Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Vær med til at forme fremtidens AI-baserede bivirkningsovervågning
Vil du være en del af et ambitiøst forskningsprojekt i krydsfeltet mellem lægemiddelovervågning, kunstig intelligens og sundhedsdata? Har du flair for struktur og planlægning – og lyst til at arbejde med datadrevet forskning i lægemiddelbivirkninger? Så er denne stilling noget for dig.
Pharmacovigilance by AI real time analyses
PHAIR-projektet udvikler en ny model for realtids-lægemiddelovervågning baseret på sundhedsdata, epidemiologiske metoder og AI. Målet er at opdage og kvantificere bivirkninger hurtigere og mere præcist. Projektet er støttet af Innovationsfonden og er et samarbejde mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns Universitet, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Syddansk Universitet, Trifork og Danske Patienter. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem klinikere, myndigheder, patienter og forskere, og at bidrage til et projekt, hvor samarbejde på tværs er afgørende.
Læs mere: www.phair.dk
Stillingens indhold
Stillingen er en 1-årig fuldtidsstilling med mulighed for forlængelse. Stillingen kombinerer to roller:
Projektkoordinering
Du bliver en nøgleperson i et dedikeret og ambitiøst forskningsteam, hvor din evne til at skabe overblik og fremdrift er afgørende for projektets succes. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Strukturere og koordinere mødeaktiviteter, så teamet arbejder effektivt og målrettet
- Planlægge og følge op på centrale deadlines, milepæle og arbejdspakker på tværs af fagligheder
- Bidrage til et velfungerende samarbejde ved at sikre klar dokumentation og opfølgning på tværs af partnere
Forskning og analyse
Som en del af forskningsarbejdet vil du efter kvalifikationer og ønsker få mulighed for at bidrage til solid og praksisnær viden om bivirkninger og lægemiddelsikkerhed – med udgangspunkt i data, dokumentation og faglig fordybelse. Du vil bl.a.:
- Være med til at planlægge og gennemføre forskningsopgaver inden for real-world data og AI
- Bidrage til dataforberedelse, dokumentation og metodearbejde med høj faglig kvalitet
- Understøtte analyse- og skriveprocesser i samarbejde med forskere og data scientists
- Indgå i et fagligt læringsmiljø, hvor du løbende kan opbygge dine kompetencer inden for epidemiologi, AI og sundhedsdata
Afhængigt af dine interesser kan stillingen tilpasses med opgaver inden for fx patientinddragelse, etik, eller kommunikation.
Vi søger en profil som
- Har en relevant sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx farmaceut, folkesundhedsvidenskab eller lignende)
- Arbejder struktureret og systematisk og formår at bevare overblikket i opgaver, der kræver planlægning og koordinering
- Trives med at være en del af et fagligt fællesskab og bidrager aktivt til samarbejdet i et tværfagligt team
- Har interesse for forskning og gerne for sundhedsdata, lægemidler og kunstig intelligens
- Kan arbejde selvstændigt og trives i en rolle med både ansvar og fleksibilitet
- Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
- Erfaring med AI, epidemiologi eller registerdata er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En spændende 1-årig stilling med mulighed for forlængelse
- Et tværfagligt og ambitiøst forskningsmiljø med engagerede kolleger med forskellige fagligheder og stærke nationale og internationale samarbejder
- En central rolle i koordineringen af projektaktiviteter, hvor du får ansvar og indflydelse på fremdrift og struktur
- Mulighed for faglig udvikling fx inden for projektkoordinering, sundhedsdata, AI, epidemiologiske metoder, etik eller patientinddragelse
- Erfaring med forskningsarbejde i praksis og indsigt i, hvordan større forskningsprojekter organiseres og ledes
- Indsigt i brugen af AI i sundhedsforskning og mulighed for at bidrage til udvikling
Arbejdssted
Du bliver ansat ved Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som betjener hele Region Hovedstaden. Afdelingen arbejder bredt med rationel lægemiddelanvendelse, lægemiddelsikkerhed og sundhedsdata og har en stærk forskningsprofil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er en 1-årig fuldtidsstilling med start 1. oktober 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation (f.eks. Pharma Danmark, YL, eller DJØF).
Hvis du vil vide mere om stillingen og PHAIR er du velkommen til at kontakte seniorforsker Sanne Møller Thysen (sanne.thysen@regionh.dk, tlf. nr.: 3112 7825).
Ansøgning og CV samt relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, relevant erfaring m.v. sendes elektronisk via nedenstående link. Ansøgningsfrist er den 20. august 2025. Samtaler forventes afholdt 25. august 2025.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Espen Jimenez Solem
espen.jimenez.solem@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263564 - Quick-nr.
479547 - Indrykningsdato
29-07-2025 -
Ansøgningsfrist
20-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Espen Jimenez Solem
espen.jimenez.solem@regionh.dk - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263564 - Quick-nr.
479547 - Indrykningsdato
29-07-2025 -
Ansøgningsfrist
20-08-2025