Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital søger oversygeplejerske til vores sengeafsnit pr. 1. september 2025
Vi søger en dygtig oversygeplejerske til vores sengeafsnit, der har lyst til at sætte barren for faglighed, samarbejde og trivsel højt. Vi tror på at disse elementer er essentielle for at sikre, at vores patienter får den allerbedste pleje og behandling.
Hvem er du?
Du skaber retning og motivation gennem synlighed og inddragelse. Du ser potentialet i den enkelte medarbejder og medvirker til at bringe det i spil i forhold til afsnittets og den samlede afdelings indsats og strategi. Du tager din ledelsesopgave alvorligt, og kan i tæt samarbejde med ledelseskolleger og medarbejdere udvikle arbejdsgange og strukturer i sengeafsnittet, til gavn for patienter og medarbejdere.
Du har ledelseserfaring og erfaring med infektionsmedicinske patienter. Du drives af det gode samarbejde, såvel i afsnittet og afdelingen som helhed, som på tværs af specialer og afdelinger i det samlede hospital. Du har mod til forandring og til at træffe selvstændige beslutninger inden for givne rammer.
Du vægter det gode arbejdsmiljø højt og kan stimulere at medarbejdere trives, motiveres og udvikles.
Du besidder en positiv tilgang til ledelsesopgaven, er visionær og en god rollemodel. Du er problemløsende og har en tydelig sygeplejefaglig profil, der gør dig i stand til at udvikle den kliniske sygepleje og personalets kompetencer. Du samarbejder loyalt med den øvrige ledelse i afdelingen og du har, eller er interesseret i at få relevant lederuddannelse på masterniveau.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende lederstilling med stor indflydelse på afsnittets fremtidige udvikling
- Tæt mono- og tværfagligt samarbejde i en engageret ledergruppe
- Medarbejdere med høj faglighed og ønske om vedvarende udvikling
- Godt arbejdsmiljø og høj trivsel
Hvem er vi?
Infektionsmedicinsk afdeling består af sengeafsnit, ambulatorium, Diagnostisk enhed og Indvandrermedicinsk klinik. I sengeafsnittet har vi 28 sengepladser og 16 stuer med sluseadgang. Vi arbejder med tildelt patientpleje og tilstedeværelse af rette kompetencer vægtes højt i planlægningen. Vi har en god plejemæssig normering og alle vores stillinger er besat.
I sengeafsnittet modtager vi patienter med alle grader af infektioner i hud, blod, knogler og organer. Fra simpel UVI til svære infektioner og septisk shock. Specialediagnoser omfatter bl.a. tropemedicinske sygdomme, HIV/AIDS, Hepatitis, Spondylodiscitis, cerebrale infektioner, tuberkulose, parasit infektioner og virussygdomme med komplikationer.
Vi har medicinsk semiintensiv funktion, primært med henblik på at kunne varetage vores sepsispatienter med behov for blodtryksunderstøttende behandling, samt honorere høje iltkrav. Vi modtager patienter direkte i afdelingen med fx symptomer på meningitis og febril gastroenteritis.
Derudover varetager sengeafsnittet ”Det Østdanske Beredskab for alment farlige smitsomme sygdomme” og er fysisk indrettet til at kunne isolere patienter med fx. ebola, SARS, samt kunne varetage et eventuelt pandemisk udbrud af virus med kohorte isolationer. Som oversygeplejerske har du ansvar for dette beredskab i samarbejde med chefsygeplejerske og afsnitsansvarlige overlæger.
Som oversygeplejerske er du ansvarlig for planlægning og koordinering af de daglige arbejdsopgaver under hensyntagen til personalets kompetencer. Du vil, sammen med chefsygeplejerske og assisterende oversygeplejerske, være ansvarlig for den kliniske sygepleje og udviklingen af denne i henhold til hospitalets- og afdelingens strategi for sygepleje. Du indgår i tæt samarbejde med vores kliniske underviser og afsnittes kliniske vejledere omkring uddannelsen af elever og studerende, som vi vægter højt.
Yderligere oplysninger fås hos chefsygeplejerske Malene Tangager på tlf. 3862 2109
Ansøgningsfrist:
Søndag den 24. august 2025 kl. 12.00 via link
Ansættelsessamtaler forventes onsdag den 27. august 2025
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Malene Tangager
malene.tangager@regionh.dk
21312055 - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263728 - Quick-nr.
479902 - Indrykningsdato
11-08-2025 -
Ansøgningsfrist
24-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Malene Tangager
malene.tangager@regionh.dk
21312055 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263728 - Quick-nr.
479902 - Indrykningsdato
11-08-2025 -
Ansøgningsfrist
24-08-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Afsnitsleder eller oversygeplejerske der brænder for at lede et større ambulatorie søges
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
Ledende sygeplejerskeOpslået
11-08-2025Ansøgningsfrist
03-09-2025 -
Oversygeplejerske til Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 i Afdeling for Medicinske Sygdomme
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
01-07-2025Ansøgningsfrist
21-08-2025 -
Oversygeplejerske til klinik 1 og Diagnostisk Enhed i Afdeling for Medicinske Sygdomme
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
21-08-2025