Region Hovedstaden
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Vaccinationsmedarbejdere til udkørende vaccinationsopgaver i Region Hovedstaden
Vil du være med til at gøre en forskel i folkesundheden? Region Hovedstadens Akutberedskab søger sundhedsfagligt uddannede og studerende på sundhedsfaglige uddannelser til at deltage i vores udkørende vaccinationsindsats i efteråret 2025.
Om stillingen
Som vaccinationsmedarbejder i den udkørende vaccinationsindsats får du en vigtig rolle i at bringe vaccinationerne ud til borgere, som har brug for nem og tryg adgang. Du bliver en del af et dynamisk team, der arbejder målrettet og effektivt for at nå ud til flest mulige borgere i regionen.
Dine opgaver:
- Udførelse af vaccinationer på borgere i eget hjem eller på bo- og væresteder
- Klargøring og korrekt opbevaring af vacciner
- Dokumentation og registrering i relevante IT-systemer
- Informere og vejlede borgere og pårørende om vaccination og eventuelle bivirkninger
- Samarbejde med kolleger for at sikre en smidig og effektiv indsats
Vi forventer, at du:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske, jordemoder, ambulancebehandler, social- og sundhedsassistenter mv.) eller er studerende på en sundhedsfaglig uddannelse med relevant klinisk erfaring
- Kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
- Er fleksibel med arbejdstider, herunder mulighed for aftenarbejde
- Har gode kommunikationsevner og en empatisk tilgang til borgerne
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til vaccination, men dette er ikke et krav da du vil modtage grundig oplæring
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde i en travl og vigtig periode
- Grundig oplæring og gode arbejdsforhold
- Et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø
- Tidsbegrænset ansættelse
Du bliver en del af Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens borgere. Kerneopgaven er at redde liv. Udover den udkørende vaccinationsindsats varetager vi opgaverne med besvarelse af sundhedsfaglige opkald til 1-1-2, Akuttelefonen 1813, disponering og kørsel af ambulancer, akutlægebiler, sygetransport mm. for borgerne i Region Hovedstaden. Akutberedskabet er organiseret i afdelingerne AMK Vagtcentral, 1813, Ambulance, og Forskning. Derudover en direktion og en række stabe.
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og privatliv balancerer. Vi lægger vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone.
Akutberedskabet har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads. Der kan være behov for at løse opgaver på nogle af Akutberedskabets andre matrikler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Forventet opstart den 1. oktober 2025. Det forventes at du kan deltage i undervisning/oplæring den 1. og 2. oktober.
Ansættelsen er tidsbegrænset og ophører pr. 31. december 2025.
Timeantal aftales nærmere.
Arbejdstiden vil være varierende på hverdage i tidsrummet mellem kl. 7 og kl. 20.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt, og indkalder løbende til samtaler.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 12. september 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Cecilie Rudbeck på tlf. 23 21 91 53.
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed -
Kontaktperson
Cecilie Rudbeck
cecilie.rudbeck@regionh.dk
23219153 - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263680 - Quick-nr.
479782 - Indrykningsdato
06-08-2025 -
Ansøgningsfrist
12-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Cecilie Rudbeck
cecilie.rudbeck@regionh.dk
23219153 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263680 - Quick-nr.
479782 - Indrykningsdato
06-08-2025 -
Ansøgningsfrist
12-09-2025