specialfunktion inden for oligofreni og psykisk sygdom, kompliceret neuropsykiatri, funktionelle lidelser samt psykose, og har brug for dig som overlæge/speciallæge i vores afsnit.
Afsnittet varetager udredningen og behandlingen på regionsfunktion og højt specialiseret funktion hos børn op til 14 år og yder konsulentbistand til andre afsnit i BUC ved komplicerede forløb. Vi har brug for dig som speciallæge i vores team for oligofreni og i vores team for kompliceret neuropsykiatri.
Arbejdet med vores specialfunktioner sker i teams med specialsygeplejersker, specialpsykologer og socialrådgivere. Vi arbejder ud fra den biopsykosociale model med tæt samarbejde med familien, kommunen og de institutioner børnene er tilknyttet.
Alle fire specialfunktioner har et tæt samarbejde med småbørns- og unge afsnittet med samme specialfunktion, med faste møder til at diskutere komplicerede patienter, retningslinjer og udvikling af tilbuddene. Derudover samarbejder vi med centerets forskningsafdeling. I teamet for oligofreni er der etableret et tæt samarbejde med de pædiatriske afdelinger, da patienterne ofte har komplicerende somatiske lidelser.
Vi prioriterer uddannelse og konferencer i ind-og udland for de medarbejdere som varetager vores specialfunktioner.
Derudover vil du være en del af udredning og behandling på hovedfunktion af børn i alderen 8-13 år med psykiatriske lidelser og forstyrrelser i form af ADHD, autisme, OCD, depression, angst og belastningsreaktioner. Du vil lede kliniske konferencer samt lægge planer for udredning og behandling.
Du skal trives med at støtte og vejlede personalet i deres patientforløb, og du kommer til at deltage i samtaler med patienter og forældre ved behov. Du vil også have enkelt egne patienter i meget komplicerede forløb.
Vi har brug for, at du er ligeså optaget af at forbedre og effektivisere arbejdsgange, som vi er. Vores fokus er på, at arbejdet har værdi for både vores patienter, deres familier og medarbejderne.
Om Ambulatoriet for Større børn, B294
Vi er opdelt i 2 teams, hvorunder specialfunktionsteamene ligger. I begge teams er der overlæge, specialpsykolog, specialsygeplejersker, sygeplejersker, yngre læger og socialrådgivere.
Vi har ugentlige specialistmøder med speciallæger og specialpsykologer, hvor vi sparrer om svære sager, vanskelige forløb og lægger en fælles linje i forhold til udredning og behandling. Det er også her vi drøfter organisationen og eventuelle ændringer. Der er månedlige speciallægemøder, hvor vi sparre om svære medicinske sager.
Som uddannelsessted har vi både medicinstuderende samt I-, U- og H-læger. Du bliver vejleder for læger i uddannelsesstillinger, og vi prioriterer mulighed for både teoretisk og bedside vejledning.
Derudover varetager afdelingen uddannelse af sygeplejersker og SPU- psykologer.
Hos os er det vigtigt, at du føler dig som en del af et fællesskab, og at du, lige som vi, har lyst til arbejde målrettet på, at alle trives. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi altid hjælper hinanden og deler viden og erfaringer. Vi holder årligt flere sociale arrangementer som sommerfester, DHL-stafet og julefrokost.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Er du i det sidste år af hoveduddannelsen, er du velkommen til at søge med henblik på ansættelse efter endt hoveduddannelse.
Vi vil forvente, at du tager ansvar for hensigtsmæssige patientforløb, rationel og hensigtsmæssig organisation og drift af afdelingen, samt undervisning og faglig udvikling af medarbejderne.
Endelig forventer vi, at du tager aktivt del i trivslen på ambulatoriet og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ønskes besat snarest muligt. Der er mulighed for fleksibilitet ift. arbejdstider.
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger eller underordnede læger, alt efter dit kompetenceniveau, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor indtil videre primært ligge inden for dette tidsrum.
Der er på nuværende tidspunkt etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for, at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos:
- Afsnitsledende overlæge Charlotte Graae Greisen på charlotte.greisen@regionh.dk eller på 4012 9854
- Oversygeplejerske Freja Alkalai Gustavsen på freja.alkalai.gustavsen@regionh.dk eller på 2666 3832
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den 24. august 2025.
Ansøgning med CV og speciallægeanerkendelse uploades via linket.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest den 29. august 2025.
Ambulatoriet er beliggende i Det Ambulante Hus, Sydvestvej 102, 2600 Glostrup.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Charlotte Greisen
charlotte.greisen@regionh.dk - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup - Stillingstype
Læge, Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263534 - Quick-nr.
479485 - Indrykningsdato
24-07-2025 -
Ansøgningsfrist
24-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Charlotte Greisen
charlotte.greisen@regionh.dk - Stillingstype
Læge & Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263534 - Quick-nr.
479485 - Indrykningsdato
24-07-2025 -
Ansøgningsfrist
24-08-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Overlæge/speciallæge til psykiatrisk Ambulatorium for småbørn i Glostrup med flere højt specialiserede funktioner
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 26, 2600 Glostrup
Overlæge & Afdelingslæge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
21-07-2025Ansøgningsfrist
25-08-2025 -
Speciallæge/overlæge søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Overlæge & Afdelingslæge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
16-07-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Stilling som speciallæge eller overlæge ved Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Kristineberg 3, 2100 København Ø
Læge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
09-07-2025Ansøgningsfrist
08-08-2025 -
Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg søger behandler til DAT-team
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Lersø Park Allé 107, 2100 København Ø
Læge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
18-07-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025