Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Gynækologisk afdeling Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske

Et speciale der spænder bredt og sikrer dig udvikling i mange år frem.

Har du mod på at søge nye udfordringer, en hverdag som sjældent er ens, være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, så vil det glæde os at få dig som kollega.

Hos os får du:

  • Graviditeter med komplikationer
  • Senaborter
  • Urogynækologi
  • Enhed for tab
  • Elektive og akutte operations patienter
  • Mastit
  • Cancer og palliation
  • Vulva sygdomme

Vi er 30 skønne sygeplejersker i en meget erfaren sygeplejegruppe, hvor vi har et dejligt arbejdsmiljø og humor i højsædet.

Har du lyst til en høj faglig afvekslende hverdag, hvor du arbejder selvstændigt, både i vores ambulatorium, sengeafsnit og i vores akutklinik, så er denne stilling lige noget for dig og du er lige noget for os.

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer fra 1. oktober 2025
Du indgår i vores mentorordning, hvor vi tilrettelægger din introduktionsperiode over 6-8 uger.

Vi vil tilrettelægge den ud fra dine kompetencer og du vil være tilknyttet din mentor det første lange stykke tid i afdelingen. 

Du vil starte med at være tilknyttet sengeafsnittet de første 6 uger, hvor du ikke indgår i normeringen. Her bliver du tryg i at være selvstændig i det gynækologiske speciale. Når du er klar til at få lagt lidt mere viden på, bliver du introduceret til vores ambulatorie, hvor du bliver oplært i alle specialfunktionerne og vores akutklinik. Der vil oplæringen vare i 2 uger.

Vi har vores ´Enhed for tab´ liggende på vores gynækologiske sengeafdeling og den vil du også blive introduceret til så snart du er klar.

Vi har en meget afvekslende arbejdsplads med mulighed for at dygtiggøre os indenfor alle områder af gynækologien.

Vi er en afdeling hvor vi har fokus på høj faglighed og det gode arbejdsmiljø.

Vi arbejder systematisk med patientoplevet kvalitet og patientinddragelse, her med fokus på tæt tværfagligt samarbejde.

Vi arbejder under to evidensbaserede tilgange; Familiecentreret sygepleje og Fundamentals of Care. De udgør det faglige og teoretiske fundament for den sygeplejefaglige referenceramme på AHH.

Familiecentreret sygepleje beskriver en tilgang til sygepleje, som et tankesæt man har med sig i alle relationer, situationer og i sin kommunikation i sygeplejen.

Fundamentals of Care beskriver, hvordan relations dannelse mellem sygeplejerske og patient er udgangspunkt for at opfylde patientens behov for sygepleje.

Herudover holder vi sommerfest, julefrokost, arrangerer hyggeaftener, nørkleklub, gåture og meget mere.

Vi ønsker en medarbejder, der kan se sig selv i noget af følgende:

  • Du har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere dig i afdelingen
  • Du besidder forandrings- og relations kompetencer
  • Du brænder for at arbejde med det gynækologiske speciale og dygtiggøre dig inden for dette
  • Du har lyst til at arbejde med gode og kompetente kollegaer som værdsætter et godt læringsmiljø
  • Du er videbegærlig og stillet gerne spørgsmålstegn når du undrer dig
  • Du sætter altid patienten i fokus og ser helheden i sygeplejen
  • Du vil gerne være med til at de studerende får et godt ophold hos os

Kan du se dig selv i noget af ovenstående, og har mulighed for at starte pr.  1. oktober 2025 eller efter aftale, så skynd dig at sende en ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du nysgerrig på at vide mere om vores afdeling skal du være hjertelig velkommen til at kontakte oversygeplejerske Linda Billetorp på tlf. 4014 0868 efter d. 4/8-25

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 19. august 2025

Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag d. 25. august 2025 fra kl. 13.00

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
    Dorthe.bomund.jespersen@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263610
  • Quick-nr.
    479649
  • Indrykningsdato
    01-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
    Dorthe.bomund.jespersen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263610
  • Quick-nr.
    479649
  • Indrykningsdato
    01-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Psykiatrisk Ambulatorium 2025 Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
21-07-2025

Ansøgningsfrist
13-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
30-07-2025

Ansøgningsfrist
20-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ældremodtagelsen – Kompleks og akut sygepleje i et stærkt tværfagligt team

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
16-07-2025

Ansøgningsfrist
13-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske og er det netop nu, du søger nye udfordringer?

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
01-08-2025

Ansøgningsfrist
28-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til fast nattevagtstilling søges til Psykiatrisk Center København, affektivt sengeafsnit 6111

Psykiatrisk Center København  |  Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
07-07-2025

Ansøgningsfrist
12-08-2025