Region Syddanmark
Clausensvej 25, 6100 Haderslev
Ambulant behandler i F-ACT – mening og mangfoldighed, Haderslev Lokalpsykiatri
Du er uddannet inden for en af følgende faggrupper: sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut
Vi søger en kollega til ét af vores to F-ACT teams, som opnormering ift. integreret behandling og forløbsprogram for psykoser. Har du lyst til et afvekslende og udfordrende job i et engageret arbejdsfællesskab, hvor der er støtte og gensidig respekt - samt et sikkert og sundt arbejdsmiljø?
Om teamet
F-ACT teams udreder og behandler voksne med en psykiatrisk lidelse, hvoraf nogle har en rusmiddelproblematik og andre komplekse lidelser. Vi arbejder ud fra en psykodynamisk referenceramme med fokus på relationsbehandling samt har en kognitiv tilgang. Pakkeforløb jf. Danske regioner er vores kontekst og behandlingen sker individuelt eller i grupper. Det nyeste, vi implementerer, er integreret behandling og forløbsprogram for mennesker med psykoser. Vi er en tværfaglig personalegruppe på 25 fordelt på forskellige faggrupper, som ledes af oversygeplejerske og overlæge. Det positive arbejdsmiljø og givende tværfaglige samarbejde i afsnittet værdsætter vi.
Om jobbet
F-ACT står for Flexible Assertive Community Treatment. Vi yder en fleksibel, opsøgende og koordineret indsats for mennesker med svær psykisk sygdom. Dagligt planlægger det tværfaglige team indsatser ift. patienternes behov, som dagens F-ACT-vagter tager sig af ; det kan være ambulant samtale, videokonsultation eller hjemmebesøg.
Din rolle
Du vil selvstændigt være ambulant behandler for patientens forløb fra visitation til afslutning. Planlægning og opfølgning sker i et tværfagligt samarbejde med psykiater, psykolog og teamet. I udredning og behandling; vil du indhente anamnese og optage journal, vurdere psykiatriske symptomer og medicinsk effekt, stå for psykoedukation og psykiatrisk sygepleje. Du må derfor have erfaring fra behandlingspsykiatrien, og gerne fra ambulant regi. Netværksmøder og koordinering omkring sociale behov ligger også hos dig. Vi oplever et meget godt samarbejde med vores tværsektorielle samarbejdspartnere.
Dine kompetencer
- Lyst og erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter, som har brug for DIG og din faglighed
- Lyst og erfaring med rusmiddelbehandling – relationsdannelse og motivation som byggesten
- Gerne relevant videreuddannelse
- tager udgangspunkt i patientens ønsker for eget liv og lægger vægt på pårørendesamarbejde
- opbygger gode samarbejdsrelationer og har respekt for forskellige fagligheder
- trives med at arbejde selvstændigt, målrettet og kan skabe overblik
Vi tilbyder
- Et job, hvor du kan være med til at præge og udvikle det sundhedsfaglige arbejde i en Lokalpsykiatri
- en struktureret introduktionsperiode, hvor oplæring i vores arbejdsopgaver sker
- en mentorordning
- supervision, relationskonference, behandlingskonference, undervisning, personalemøde, teamdage
- mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne er til det
Afsnittet er beliggende i Haderslev Sundhedscenter, Clausensvej 25, 6100 Haderslev. Det er et åbent og aktivt ”hus” med opmærksomhed på alle, der kommer eller arbejder her. Vi er 17 enheder – private, kommunale og regionale.
Lokalpsykiatri Haderslev er en del af Psykiatrien i Aabenraa, der er én af fem hovedfunktioner i psykiatrien i Region Syddanmark. Du kan læse mere om os på www.regionsyddanmark.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Regioner og den faglige organisation. Der ydes et årligt tillæg for ambulant funktion.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale, er på 37 timer ugentligt
Har du spørgsmål eller vil du høre om flere gode grunde til at søge jobbet, så kontakt oversygeplejerske Birgitte Markussen tlf. 999445912 / mail : birgitte.markussen@rsyd.dk eller ambulantsygeplejerske Jette Larsen tlf. 28994633 / mail : Jette.laustsen.larsen@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er den 27. august
Ansættelsessamtaler afholder vi i uge 36
Vi glæder os til at høre fra DIG !
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Haderslev -
Kontaktperson
Birgitte Markussen
Birgitte.Markussen@rsyd.dk - Adresse
Clausensvej 25, 6100 Haderslev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233204 - Quick-nr.
479655 - Indrykningsdato
01-08-2025 -
Ansøgningsfrist
27-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Haderslev - Adresse
Clausensvej 25, 6100 Haderslev -
Kontaktperson
Birgitte Markussen
Birgitte.Markussen@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233204 - Quick-nr.
479655 - Indrykningsdato
01-08-2025 -
Ansøgningsfrist
27-08-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til fast stilling i Almen psykiatrisk afsnit 05, Psykiatrisk afdeling Vejle, med fokus på mennesker med dobbeltdiagnoser.
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
24-07-2025Ansøgningsfrist
13-08-2025 -
Er du sygeplejerske? Så kom og bliv en del af vores team!
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
08-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Anæstesisygeplejerske til Sygehus Lillebælt, Kolding
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
29-07-2025Ansøgningsfrist
14-08-2025 -
Sygeplejerske - Geriatrisk team i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og geriatrisk sengeafsnit, OUH, Odense
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 112, 8. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
28-07-2025Ansøgningsfrist
17-08-2025 -
Sygeplejerske søges til affektiv afsnit - med interesse for klinisk vejledning og dokumentationsudvikling
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
08-07-2025Ansøgningsfrist
06-08-2025