Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup

Fleksibel vagtplan, gode kollegaer og mulighed for videreuddannelse – Kontaktperson søges til Intensivt afsnit 19.1

Det er 3 rigtig gode grunde til at søge stillingen som kontaktperson på afsnit 19.1 – men der er mange flere - Læs med her!
 

Kære Social- & Sundhedsassistent, socialpædagog eller sygeplejerske

Jeg hedder Lisbeth Kristensen og jeg har været oversygeplejerske på afsnit 19.1 i mere end 5 år.

Jeg søger lige nu et par dygtige kollegaer til vores skønne Intensive psykiatriske sengeafsnit i Gentofte og jeg har derfor spurgt dine kommende kollegaer: ”Hvad er det der gør, at I dag efter dag kommer på arbejde og leverer psykiatrisk sygepleje i verdensklasse?”

Svarene har overbevist mig om, at der er rigtig mange gode grunde til at søge en stilling hos os. Jeg har prøvet at samle svarene her:

Vi har fokus på trivsel og work-life balance:

Vi oplever at vores trivsel og sikkerhed prioriteres højt i hverdagen. Vi har fleksible vagtplaner, mulighed for deltidsansættelse og fokus på en sund ”work-life” balance, som sikrer tid til både arbejde og fritid – og man kan næsten altid få en fridag, hvis man har brug for det. Det giver både faglige og sociale fordele, og vi passer på hinanden i en til tider krævende hverdag.

Specialisering og faglig udvikling:

Vores afdeling har et stærkt fokus på faglighed – hele døgnet. Hvis man ønsker at dygtiggøre sig, kan man stort set altid få lov til at søge relevante kurser og uddannelse. Vi arbejder med nogle af de nyeste behandlingsmetoder inden for psykiatrien, herunder kognitiv adfærdsterapi, traumebehandling og medicinsk optimering.

Ledelsen er synlig og tilgængelig:

Vi har en ledelse man altid kan komme til og som gør, hvad der er muligt for at tilgodese den enkelte.

Det gør, at man føler sig respekteret og værdsat i sit arbejde. Der er åbenhed overfor nye initiativer, der kan forbedre patientforløbene og en reel mulighed for at præge hverdagen.

Vi har mulighed for at gøre en forskel:

Vi har mulighed for at gøre en forskel hver dag. Vi arbejder med patienter, der står i livets sværeste situationer, og vores indsats er med til at skabe håb og forandring.

Praktiske fordele og sociale fællesskaber:

Vores afdeling er placeret centralt, med gode transportmuligheder og gratis parkering. Desuden ligger vi tæt på grønne områder, som kan bruges til pauser eller gåture med patienterne.

Vi er gode til at hjælpe og supplere hinanden. Der er højt til loftet. Flere af os mødes også i fritiden til hygge og sociale arrangementer. Vi har blandt andet en hyggelig madklub og et selvudnævnt festudvalg, der arrangerer stort og småt.

Dette er blot et udpluk af udtalelser fra kommende kollegaer, og jeg håber, at det har gjort dig nysgerrig på at høre mere.


Hvad skal du lave som kontaktperson på afsnit 19.1?

Du bliver kontaktperson for 2-3 patienter, hvor du, sammen med patienten, dennes netværk og dine mono- og tværfaglige kollegaer, får ansvar for at tilrettelægge behandlingen.

I samarbejde med patienten planlægger du og arbejder med kognitive og miljøterapeutiske aktiviteter, som en naturlig del af behandlingen.

Du skal varetage praktiske og kliniske opgaver i afsnittet, herunder psykiatrisk og somatisk sygepleje til afsnittets patienter.

Du bruger aktiviteter og beroligende metoder som en del af behandlingen. Om aftenen og natten vil der være fokus på metoder og aktiviteter, der støtter patienterne til en god afslutning på dagen og som fremmer den gode nattesøvn, men der kan også være behov at tilbyde patienterne beroligende kreative eller fysiske aktiviteter.

I samarbejde med dine kolleger er du medansvarlig for, at patienterne får den behandling, de skal have – også selv om patienterne ikke altid er enige.

Du indgår i sikkerhedsnormeringen på hele Gentofte matriklen.

Du får to erfarne kolleger som mentorer i afsnittet, og du kommer på et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram ud fra dine behov og kompetencer.

Lige nu har vi til huse på Gentofte hospitals matrikel, men i foråret 2026 flytter vi til nybyggede lokaler på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur.
 

Løn og vilkår
Der er tale om en stilling i blandede vagter, men med fortrinsvis aften & nattevagter. Du får indflydelse på din vagtplan - som du selv er med til at lægge ud fra, de aftaler vi laver. Du skal forvente at arbejde hver 2. eller 3. weekend i enten 8 eller i 12-timersvagter.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. 

Afsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale

Er du blevet nysgerrig?
Så er du selvfølgelig velkommen til at sende en sms eller ringe til mig på 4010 1645 eller skrive en mail på lisbeth.kristensen@regionh.dk. Jeg giver også gerne en uforpligtende kop kaffe og en rundvisning.

Søg stillingen senest søndag den 24. august 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 35

Jeg glæder mig til at læse din ansøgning og måske byde dig velkommen til afsnit 19.1.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København ’her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kristensen
    lisbeth.kristensen@regionh.dk
    40101645
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263719
  • Quick-nr.
    479881
  • Indrykningsdato
    08-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kristensen
    lisbeth.kristensen@regionh.dk
    40101645
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263719
  • Quick-nr.
    479881
  • Indrykningsdato
    08-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ambulant psykiatrisk sygepleje i hele Nordsjælland. Vi har fået flere ressourcer og søger sygeplejerske til Botilbudsteamet, der har til huse i Helsingør, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
01-08-2025

Ansøgningsfrist
20-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejersker, der gerne vil være med til at forme vores nye fælles operationsafsnit - to specialer, én stærk enhed

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
11-07-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Opvågningssygeplejerske med få vagter i weekender og på helligdage

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
17-06-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hjertekirurgisk sygeplejerske søges til toppen af Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
03-07-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
17-07-2025

Ansøgningsfrist
26-08-2025