Blodsygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Interesseret i ledelse? Søg en stilling som ledende overlæge i Blodsygdomme Klinik, Aarhus Universitetshospital
Har du lyst til at arbejde som ledende overlæge i en dynamisk hæmatologisk afdeling, der er synlig både nationalt og internationalt?
Vi søger en speciallæge i intern medicin: hæmatologi til en stilling som ledende overlæge i Blodsygdomme Klinik, Aarhus Universitetshospital.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Blodsygdomme er en universitetsafdeling med undervisnings- og forskningsforpligtigelser tilknyttet Health, Aarhus Universitet.
Om Blodsygdomme
Blodsygdomme har et større optageområde med hovedfunktion, har regionsfunktion for Region Midtjylland samt højtspecialiseret funktion for Region Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark.
Organisatorisk har afdelingen en afdelingsledelse (cheflæge, chefsygeplejerske og klinisk lærestolsprofessor), en uddannelsesansvarlig ledende overlæge og fem følgende funktionsledelser
- Blodsygdomme Sengeafsnit (33 senge og Hjemmeklinik) og Transplantationsafsnit (12 senge og Transplantationsklinik)
- Blodsygdomme Klinik (Klinik 1, Klinik 2 og Bløderklinik)
- Blodsygdomme Laboratorium (Flowcytometrisk, Molekylærgenetisk og Cancercytogenetisk enhed)
- Blodsygdomme Klinisk Forskningsenhed, ”First in Human” enhed og Akademisk Clinical Trial Office
- Blodsygdomme Sekretariat.
Afdelingens læger er organiseret i fire følgende teams
- Myeloproliferative sygdomme, blødersygdomme og benign hæmatologi
- Plasmacellesygdomme
- Lymfoproliferative sygdomme
- Transplantation.
Afdelingens forskning spænder fra basal/translationel forskning til klinisk og epidemiologisk forskning.
Blodsygdomme varetager uddannelse af alle sundhedsprofessionelle faggrupper, inklusiv præ- og postgraduat uddannelsesforpligtelse af læger.
Om stillingen
Den ledende overlæge indgår sammen med to oversygeplejersker i den tværfaglige funktionsledelse i Blodsygdomme Klinik, se stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Ønskede kvalifikationer
- Speciallæge i intern medicin: hæmatologi med erfaring fra en hæmatologisk universitetsafdeling
- Høj faglig og klinisk kompetence inden for det hæmatologiske fagområde
- Gerne dokumenteret forskningsmæssig interesse inden for hæmatologi
- Evnen til at sætte patienten i centrum og lave patientforløb af høj faglig kvalitet
- Erfaring med internationale og nationale hæmatologiske samarbejdsfora og fagudvalgsarbejde i regi af Medicinrådet
- Gerne erfaring med faglig ledelse, personale- og driftsledelse i en klinik.
Vi forventer af dig
- at du er aktiv og engageret i både faget og patienterne
- at du er udviklende og nyskabende
- at du har fokus på det tværgående samarbejde – både på tværs af faggrupper og afsnit – og ser alle som en unik ressource i afdelingen
- at du medvirker til fortsat god faglig og organisatorisk udvikling i afdelingen
- at du ønsker at dygtiggøre dig indenfor personaleledelse af overlæger og speciallæger
- at du vil have fokus på at bevare og udvikle et godt arbejds- og uddannelsesmiljø
- at du har personlige egenskaber som loyalitet, ansvarlighed, åbenhed og beslutningsdygtighed
- at du lægger vægt på etisk bevidsthed, samt har evner for samarbejde og respekt for samarbejdspartnere
- at du er visionær, åben og beslutningsdygtig, har fagligt overblik, højt ambitionsniveau, og en tydelig profil inden for det hæmatologiske speciale.
Vi kan tilbyde dig
- Ansættelse i en stilling som ledende overlæge
- At være en del af et godt kollegialt fællesskab i afdelingens ledergruppe
- At få medansvar for afdelingens samlede drift og udvikling
- En afdeling med engageret sundhedsprofessionelle medarbejdere
- Kliniske funktioner i et af afdelingens fire lægefaglige teams
- Mulighed for i samarbejde med afdelingens kliniske forskningsenhed og/eller afdelingens eget laboratorium at udføre klinisk og/eller basal forskning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de syv lægeroller. Sammen med ansøgningen skal der fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer i forhold til de syv lægeroller.
Den ledende overlæge kan indgå i et af afdelingens vagtlag (bag- eller beredskabsvagtlag). Vagtlaget aftales med cheflægen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved kontakt til cheflæge Niels Frost Andersen på nielande@rm.dk eller 61709390, chefsygeplejerske Marie Møller på marimoel@rm.dk eller 40147965,
eller lærestolsprofessor Francesco d'Amore på frandamo@rm.dk eller 23708527
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Niels Frost Andersen
6170 9390 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61725 - Quick-nr.
479958 - Indrykningsdato
12-08-2025 -
Ansøgningsfrist
29-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Niels Frost Andersen
6170 9390 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61725 - Quick-nr.
479958 - Indrykningsdato
12-08-2025 -
Ansøgningsfrist
29-08-2025