RET Retspsykiatrisk Sengeafsnit 3
Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
Ergoterapeut søges til grønlandsk Retspsykiatrisk Sengeafsnit
Har du lyst til at være en del af et grønlandsk retspsykiatrisk sengeafsnit? – så søg stillingen som ergoterapeut på R3
Har du en interesse for både akut og rehabiliterende psykiatri og lyder det spændende med et kulturelt aspekt oveni? Hvad end du er nyuddannet eller har erfaring med i rygsækken, så har du mulighed for at blive del af et spændende afsnit.
Hvem er R3?
Afsnittet består af en unik psykiatrisk patientgruppe, hvor alle indlagte patienter er hjemmehørende i Grønland og har en dom til behandling som varetages i Danmark. Derfor indeholder arbejdet på R3 også kulturforståelse, samt rejser til Grønland når patienter bliver udskrevet, skal på resocialiseringsrejser eller har retsmøder i Grønland.
"Det giver en helt unik indsigt og inspiration at have oplevet det miljøterapeutiske arbejde på A1 og i værkstederne på bostedet Aaqa"
-Ergoterapeut, R3
"Det er enormt motiverende at møde samarbejdspartnere i Grønland, som tydeligt brænder for deres arbejde"
Ergoterapeut, R3
Der varetages både akut psykiatrisk behandling, langvarig rehabilitering og vigtige observationer i forbindelse med mentalobservation, hvilket er med til at give et varierende patientspecifikt behandlingsfokus. Personalegruppen er sammensat af mange forskellige fagligheder, aldre, køn og personligheder, hvilket indbyder til nuancerede faglige aspekter og synspunkter.
Hvordan er det at være en del af R3?
På R3 er der stort fokus på miljøterapeutisk arbejde for at holde patienterne aktivt deltagende i deres eget liv og hverdag. Dette gøres blandt andet ved at tilbyde fast ugentlig køkkengruppe, kunstterapi, fodbold og hockey på vores sportsbane på taget, styrke- og cardiotræning i vores interne træningscenter, ugentlig vandregruppe, dagligt morgenmøde og morgengåtur samt muligheder for spontane aktiviteter enten i R-fælleshuset eller i aktivitetsrummet inde på afsnittet.
For at miljøterapien kan blive succesfuld, kræves det for størstedelen af patienterne også at modtage den rette medicinske behandling. Her har du som medarbejder et ansvar for at observere effekten af behandlingen og i samarbejde med overlægen tilpasse behandlingen til den enkelte patient.
Hvem er du?
Du har et tydeligt engagement i dit arbejde og omgivelser. Din faglighed skinner igennem og du interesserer dig for at bygge videre på dine kompetencer og tilegne dig ny viden.
Hvilke arbejdsopgaver har du som ergoterapeut på R3?
I det daglige arbejde på R3 har du en vigtig rolle både som daglig kontaktperson og fast teammedlem for nogle patienter. Det betyder et medansvar i planlægning og målsætning for handleplaner og aktiviteter for patienterne. Det betyder også relationsdannelse og miljøterapeutisk fokus.
Som ergoterapeut vil du kunne bruge dine evner til at motivere og fastholde patienterne i deres daglige aktiviteter og tage ansvar for eget liv. Du vil kunne udarbejde målrettede planer for patienterne og have det langsigtede mål for øje. Ligeledes vil du kunne foretage detaljerede observationer og beskrivelser af patienternes funktionsniveau og deltagelsesformåen i dagligdagsaktiviteter.
Vi tilbyder dig:
- At blive del af et helt specielt sengeafsnit med unikke patienter og medarbejdere
- Grundig planlagt introduktion til R3 og retspsykiatrien
- Personalemøder, kompetencedage, teammøder, behandlingskonferencer og supervision
- Mentorordning
- Mulighed for at ledsage patienter hjem til Grønland i forskellige sammenhænge
- Mulighed for udveksling til den psykiatriske afdeling A1 i Grønland
- Mulighed for videreuddannelse og kompetenceudvikling både internt og eksternt
Ansættelsesvilkår og løn
Du kan indgå som fast basispersonale i både dag-, aften- og nattevagter, og du har fri hver anden weekend. En mere specifik aftale om arbejdsplan kan vi tale nærmere om ved ansættelse.
Praktiske oplysninger
Vi skal have din elektroniske ansøgning senest mandag den 22. august 2025.
Vi forventer at afholde samtale tirsdag den 26. august.
Ansættelsesstart den 01. oktober eller snarest herefter.
Indkaldelsen sker via mail kort efter ansøgningsfristens udløb.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Anne Henriksen på telefon 9116 8859 eller overlæge Karen Aalling på telefon 5164 4251.
Få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos os:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Anne Henriksen
Anne.Henriksen2@psykiatrien.rm.dk
91168859 - Adresse
Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61721 - Quick-nr.
479870 - Indrykningsdato
08-08-2025 -
Ansøgningsfrist
22-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Anne Henriksen
Anne.Henriksen2@psykiatrien.rm.dk
91168859 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61721 - Quick-nr.
479870 - Indrykningsdato
08-08-2025 -
Ansøgningsfrist
22-08-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til Tangkær HS, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
ErgoterapeutOpslået
09-07-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025 -
Ergoterapeut til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
ErgoterapeutOpslået
31-07-2025Ansøgningsfrist
20-08-2025 -
Psykomotoriske terapeuter søges til botilbuddet Gårdhaven, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Socialområdet | Liseborgvej 63, 8800 Viborg
ErgoterapeutOpslået
16-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Team for Personlighedsforstyrrelse (Regionspsykiatrien Randers) søger psykolog, sygeplejerske eller ergoterapeut, som brænder for psykoterapi med en spændende og kompleks målgruppe
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
ErgoterapeutOpslået
16-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Skal dit næste job være i Retspsykiatrien?
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
ErgoterapeutOpslået
17-07-2025Ansøgningsfrist
20-08-2025