Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Oversygeplejerske til Anæstesiafsnittet ved Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt
Har du lederambitioner og vil du være med til at udvikle og sætte retningen for det gode forløb for patienter, der skal opereres på et stort akutsygehus – så er du måske vores kommende oversygeplejerske.
Vi søger en ambitiøs og synlig oversygeplejerske til Anæstesiafsnittet ved Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt pr. 1. oktober 2025.
- Du er visionær med mod på lederskab og personaleansvar
- Du er autentisk og står solidt på et fundament af sygepleje- og ledelsesfaglighed
- Du har organisatorisk overblik, etablerer og vedligeholder koordination, der understøtter den fælles løsning af kerneopgaven
- Du har en delegerende og involverende ledelsesstil kombineret med indsigt og overblik
- Du har ledelsesmæssig blik for at styrke det gode arbejdsfælleskab for og sammen med medarbejderne
- Du er uddannet anæstesisygeplejerske.
Du vil som oversygeplejerske indgå i et tværfagligt lederteam både internt i egen afdeling og på tværs med de øvrige specialer fra den centrale operationsgang i Kolding.
Du vil indgå i funktionsledelse med den ledende overlæge i anæstesi og indgå i den strategiske ledergruppe i Bedøvelse og Intensiv.
Du og afsnittets medarbejdere indgår i gode samarbejdsrelationer med alle kliniske afdelinger i huset i såvel planlagte som akutte opgaver.
Om Anæstesiafsnittet
Anæstesiafsnittets personale er kendetegnet ved høj faglighed, engagement, stor fleksibilitet i løsningen af opgaven og et højt kompetenceniveau. Afsnittets ansatte løser dagligt en stor uddannelsesopgave, der omfatter både anæstesikursister, uddannelseslæger, lægestuderende og præhospitale personaler. Afsnittet deltager i afdelingens forskningsaktiviteter, som involverer både sygeplejersker og læger.
Vi har en ambition om at sætte patienten først og se mennesket bag i alle sammenhænge, og vi arbejder kontinuerligt med at forbedre opgaveløsninger og dermed optimere patientens forløb.
Vi arbejder målrettet med at sikre et godt arbejdsmiljø med henblik på trivsel og tryghed for medarbejderne.
Anæstesiafsnittet har ca. 45 sygeplejersker inklusiv anæstesikursister og betjener følgende specialer: Ortopædi, Karkirurgi, Organkirurgi samt Kvindesygedomme og Fødsler.
Afsnittet har en klinisk sygeplejespecialist, specialeansvarlige anæstesisygeplejersker, en uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske og vejledere. Anæstesisygeplejersker, anæstesi kursister og servicemedarbejdere arbejder på tværs af alle specialer.
Hvad kendetegner os?
Bedøvelse og Intensiv består af følgende selvstændige afsnit:
- Bedøvelse. Der udføres årligt ca. 9000 anæstesier på central operationsgang, heraf ca. halvdelen akutte. Vi varetager anæstesi til: ortopædkirurgi, obstetrik og gynækologi, rygkirurgi, organkirurgi, karkirurgi samt tandbehandling. Vi samarbejder med alle afdelinger på sygehuset eks ved akutte kald og anlæggelse af PVK. I Bedøvelsesambulatoriet tilbyder vi præoperativt tilsyn ved fysisk fremmøde eller virtuelt
- Dagkirurgi er et selvstændigt fungerende afsnit med højt flow af elektive ambulante patienter. Alle medarbejdere fraset kirurgerne er ansatte i afsnittet og varetager hele operationsforløbet for 25-37 patienter dagligt. Afsnittet samarbejder med ortopædkirurgi, organkirurgi, gynækologi og pædiatri
- Operation og Opvågning Æ er et selvstændigt døgnbemandet afsnit, som modtager, varetager opvågning og sender patienter hjem igen efter operation. Afsnittet har opvågningssenge, senge til ambulante samt indlagte patienter. Afsnittet er under udvikling i retning af peri-operativt afsnit, der skal understøtte alle kirurgiske afdelinger på sygehuset
- Multidisciplinært intensivt terapiafsnit med 11 intensive sengepladser, hvor vi modtager ca. 900 patienter pr. år til tæt observation og/eller behandling
- Den Regionale Specialtandpleje varetager forebyggende og behandlende tandbehandling for borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse samt sindslidende, som ikke kan benytte kommunale eller private tandplejetilbud. Vi har tre klinikker i henholdsvis Kolding, Esbjerg og Sønderborg
- Akutlægebil Kolding er en af 6 døgndækkede lægebiler i Region Syddanmark. Akutlægebilen opererer i samarbejde med områdets ambulancer og akutbiler og der er årligt ca. 2.500 kontakter til Akutlægebil Kolding
- Sygehusets Enhed for Klinisk Simulation er forankret i afdelingen.
Læs mere om afdelingen https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/kolding-sygehus/bedovelse-og-intensiv.
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.
Er din nysgerrighed vakt?
Er du velkommen til at kontakte os eller aflægge et besøg. Henvendelse til chefsygeplejerske Signe Dahl Thomsen tlf. 7636 3105 eller mail Signe.Dahl.Thomsen@rsyd.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i forhold til gældende overenskomst.
Funktionsbeskrivelse for oversygeplejerskestillingen kan rekvireres hos chefsygeplejerske Signe Dahl Thomsen, mail Signe.Dahl.Thomsen@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 13. august 2025.
Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 18. august 2025 og evt. 2. samtale den 27. august. Der vil blive afviklet en test mellem 1. og 2. samtale og der kan forventes en case ved 1. samtale.
Du vil blive bedt om at opgive referencepersoner, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt -
Kontaktperson
Signe Dahl Thomsen
Signe.Dahl.Thomsen@rsyd.dk - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
233188 - Quick-nr.
479522 - Indrykningsdato
28-07-2025 -
Ansøgningsfrist
13-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Signe Dahl Thomsen
Signe.Dahl.Thomsen@rsyd.dk - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
233188 - Quick-nr.
479522 - Indrykningsdato
28-07-2025 -
Ansøgningsfrist
13-08-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Karkirurgi - Kolding Sygehus
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Ambitiøs oversygeplejerske søges til unikt lederjob i Børne- og Ungeklinikken og Dagmedicinsk Klinik, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH Odense Universitetshospital
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerskeOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025