Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup

Sygeplejerske til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Er du sygeplejerske med et ønske om at behandle børn og unge med selvmordsadfærd? Så er det dig, vi søger til Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse.

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse
I Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse arbejder vi for at forebygge selvmord, selvmordsforsøg og anden selvmordsadfærd blandt børn og unge under 18 år. Opgaverne i kompetencecenteret består af:

  • En klinisk funktion. Vi ser ca. 200 børn og unge årligt, hovedsageligt i alderen 13-17 år, og foretager psykopatologisk screening, selvmordsrisikovurdering og behandler børn og unge med selvmordsadfærd.
  • Undervisningsopgaver. Bl.a. står vi for undervisningen til nyansatte kollager i BUC i forståelse af selvmordsadfærd, selvmordsrisikovurdering samt behandling ift. selvmordsadfærd.
  • Udvikling og forskning. Vi har tilknyttet en forskningsansvarlig post doc, som planlægger og faciliterer samarbejdet imellem klinik og forskning.

Kompetencecenteret består af en teamkoordinator og 4 medarbejdere. Derudover har teamet en speciallæge tilknyttet 2 dage ugentlig samt socialrådgiver og kliniksekretær.

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse (KFS) er forankret i BUC under B205 i Glostrup, som foruden KFS består af et Akut psykiatrisk døgnafsnit og et udkørende Akut-team.

Din rolle som sygeplejerske
Det er den kliniske funktion, der fylder mest i din arbejdsdag og der vil også være mulighed for at varetage andre opgaver f.eks. undervisningsopgaver både internt i BUC og eksternt i kommuner m.fl. samt opgaver i forbindelse med udvikling af behandling og samarbejde med den forskningsansvarlige post doc.

Vi forventer, at du deltager til interne, regionale og nationale møder, konferencer mv. inden for det selvmordsforebyggende område.

Eksempler på dine opgaver:

  • Indledende vurderinger, hvor der fokus på screening og vurdering af selvmordadfærd, psykosociale omstændigheder samt psykopatologisk screening af henviste børn og unge.
  • Behandling bestående af samtaler med børn, unge og forældre, psykoedukation til forældre i gruppe, ved behov afholdelse af netværksmøder og kontakt til ungerådgivere.
  • Deltage i teammøder og teamsupervision.
  • Varetage Kompetencecenterets telefonrådgivning, hvor fagpersoner, børn/unge og familier kan ringe ind og få vejledning.
  • Deltagelse i diverse møder og konferencer med samarbejdspartnere inden for feltet.

Der er mulighed for at indgå i udviklingen af Kompetencecenterets behandlingstilbud og der tæt samarbejde med forskningen tilknyttet KFS. Aktuelt er vi i gang med at blive trænet i CAMS4TEENS, som er en evidensbaseret behandlingstilgang til selvmordsforebyggelse for unge udviklet af professor David Jobes og som vi bliver undervist i og superviseret af psykiater Bent Rosenbaum. Dette med henblik på også at kunne lave forskning på behandlingen på sigt.  Derudover vil der være undervisningsopgaver i selvmordsforebyggelse samt rådgivningsopgaver til interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig
Du vil få oplæring i og opnå erfaring med:

  • selvmordsforebyggelse i BUC, regionalt, tværregionalt og nationalt.
  • selvmordsforebyggende behandling – individuelle samtaler med børn og unge, forældresamtaler, psykoedukation til forældregruppe mv.
  • undervisning i selvmordsforebyggelse i BUC (til ambulatorie personale, til døgnpersonale og til læger i vagt) og eksternt til kommunale samarbejdspartnere.
  • Du opnår erfaring med tæt teamsamarbejde, udviklingsopgaver og samarbejde med forskning.  

Du bliver en del af et team:

  • med en højt specialiseret funktion, hvor du vil få en spændende og meningsfuld hverdag med alsidige opgaver.
  • hvor der er fokus på oplæring, tæt samarbejde og sparring med kollegaer samt supervision.
  • hvor arbejdet er tilrettelagt på baggrund af et tværfagligt fundament.
  • der er udviklingsorienteret og forskningsrettet.
  • der bidrager med undervisning og sparring til øvrige afsnit og kollegaer omkring de selvmordsforebyggende tiltag og behandling.

Du bliver en del af et center:

  • hvor der arbejdes med forbedringskultur og grundlæggende værdier som tillid, retfærdighed og gennemsigtighed.
  • som tilbyder et grundigt introduktions- og onboarding-program.
  • som tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling.

”Der er noget grundlæggende naturstridigt i at så unge mennesker kan miste håbet og troen på at livet er værd at leve og der er uendeligt mange grunde til at børn kan nå så langt ud at selvmordet opleves som eneste løsning.

Det er netop derfor arbejdet bliver så alsidigt, udfordrende og mest af alt betydningsfuldt og hvor man som fagperson kan gøre en enorm forskel for den unge og deres familier.”

(Tidligere I-læge i teamet, Nicolai Rimvall)

Vores forventninger
Du er uddannet sygeplejerske og er erfaren behandler med baggrund i voksenpsykiatri og eller/ børne- ungdomspsykiatri eller anden relevant erfaring med børn, unge og deres familier.

Du har erfaring med arbejde i ambulant behandling.

Du har erfaring med selvmordsrisikovurderinger og kan navigere i subakutte og komplekse situationer.

Du har erfaring med støttende samtaler/terapi og/eller psykoedukation – individuelt eller i grupper, og erfaring med inddragelse af forældre/familier/netværk.

Du er god til at arbejde selvstændigt og kan planlægge dit arbejde samtidig med at dine samarbejdsevner er gode. Du kan reflektere og arbejde udviklingsorienteret.

Du har gode IT-kompetencer og/eller er bekendt med Sundhedsplatformen.

Du har undervisningserfaring, eller et ønske om at få erfaring med, at undervise internt og eksternt i selvmordsforebyggelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Vi ønsker, at du starter pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Kompetencecenteret har åben mandag til fredag i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for Kompetencecentrets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger dit ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog og teamkoordinator for Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse (KFS) Louise Harder på louise.caroline.harder@regionh.dk 21739046 eller afsnitsledende overlæge for B205 Akutafsnit, Akut-team og KFS Helene Grønning på helene.groenning@regionh.dk, 40 12 98 56. Du er også velkommen til at kigge forbi, se stedet og hilse på teamet. Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket senest den 18. august 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 34.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  
​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Camilla Rodenkam Simonsen
    camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263585
  • Quick-nr.
    479583
  • Indrykningsdato
    29-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Camilla Rodenkam Simonsen
    camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263585
  • Quick-nr.
    479583
  • Indrykningsdato
    29-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital tilbyder job til sygeplejerske i vores Palliative afsnit, hvor vores fokus er lindrende behandling

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
24-06-2025

Ansøgningsfrist
01-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være verdens bedste operationssygeplejerske?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
09-07-2025

Ansøgningsfrist
07-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til dag og aftenvagt på Intensivt psykiatrisk afsnit i Gentofte

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
22-07-2025

Ansøgningsfrist
08-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en kollega til ambulant psykoterapeutisk behandling på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Sygeplejerske

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
12-08-2025