Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Onkologisk sygeplejerske søges til Medicinsk Dagafsnit Dronning Ingrids Hospital - Nuuk
Har du lyst til at gøre en forskel i kræftbehandlingen i Grønland?
Så har vi en unik mulighed til dig! Vi søger en dedikeret sygeplejerske til vores lille, velfungerende team på Medicinsk Dagafsnit ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Det er en vagtfri stilling med arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag. Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
I vores landsdækkende dagafsnit møder du et engageret team, som består af tre sygeplejersker, der arbejder med medicinsk kræftbehandling til patienter med lunge-, bryst- og tarmkræft fra hele Grønland. Her får du mulighed for at gøre en reel forskel i patienternes liv.
Vi tilbyder:
- En fagligt udfordrende og alsidig hverdag med mange spændende opgaver. Du får chancen for at sætte dit præg på udviklingen af det onkologiske speciale i Grønland.
- Et dynamisk og tæt samarbejde i et lille, men velfungerende team med fokus på arbejdsglæde, gensidig respekt og åben dialog. Vi vægter faglig sparring og en positiv tilgang til dagens udfordringer.
- Mulighed for tæt samarbejde med afdelingens to overlæger.
- Rig mulighed for faglig udvikling og sparring gennem vores samarbejde med sygeplejefaglige konsulenter på Rigshospitalet i Danmark, samt ekstern supervision hver anden måned.
Om dig:
- Du har måske allerede erfaring inden for det onkologiske speciale og kendskab til medicinsk kræftbehandling. Hvis du har interessen, men mangler erfaringen, tilbyder vi grundig oplæring samt et kursus i medicinsk kræftbehandling.
- Du har stærke kliniske, pædagogiske og administrative færdigheder og er måske allerede bekendt med vores elektroniske patientjournalsystem, Cosmic.
- Du trives i et åbent og ligeværdigt samarbejde med både patienter og pårørende og har et ønske om at gøre en forskel.
Om vores afdeling:
Du bliver en del af Medicinsk Ambulatorium i Medicinsk Område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Udover Medicinsk Dagafsnit omfatter Medicinsk Ambulatorium det medicinske ambulatorie, der udreder og behandler medicinske sygdomme hos børn og voksne, TB-ambulatoriet, der opsporer og behandler tuberkulosepatienter samt Det Palliative Afsnit, der tilbyder lindring og støtte til patienter med livstruende sygdomme.
Medicinsk Område rummer også to sengeafsnit med i alt 32 pladser, herunder et integreret børneafsnit med otte sengepladser.
Området ledes af en ledende overlæge en ledende oversygeplejerske og 3 afdelingssygeplejersker, der alle bidrager til at sikre en høj faglig standard og et udviklende arbejdsmiljø.
Dronning Ingrids Hospital fungerer som landshospital for hele Grønland og regionssygehus for Region Sermersooq. Her vil du møde et professionelt miljø og engagerede kollegaer i enestående smukke omgivelser
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: D. 1. oktober 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 26. august 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Cherisa Chy Dupitas på tlf. (+299) 34 48 20 eller på e-mail: CHEC@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Quick-nr.
479729 - Indrykningsdato
05-08-2025 -
Ansøgningsfrist
26-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Quick-nr.
479729 - Indrykningsdato
05-08-2025 -
Ansøgningsfrist
26-08-2025
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Distriktspsykiatrisk hjemmesygeplejerske til Maniitsoq
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
31-07-2025Ansøgningsfrist
25-08-2025 -
Operation og Intensivområde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger en introsygeplejerske
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
26-06-2025Ansøgningsfrist
13-09-2025 -
Sundhedsplejersker søges til Regionssygehuset i Qaqortoq i et vikariat
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
28-08-2025 -
Anæstesisygeplejerske søges til Sisimiut Regionssygehus
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
24-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Sygeplejerske søges til Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA), Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
21-07-2025Ansøgningsfrist
22-08-2025