Region Sjælland

Region Sjælland

Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk

Sygeplejerske til vores bostedsteam, Distriktspsykiatrien Holbæk

Vi søger sygeplejerske kollega til vores nye velfungerende bostedsteam.

Stillingen er en fuldtidsstilling, men vi er selvfølgelig åbne for at tale om timeantallet, hvis der er et stort ønske om færre timer. Stillingen er til besættelse pr. 01.11.25 eller snarest mulig.

Vi har igennem de sidste 4 år fået implementeret F-ACT modellen i vores distriktspsykiatri og pr. 1. september 2024 er vi gået i gang med at tilbyde integreret dobbeltdiagnose behandling. Vi skal fortsat arbejde med F-ACT modellen og kombinere rusmiddelbehandling ind i de rammer, vi har. F-ACT modellen går ud på at kunne tilbyde en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad får mulighed for at møde patienten i dennes nærmiljø. Vi har også mulighed for at kunne intensivere behandlingen, hvis patienten bliver ustabil og i ustabile faser vil hele teamet løfte opgaven med at stabilisere patienten. Vi har stort fokus på at fremme vores patienters recovery proces.

Pr. 01.01.25 er vi gået i gang med at udvide vores bostedsteam fra at rumme bostedspatienter fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune til også at inkludere bostedspatienter fra Slagelse, Ringsted og Sorø kommune og vi er kommet langt i processen om at føle os som et nyt samlet team. Vi mødes fysisk i Holbæk 3 dage om ugen til boardmøde. Teamet er et udekørende team, hvorfor halvdelen af ens samtaler vil foregå ude på bostederne. Vi tilbyder også virtuelle samtaler og ambulante samtaler. Der er et stort fokus på at sikre et godt samarbejde med bostederne, hvorfor sparring og forventningsafstemning løbende vil være en del af dialogen. Du vil være en del af et team bestående af flere faggrupper; der er tilknyttet læger, psykolog, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgiver, ergoterapeut, sekretærer og peermedarbejder.

Vi arbejder aktivt med onboarding og det vi hører fra de seneste ansatte er, at det er en varm og god modtagelse man får. Det er et team med en god stemning og alle byder aktivt ind i at skabe en god og vedvarende stemning. Der er plads til spørgsmål og sparring med nærmeste kollegaer. Du vil få et introduktionsprogram, mentorordning og planlagte samtaler med nærmeste leder i det første år af din ansættelse.

Dine kvalifikationer

Vi søger en sygeplejerske med erfaring. Du skal selvstændigt kunne planlægge og strukturere dit arbejde og samtidig aktivt engagere dig i fællesskabet. Du skal have interesse for at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen samt interesse i at arbejde recovery orienteret. Idet vi er meget udekørende er det et krav, at du har kørekort B. Du skal være indstillet på at din primære opgave vil være at være klinisk kontaktperson for ca. 30 patienter.

Vi tilbyder

En engageret personalegruppe med plads til forskelligheder og ”højt til loftet”. Supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt. Der er muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer. Du kan arbejde med en høj grad af selvstændighed og har mulighed for at være med til at tilrettelægge din hverdag. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi søger at passe godt på patienterne og på hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at personalegruppen besidder empati og social forståelse, evner at bevare roen i pressede situationer, prioriterer dialog og hvor smil og humor ofte kan være en god løftestang.

Yderligere informationer

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe og høre nærmere om stillingen hos ledende overlæge Line Lindhardt, ledende specialpsykolog Mia Rydahl eller oversygeplejerske Katrine Agnete Runge. Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingerne.

Har vi fanget din interesse og lyst til at søge, så send os gerne din ansøgning.

Samtaler afholdes den 11. september 2025 i Distriktspsykiatrien Holbæk.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Katrine Runge
    karun@regionsjaelland.dk
    24920749
  • Adresse
    Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    044871
  • Quick-nr.
    479967
  • Indrykningsdato
    12-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Katrine Runge
    karun@regionsjaelland.dk
    24920749
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    044871
  • Quick-nr.
    479967
  • Indrykningsdato
    12-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til delt stilling mellem vores ambulatorie i skleroseteamet og Afsnit for hjerne- og nervesygdomme, Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 2E, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
14-07-2025

Ansøgningsfrist
20-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Kardiologisk Afsnit på Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
01-08-2025

Ansøgningsfrist
24-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til IVT-team Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til kardiologisk sengeafsnit

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
09-07-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling O, Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
10-07-2025

Ansøgningsfrist
21-08-2025