Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Vi skal lige have den sidste i hus! Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Center København

Er du sygeplejerske og har du lyst til at blive en del af et afsnit med højt fagligt niveau og godt kollegialt sammenhold? Så har vi stillingen til dig.
 

Du bliver en del af et velfungerende afsnit (afsnit C270V) med høj patienttilfredshed og gode trivselsmålinger. Det har vi blandt andet på grund af et rigtig godt arbejdsmiljø og mange erfarne, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere der sætter patientplejen først.

Vores team består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der i det daglige støttes af socialrådgivere, læger, psykolog, ergoterapeuter, fysioterapeuter og en musikterapeut i afdelingen, og vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt.
 

Unik mulighed
Hvis du får ansættelse på vores afsnit, får du en unik mulighed for at være med til at bygge et helt nyt afsnit op.

I april 2026 flytter vi planlagt ind på et nyt åbent afsnit på Bispebjerg i forbindelse med byggeriet af etape 2 af Ny Psykiatri Bispebjerg. I forbindelse med flytningen vil vores nuværende intensive afsnit på Frederiksberg blive til et nyt åbent afsnit på Bispebjerg.

Derved får du både mulighed for at få erfaring fra det intensive og fra et åbent afsnit. Flytningen er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.

Din primære funktion er i samarbejde med dine kollegaer at varetage plejen af vores patienter. Det indebærer f.eks. at:

  • Skabe rolige og trygge vilkår.
  • Observere patienternes psykiatriske såvel som somatiske tilstand.
  • Tilbyde terapeutisk og medicinsk behandling af patienterne.

Vi arbejder kognitivt og sygeplejen er baseret på en recovery-orienteret tilgang. Inddragelse af patienter og pårørende er i centrum.
 

Hvad er vores forventninger til dig?
Du er uddannet sygeplejerske.

Som person hviler du godt i dig selv, og med dine gode kommunikative evner gør du bevidst brug af deeskalerende kommunikation i hverdagen. Du skal være fleksibel og god til at håndtere uforudsete situationer. Derudover:

  • har du gode samarbejdsevner, både mono- som tværfagligt, og du kan og har lyst til at arbejde tværfagligt.
  • er du nysgerrig, energisk og vil være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje.
  • er du fleksibel, ansvarsfuld og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • har du erfaring med og lyst til at arbejde med sygeplejefaglig dokumentation.
  • prioriterer du sikkerheden i afsnittet højt.
     

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet med et omfattende introduktionsprogram. Derudover vil du blive tildelt en fast mentor, som vil støtte dig både fagligt og personligt.

Vi prioriterer at have et sikkert arbejdsmiljø. Sikkerhed i afsnittet er for os et spørgsmål om gensidighed, forudsigelighed og samarbejde.

Frem til foråret 2026 får du din daglige gang på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg-matriklen.
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling i blandede vagter med weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend.

Tiltrædelse snarest muligt efter aftale. 

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
 

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os?
Kontakt oversygeplejerske Lene Svendsen på 20342228.

Søg stillingen via linket på siden senest den 15. august 2025.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center. Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi. Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.

Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Lene Eldrup Svendsen
    lene.eldrup.svendsen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    263615
  • Quick-nr.
    479663
  • Indrykningsdato
    01-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Lene Eldrup Svendsen
    lene.eldrup.svendsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    263615
  • Quick-nr.
    479663
  • Indrykningsdato
    01-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
29-07-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kunne du tænke dig at arbejde med hjertesvigt?

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
10-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en operationssygeplejerske til Mave-tarmkirurgisk operationsgang, med spændende kirurgi, faglighed og team samarbejde

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
11-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker til Psykiatrisk akutmodtagelse og Flex sengeafsnit

Psykiatrisk Center København  |  Esther Amundsensvej 36 A, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
21-07-2025

Ansøgningsfrist
04-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Mandag møder du kl. 09.00 og søndag har du altid fri. Vi søger en sygeplejerske med intensiv erfaring

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
01-07-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025