Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Oversygeplejerske til PAM Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien i Slagelse søger en dygtig psykiatrisk Oversygeplejerske til PAM Intensiv.

PAM Intensiv er et sengeafsnit som modtager de mest syge patienter som bl.a. kommer på rød tvang og dom. Det er et afsnit som har en del nye medarbejdere, som rigtig gerne vil akutpsykiatri. Derfor søger vi nu en oversygeplejerske med stor erfaring fra akutpsykiatri og som gerne vil være med til at tegne den sygeplejefaglige retning for afsnittet.

Stillingerne er på fuldtid med start den 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

PAMI 
Afsnittet er et intensivt akutafsnit med 10 sengepladser, 4 af disse er højintensive sengepladser. Afsnittet åbnede i 2020 og dette sengeafsnit har en højere personalenormering end øvrige sengeafsnit på sygehuset. PAMI modtager patienter med behov for mere intensiv pleje, som f.eks. patienter med behandlingsdom, patienter der tvangsindlægges og i øvrigt patienter med stor sygdomskompleksitet, der vurderes at have behov for tættere personalekontakt.

Du skal lyst til at arbejde med indsatser som f.eks. styrke fremmødet (reduktion af sygefravær), reduktion af tvang, høj faglighed og implementering af vores selvskadestrategi og Recoverystrategi.

Vagtplanlægningen foregår i tæt samarbejde mellem medarbejdere og vores vagtplancenter, som ligger i samme bygning og der er netop ansat en ny assisterende oversygeplejerske, som kan støtte oversygeplejersken i driften og ledelsen af afsnittet.

Vi har et stærkt samarbejde på tværs af huset og du vil blive en vigtig del af en dygtig gruppe af oversygeplejerske i vores sengeafsnit. Der er ugentlige møder på tværs af vores sengeafsnit hvor chefsygeplejersken deltager, da vi oplever, at et tæt samarbejde og dialog understøtter det arbejde der foregår døgnet rundt i vores sengeafsnit. Der tilbydes ledersupervision, der afholdes 1:1 møder med chefsygeplejersken og du vil få tilknyttet en erfaren oversygeplejerske som vi være din mentor i min. 1 år. Psykiatrien Vest har en dygtig og meget erfaren ledergruppe som du vil blive en del af. Det er en ledergruppe som kan lide at være sammen, vi arbejder aktivt med at understøtte høj psykologisk tryghed, ledertrivselen er høj. Du vil altid have mulighed for at kontakte en kollega for sparring og gode råd.

Du refererer til afdelingsledelsen som består af en chefsygeplejerske, chefpsykolog og cheflæge.

I Psykiatrien Vest har vi i alt 6 sengeafsnit, en psykiatrisk akutmodtagelse, 2 psykiatriske klinikker samt 6 distriktspsykiatriske ambulatorier fordelt på geografierne Slagelse, Sorø, Ringsted, Kalundborg, Holbæk og Nykøbing Sj.

I Psykiatrien Vest arbejder vi med forbedringsarbejde og datadreven ledelse. Det betyder, at vi har faste overordnede mål, delmål og arbejder med målstyringstavler. Dette er gennemsyret i hele vores organisation og involverer både medarbejdere og ledelserne.

Vores største fokus er at sikre ordentlig inddragelse af patienterne og pårørende – og har derfor også fokus på arbejdsgange, der styrker en sammenhængende psykiatri, samarbejdet internt med F-ACT teams i distriktspsykiatrierne og eksternt med kommunerne med udgangspunkt i patienterne og de pårørendes ønsker og behov.

Psykiatrisygehuset i Slagelse arbejder på at blive et forbedringssygehus, du skal derfor have lyst til deltage i og bidrage til dette arbejde. Du kan her læse Udviklingsplanen for Psykiatrien Vest. 

Udover at være dygtig til udvikling og have høje faglige ambitioner, skal du også være en dygtig driftsleder. På vores sygehus har vi styr på økonomien, sygefravær og vikarer fra vikarkorpset anvender vi kun, hvis der er ubesatte stillinger.

Vi mener, at en stærk drift, glade medarbejdere og orden i økonomien giver det bedste grundlag for behandling og udvikling!

Du kan her læse om Selvskadestrategien og her om Recoverystrategien.

Dine faglige kvalifikationer

Du er uddannet sygeplejerske med erfaring fra intensiv psykiatri.

Vi forventer, at du har

  • Ledelseserfaring og -kompetencer
  • Kan arbejde med og i konstante forandringer og se mulighederne i nye tiltag
  • Har godt overblik over ressource – og driftstyring
  • Har lederuddannelse og gerne specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje (eller indstillet på at tage en lederuddannelse)

 Dine personlige evner

  • Overblik i den komplekse hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og skabe handling på beslutninger
  • At skabe følgeskab, være synlig og bidrage til at styrke arbejdsglæden
  • At spørge når du er i tvivl og søger sparring hos dine kolleger
  • Har lyst til at initiere en stærk sygeplejefaglig udvikling i tæt sammenhæng med de øvrige faggrupper
  • Ser og udvikler medarbejdernes kompetencer og bringer dem i spil
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Nysgerrig, anerkendende og respektfuld

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås efter uge 33 ved henvendelse til Chefsygeplejerske Lotte Helveg, tlf. 93 57 67 46 eller chefpsykolog Mickey T. Kongerslev, tlf. 23 80 57 59. 

Samtaler vil blive afholdt den 10. september 2025

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser samt reference.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest: 
Et hospital i udvikling med ca. 460 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante tilbud. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes- psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med tre professorer og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang samt at tilbyde videokonsultationer til vores patienter. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø, sikkerhed og forbedringsarbejde.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lotte Helveg
    lmet@regionsjaelland.dk
    93576746
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044411
  • Quick-nr.
    479645
  • Indrykningsdato
    31-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Lotte Helveg
    lmet@regionsjaelland.dk
    93576746
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044411
  • Quick-nr.
    479645
  • Indrykningsdato
    31-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Oversygeplejerske til Kirurgisk afdeling, øvre kirurgisk sengeafsnit 1, Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Ledende sygeplejerske

Opslået
01-07-2025

Ansøgningsfrist
05-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Oversygeplejerske til Geriatrisk Enhed, SUH Nykøbing F

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Ledende sygeplejerske

Opslået
17-07-2025

Ansøgningsfrist
11-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Oversygeplejerske til Ø1 1.sal – Brænder du for psykiatri, personaleledelse og faglig udvikling?

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerske

Opslået
11-07-2025

Ansøgningsfrist
12-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil du være med til at forme og videreudvikle en moderne afsnitsledelse i Distriktspsykiatrien i Roskilde? Du kan komme som solist eller som en del af en pakkeløsning med din makker.

Psykiatrien  |  Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerske

Opslået
27-06-2025

Ansøgningsfrist
05-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Oversygeplejerske søges til Epilepsiafsnit for voksne på Filadelfia

Filadelfia  |  Kolonivej 2A, 4293 Dianalund
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
21-08-2025