MDC Speciallæger
Heibergs Alle, 8800 Viborg
Overlæge i Intern medicin: nefrologi, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt
En stilling som overlæge ved Klinik for Nyresygdomme og Dialysen, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt, er ledig til besættelse pr. 1/11 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr uge.
Om stillingen
Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center med hovedfunktion inden for det nefrologiske område. Hovedtjenestested vil være Viborg. Der kan i mindre omfang være funktion i Silkeborg.
Du vil indgå i afdelingens nefrologiske team, hvor du sammen med teamet øvrige speciallæger skal være med til at lede og koordinere driften af de nefrologiske funktioner. Stillingen indebærer et bredt ansvarsområde inden for Klinik for Nyresygdomme og Dialysen, hvor du bliver ledelsesmæssigt ansvarlig for at sikre den faglige og organisatoriske udvikling og etablering af en klinik for præ-dialyse for patienter, der nærmer sig dialyse samt optimering og udvikling af patientforløb med fokus på hjemmebehandling.
Derudover vil dine opgaver og ansvarsområder være:
- Varetage opgaver i forbindelse med nyretransplantation, herunder udredning af recipienter og donorer, livslang kontrol af transplantationspatienter og samarbejde med transplantationscenteret på Aarhus Universitetshospital før og efter transplantation.
- Understøtte digital patientinvolvering med fokus på hjemme-blodtryksmålinger.
- Sikre faglig udvikling ved opdatering og implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer og instrukser.
- Planlægge og facilitere undervisning og kompetenceudvikling for det kliniske personale.
- Facilitere tværfaglige konferencer, herunder patologikonference, immunologisk konference og transplantationskonference.
Du vil desuden indgå i ledelsen af Medicinsk Sengeafsnit 1 sammen med repræsentanter fra gastroenterologi og endokrinologi.
Det forventes, at du deltager i administrative og ledelsesmæssige opgaver på linje med afdelingens øvrige overlæger
Vagtforhold
Det forventes at du på lige fod med afdelingens speciallæger deltager i tjeneste i Akutafdelingen kl. 8-21.00 eller 8.00-15.30 /15.30-21.00) hverdage. Weekender fra kl. 8.00-19.00. Du deltager desuden i weekendstuegang på sengeafdelingen, Medicinsk Sengeafsnit 1.
Sammen med de øvrige nefrologiske overlæger indgår du i nefrologisk beredskabsvagt, hvor man er tilgængelig pr telefon.
Vi kan tilbyde:
- en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- at indgå i et tæt og givende tværfagligt samarbejde
- en afdeling der har fokus på, at der skal være balance i forholdet mellem udvikling, produktion og privatliv
- at arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og dygtige kollegaer
- et aktivt undervisningsmiljø, som du får en mulighed for at præge
Dine kvalifikationer
Du skal være speciallæge i intern medicin: nefrologi.
Derudover lægger vi vægt på:
- Gode samarbejdsevner samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde
- Stærke relationelle, kollegiale og sociale kompetencer
- Høj faglighed i det daglige arbejde
- at du tænker og handler i tværsektorielle og tværfaglige samarbejdsrelationer for at sikre en helhedsorienteret og innovativ tilgang til patientbehandlingen og patientforløbet
- Initiativrighed
- Lyst til uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale.
- Er god til og har lyst til samarbejde og kommunikation både kollegialt, tværfagligt og tværsektorielt
- Har gode sociale egenskaber og udviser loyalitet
Afdelingen har et unikt samarbejdsarbejdsmiljø, som er en af hjørnestenene i Medicinsk Diagnostisk Center, hvorfor evnen til socialt/kollegialt at indgå i samarbejdet vægtes højt.
Der vil tillige blive lagt vægt på, at ansøger har evner samt interesse for at arbejde for hospita-lets/afdelingens mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til nye strategiske interesseområder.
Om Klinik for Nyresygdomme og Dialyse
Den nefrologiske funktion er kendetegnet ved et velfungerende team af nefrologiske speciallæger, specialsygeplejersker, uddannelseslæger og sekretærer.
Der er tilknyttet et sengeafsnit (Medicinsk Sengeafsnit 1) på 28 senge, hvor der også modtages gastroenterologiske og endokrinologiske patienter. Nyreklinikken varetager oplæring og kontrol af peritoneal dialysepatienter samt et hæmodialyseafsnit på 20 stationer. Hæmodialysen foretager også akutte dialyser på blandet andet Intensiv Afsnit.
Afdelingen betjener et befolkningsgrundlag på ca. 250.000 indbyggere med nefrologisk service på hoved- og funktionsniveau.
Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center er en af Danmarks største medicinske afdelinger. Afdelingen blev etableret 1. september 2024 efter fusion af de medicinske afdelinger i Hospitalsenhed Midt.
Vi har 3 sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg samt klinikker fordelt på Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive.
Medicinsk Diagnostisk Center er karakteriseret ved:
- Et godt kollegialt miljø med høj (tvær-)faglighed
- Innovativt miljø
- Samling af 7 medicinske specialer samt palliation og dermatologi under samme ledelse
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
- Prioriteret forskningsmiljø (primært) omkring kliniske problemstillinger
- Høj produktion
- Fokus på at skabe individuelle og effektive patientforløb af høj kvalitet
I Medicinsk Diagnostisk Center prioriteres den lægefaglige uddannelse højt. Vi varetager uddannelse af både lægestuderende og læger på alle niveauer fra KBU til færdiggjort speciallæge. Alle speciallæger forventes at deltage aktivt i uddannelsen af både lægestuderende, uddannelseslæ-ger og vidensdeling og videreuddannelse af speciallægekolleger.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, Maja Hinge på tlf. +4521569111.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 24. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. september 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Maja Hinge
majhin@rm.dk
+4521569111 - Adresse
Heibergs Alle, 8800 Viborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern Medicin & Intern medicin: Nefrologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61668 - Quick-nr.
479701 - Indrykningsdato
04-08-2025 -
Ansøgningsfrist
24-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Maja Hinge
majhin@rm.dk
+4521569111 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern Medicin & Intern medicin: Nefrologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61668 - Quick-nr.
479701 - Indrykningsdato
04-08-2025 -
Ansøgningsfrist
24-08-2025