Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Bliv faglig rollemodel med medansvar for den faglige ledelse på dobbeltdiagnoseafsnit – M22 søger assisterende afsnitsleder

Vi søger dig, der ønsker medansvar for ledelse, drift og udvikling af miljøterapien og sygeplejen i afsnittet.

Vil du gøre en reel forskel for mennesker med både psykisk sygdom og afhængighedsproblematikker?

Trives du i et dedikeret, tværfagligt miljø, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter! 

Hvem er vi?
Afsnit M22 er en del af Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som er specialiseret i dobbeltdiagnosebehandling – altså behandling af patienter med både psykisk lidelse og samtidig rusmiddelafhængighed.

Vi tilbyder frivillige behandlingsforløb (døgnindlæggelse), hvor patienterne typisk er indlagt i ca. 3 måneder, og hvor der arbejdes ud fra en systematisk patientforløbsbeskrivelse, og et manualiseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsprogram.

Vi arbejder målrettet med kognitiv adfærdsterapi, motivationsarbejde og færdighedstræning – både i den individuelle behandling af patienter og i gruppeterapien, som er en stor del af behandlingen.

Afsnittet har 25 sengepladser og er delt i to teams – Øst og Vest. Du vil få ansvaret for det ene team, og i det andet team har du en kollega i samme stilling som dig. I to assisterende afsnitsledere har et tæt samarbejde i dagligdagen sammen med oversygeplejerske, overlæge og klinisk sygeplejerspecialist.

Vi ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov – et sted, hvor både patienter og medarbejdere kan trække vejret og finde ro.

Din rolle og opgaver
Som assisterende afsnitsleder bliver du faglig rollemodel og daglig sparringspartner for et stærkt team. Du er en aktiv medspiller i ledelsesrummet og har både ledelses- og kliniske opgaver. Den vigtigste opgave som assisterende afsnitsleder er at kunne samle og støtte teamet respektfuldt og fagligt.

Du kommer til at:

  • skabe rammer for læring og udvikling blandt medarbejdere og uddannelsessøgende.
  • deltage i det daglige arbejde med patientforløb, samtaler og behandling.
  • arbejde aktivt med KAT – både individuelt og i gruppeterapi.
  • koordinere kontaktpersonsteams.
  • sikre bemanding og kompetencedækning i dagligdagen ved akut opstået behov.
  • indgå i planlægning, supervision og implementering af udviklingstiltag.
  • varetage ledelsesopgaver ved oversygeplejerskens fravær.


… og meget mere.

Hvem er du?
Vi søger dig, der:

  • er autoriseret sygeplejerske – gerne med erfaring fra psykiatrien, men ikke et krav.
  • er tydelig og nærværende og kan motivere både kolleger og patienter.
  • har interesse for ledelse og ønsker at udvikle dig i en ledende funktion.
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at arbejde med KAT.
  • har en respektfuld, anerkendende og empatisk tilgang.

 Derfor skal du vælge os

  • Du får en grundig og tilpasset introduktion – de første 4 uger tæller du ikke med i normeringen.
  • Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi og deltagelse i gruppebehandling.
  • Daglig sparring, ugentlig supervision og undervisning.
  • Mulighed for at være med til at præge afsnittets kultur og udvikling.
  • Tæt samarbejde med kollega i tilsvarende stilling og oversygeplejerske.
  • Smukke omgivelser og fokus på naturens betydning i behandlingen.
  • Mulighed for kurser og kompetenceudvikling, fx Ledelse af funktioner (LAFU) og Erfagruppe med alle assisterende afsnitsledere på Psykiatrisk center Sct. Hans.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, som kan tiltrædes pr. 1. september eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I denne funktion vil det være fortrinsvis dagvagter og 1-2 aftenvagter pr. måned. Du medregnes ikke i vagtbyrden ved helligdage.

I forbindelse med ansættelse vil vi, efter aftale med dig, indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Du kommer til at referere til oversygeplejersken i afsnittet.

Vi glæder os til at høre fra dig
Lyder dette som noget for dig, så søg stillingen via linket på siden og upload CV sammen med din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: 15. august 2025.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cecilie Rasmussen på 53710117 eller på mail: charlotte.cecilie.rasmussen@regionh.dk

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Charlotte Cecilie Rasmussen
    charlotte.cecilie.rasmussen@regionh.dk
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263551
  • Quick-nr.
    479530
  • Indrykningsdato
    28-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Charlotte Cecilie Rasmussen
    charlotte.cecilie.rasmussen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263551
  • Quick-nr.
    479530
  • Indrykningsdato
    28-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære sygeplejerske, vil du arbejde med både somatik og psykiatri i vores ældrepsykiatriske afsnit i Hillerød?

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
14-07-2025

Ansøgningsfrist
28-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til fuldtidsstilling i veldrevet psykiatrisk ambulatorium på Vesterbro

Psykiatrisk Center Glostrup  |  gl.kongevej 33, 1610 København
Sygeplejerske

Opslået
11-07-2025

Ansøgningsfrist
11-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejersker, der gerne vil være med til at forme vores nye fælles operationsafsnit - to specialer, én stærk enhed

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
11-07-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til nye udfordringer i et spændende og udviklende miljø?

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Børn og Unge med hjertesygdomme – højt specialiseret afdeling. Fantastisk speciale og fantastiske kolleger = en mulighed for et fantastisk job

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
16-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025