Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Lægesekretær til Danmarks største fødeafdeling – vil du være med dér, hvor livet begynder?

Brænder du for at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt? Så har du nu mulighed for at blive en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital, hvor over 7.000 børn hvert år kommer til verden.

Vi søger en engageret lægesekretær/SAK til vores sundhedsadministrative team på fødegangen, akut- og fødemodtagelsen. Stillingen er på op til 32 timer om ugen og ønskes besat fra 1. september 2025 eller efter aftale.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et velfungerende team med 10 dygtige og dedikerede sekretærer. Vi arbejder tæt sammen med jordemødre, sosu’er og læger – og vi står sammen, når det går stærkt, og når vi fejrer de små og store succeser.

På Danmarks største fødeafdeling får du ikke bare et job – du bliver en vigtig brik i en meningsfuld hverdag, hvor professionalisme og omsorg går hånd i hånd.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Modtagelse i akut- og fødemodtagelsen: Du tager imod gravide, bestiller blod- og urinprøver, booker tider og løser ad hoc-opgaver – med overblik og nærvær.
  • Jordemoderkontoret på fødegangen: Du sørger for indlæggelser og udskrivelser i STORK (SP), tildeler CPR-numre til nyfødte og løser akutte opgaver hurtigt og effektivt.
  • Sekretariatsopgaver: Du håndterer arbejdslister, tager telefoner og sikrer, at de administrative tandhjul kører smidigt.

Vagter – hvad kan du forvente?

Stillingen indebærer dag-, aften- og nattevagter året rundt – også i weekender og på helligdage.
Du indgår i et fast 8-ugers rul, hvor du som udgangspunkt i gennemsnit har en nattevagt om ugen og tre weekender per rul.
Vi har et godt samarbejde om at bytte vagter, så arbejds- og privatliv hænger sammen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

✅ Er uddannet lægesekretær, sundhedsservicesekretær eller SAK
✅ Har erfaring med Sundhedsplatformen (SP)
✅ Trives i akutte situationer og bevarer overblikket, når det brænder på
✅ Arbejder struktureret og loyalt efter gældende retningslinjer
✅ Bidrager til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø
✅ Er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig og dit fag

Vi tilbyder dig:

  • Et unikt speciale, hvor livet starter
  • Et stærkt tværfagligt miljø med dedikerede kolleger
  • Mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og udvikling
  • En arbejdsplads med høj faglighed, omsorg og masser af humor
  • En grundig introduktion og oplæring
  • En hverdag, hvor du gør en forskel – på hver eneste vagt

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomsten for sundhedsadministrativt personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal.  

Er du nysgerrig?

Du er meget velkommen til at kontakte Vicechefjordemoder Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 4014 2507, hvis du har spørgsmål – eller har lyst til at komme forbi og hilse på os.

Læs mere om os og vores arbejde på: www.hvidovrehospital.dk/baby

Ansøgningsfrist: torsdag den 21. august 2025
Samtaler: afholdes tirsdag d. 26. august 2025

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263570
  • Quick-nr.
    479559
  • Indrykningsdato
    29-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263570
  • Quick-nr.
    479559
  • Indrykningsdato
    29-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at styre sekretariatet i Endoskopisk afsnit - Kirurgisk afdeling, Nordsjællands hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Lægesekretær

Opslået
22-07-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025