Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

INTRODUKTIONSSTILLING I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

Brænder du for et tværfagligt diagnostisk speciale med en spændende og dynamisk hverdag? Så er patologi måske specialet for dig!

Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital har en et-årig introduktionsstilling ledig til besættelse per 1. november 2025 eller efter aftale. Stillingen er vagtfri.

Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital varetager diagnostik for de kliniske afdelinger på Amager-Hvidovre Hospital samt for størstedelen af praksissektoren i Region Hovedstaden. Forskning er en integreret del af afdelingen og foregår indenfor flere områder, bl.a. er vi landets mest publicerende patologiafdeling indenfor livmoderhalskræftscreening og HPV med en stor international kontaktflade. Ydermere deltager afdelingen i studenterundervisning ved Københavns Universitet.

Vi er ca. 90 ansatte, heraf ca. 20 speciallæger, 7 yngre læger under uddannelse og 3 molekylærbiologer. Det lægelige samarbejde er organiseret efter subspeciale, og som introduktionslæge vil du primært opnå erfaring inden for gastro-, gynæko- og dermatopatologi.

Du vil være en del af en dynamisk arbejdsplads med en alsidig hverdag. Du vil i samarbejde med vores engagerede bioanalytikere varetage vigtige funktioner i vores velfungerende laboratorium. Du vil få et godt indblik i histologiens forunderlige verden og udfærdige beskrivelser samt stille diagnoser, der danner basis for vigtige kliniske afgørelser. Alt sammen med kollegial sparring og under supervision efter mesterlæreprincippet. Du vil indgå i afdelingens tætte samarbejde med de kliniske afdelinger, bl.a. ved aktiv deltagelse i multidisciplinære konferencer. Ligeledes er der rig mulighed for forskning.

Vi kan tilbyde dig:

  • en grundig introduktion til speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi.
  • et godt uddannelsesmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.
  • mulighed for forskning og deltagelse i kurser/kongresser.
  • en arbejdsplads, hvor faglig og teknologisk udvikling vægtes højt.

Vi forventer, at du:

  • udviser engagement og har lyst til at være del af et paraklinisk speciale med en central placering i den patientorienterede udredning og behandling.
  • er ambitiøs og motiveret for at lære nyt.
  • har gode samarbejdsevner samt gode skriftlige og mundtlige kommunikative færdigheder.
  • har blik for helheden såvel som detaljen og har et godt praktisk håndelag.
  • har viljen til at træffe selvstændige beslutninger.

Der er et godkendt uddannelsesprogram tilknyttet stillingen, og målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen kan ses på Dansk Patologiselskabs hjemmeside, www.danskpatologi.org.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Yngre Læger og Danske Regioner, herunder mulighed for lokallønstillæg.

Henvendelse om stillingen kan rettes til den uddannelsesansvarlige overlæge Lisa Bendroth-Asmussen på mail

lisa.bendroth-asmussen@regionh.dk eller på direkte telefon 38626632; eller til den uddannelseskoordinerende yngre læge Jannie Bay på mail jannie.bay.01@regionh.dk eller telefon 38620485.

Ansøgningsfristen er fredag den 12. september 2025. Samtalerne vil blive afholdt i løbet af uge 38-39.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Lisa Bendroth-Asmussen
    lisa.bendroth-asmussen@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    263750
  • Quick-nr.
    479956
  • Indrykningsdato
    12-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Lisa Bendroth-Asmussen
    lisa.bendroth-asmussen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    263750
  • Quick-nr.
    479956
  • Indrykningsdato
    12-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2025
På baggrund af dette job