Neurologi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Speciallæge til Stroke og Rehabilitering, Neurologi, Aarhus Universitetshospital
En stilling ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale. Stillingen som speciallæge i Stroke og neurologisk rehabilitering ønskes besat med en speciallæge i neurologi, der har primær interesse og evner inden for kerneområderne Stroke og neurorehabilitering.
Neurologi tilbyder et engageret og professionelt tværfagligt team, som støtter hinanden i dialogbaseret samarbejde og udvikling. Sammen med de øvrige deltagere i teamet understøtter du undervisning og forskning på højt internationalt niveau.
Dine kolleger og sparringspartnere i de andre kerneområder på Neurologi er alle engagerede og arbejder inden for deres felt ligeledes for at lave gode patientforløb, udvikling og forskning af høj kvalitet. Afdelingen deltager i uddannelse af læger ved Aarhus Universitet og speciallæger i neurologi i Videreuddannelsesregion Nord. I Stroke sengeafsnit som rummer 20 sengepladser varetager vi akut udredning af stroke og beslægtede lidelser. Stroke dagafsnit har sammedags udredning dagligt året rundt af minor strokes og TCI. Neurologisk rehabilitering omfatter 10 senge, hvor patienter med behov for hovedfunktionsrehabilitering har forløb.
Der tilbydes en stilling tilknyttet kerneområdet Stroke, men det forventes at ansøgerne har interesse for det samlede neurologiske område. Ansøger skal kunne dokumentere opdaterede kompetencer mht. selvstændig varetagelse af trombolyse.
Det forventes at ansøger har et ønske om og evner til, at yde et aktivt bidrag til arbejdet med at udvikle en universitetsafdeling – både internt på hospitalet i samarbejde med andre afdelinger, og med udviklingen af neurologien på tværs af Region Midt. Kompetence i forhold til forskning, kvalitetsarbejde og udvikling vil blive prioriteret. Det forventes også at ansøger har interesse for og lyst til at bidrage til fortsat faglig og organisatorisk udvikling af afdelingens tilbud til patienter sammen med de tilhørende teams.
Ansøgere til speciallægestillingen skal have interesse for stroke og lyst til at lære neurovaskulær bagvagtsfunktion omfattende visitation og varetagelse af patientforløb ved akut trombektomi. Rådgivning omkring varetagelse af trombolyse- og trombektomibehandling er en integreret del af stillingen. Efter oplæring forventes selvstændig varetagelse af vagtfunktionen.
Det forventes at speciallæger har aktivitet inden for min. 2 kerneområder kliniske funktioner, hvor af stroke er det ene.
Speciallægen som ansættes vil efter oplæring indgå i afdelingens neurovaskulære bagvagtslag med max. 30 min. tilkald. Det drejer sig om tilstedeværelsesvagt med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig alle ugens dage. Vagtlaget er 7-skiftet.
Du kan læse mere om stillingen i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Danske Regioner og FAS.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Trine Tandrup 4074 9870.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.
Ansøgningen samt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer (de 7 lægeroller) sendes til ledende overlæge Marika Poulsen via link i bunden. Samtaler planlægges afholdt den 29. august 2025 om eftermiddagen.
Ansøgningsfrist den 21. august 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Trine Tandrup
trinlamm@rm.dk
4074 9870 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61673 - Quick-nr.
479722 - Indrykningsdato
05-08-2025 -
Ansøgningsfrist
21-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Trine Tandrup
trinlamm@rm.dk
4074 9870 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61673 - Quick-nr.
479722 - Indrykningsdato
05-08-2025 -
Ansøgningsfrist
21-08-2025