Patologi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Introduktionsstilling til Patologi, Aarhus Universitetshospital
Patologi, Aarhus Universitetshospital (AUH) opslår to introduktionsstillinger med tiltrædelse 1. november 2025. Stillingerne er tidsbegrænset på 12 måneder.
Stillingsnummer: 6620-21-65-i-04 og 6620-21-65-i-05.
Vi søger engagerede, selvstændige yngre læger med interesse for patologisk anatomi og cytologi. Du skal være nysgerrig på diagnostisk udredning og multidiciplinært samarbejde, have gode kommunikations- og formidlingsevner, kunne arbejde i teamstruktur og på tværs af faggrupper samt bevare overblikket i en travl hverdag.
Introduktionslæger på Patologi, AUH, er en del af en større gruppe af uddannelseslæger, som sidder på fire kontorer på samme gang, hvilket giver en tæt kontakt med kollegaer. I løbet af ansættelsen vil du arbejde i ca. 3 ud af afdelingens 9 organspecifikke teams, hvor oplæringen sker ved mesterlæringsprincippet og daglig supervision.
Uddannelseslægerne håndterer kirurgiske præparater, hvor vævet beskrives og der udvælges relevante, repræsentative vævssnit til senere mikroskopi. Ved mikroskopet stilles diagnoser på baggrund af vævs- og celleforandringer, dels på rutinefarvede snit og dels ved hjælp af immunhistokemiske farvninger samt molekylærpatologiske analyser. Patologer arbejder med diagnostikken af kræftsygdomme og inflammatoriske samt degenerative sygdomme. Med det store fokus på kræftudredning, hvor patologisvaret har stor betydning for patienten og det videre forløb (både udredning og behandling), vil man som introduktionslæge være godt støttet af mere erfarne kolleger, og vi har fokus på tæt supervision. For mere dybdegående information henvises til specialets målbeskrivelse og afdelingens uddannelsesprogram.
Patologi, AUH har ca. 160 ansatte, er normeret til 31 speciallæger (hvor 1 er professor) og 15-20 uddannelseslæger, og dermed er vi en af landets største patologiafdelinger. Vi er en universitetsafdeling som varetager næsten alle højtspecialiserede funktioner i patologispecialet.
Afdelingen underviser på medicin-, tandlæge- og molekylærmedicinstudierne, og her kan man som introduktionslæge få mulighed for at undervise. Afdelingen har videreuddannelsesforpligtelse for specialets læger og retsmedicinere, og uddanner herudover også bioanalytikere og sundhedsadministrative koordinatorer.
Som en universitetsafdeling foregår der forskning med fokus på translation til klinikken. En stor del af forskningen sker i samarbejde med kliniske afdelinger og Aarhus Universitet. Hvis du har interessen, er der gode muligheder for at blive involveret i et forskningsprojekt.
Hvis du er nysgerrig på hverdagen som uddannelseslæge på en patologiafdeling, kan du komme til besøgsdag på vores afdeling fredag d. 29. august eller fredag d. 5. september kl. 12.30-15. Tilmelding senest dagen før til vores introduktionsansvarlige yngre læge, Lea Dons på leadons@rm.dk.
Stillingen er vagtfri og godkendt af Det Regionale Videreuddannelsesråd for læger i Region Nord. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 08.00-15.24 alle hverdage med mulighed for flekstid. Ansættelsen er betinget af en gældende autorisation.
Vi indhenter rutinemæssigt referencer forud for evt. ansættelse, så sørg for at inkluder en eller flere arbejdsmæssige referencer i din ansøgning.
Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte cheflæge Marie Louise Jespersen på 2977 7427 / Marie.Jespersen@aarhus.rm.dk eller konstitueret uddannelsesansvarlig overlæge Jens Haugbølle Bjerre på 29777652 / jestom@rm.dk. Du kan også se mere om afdelingen her.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 39.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Marie Louise Jespersen
2977 7427 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
6620-21-65-i-04 og 6620-21-65-i-05 - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61689 - Quick-nr.
479972 - Indrykningsdato
12-08-2025 -
Ansøgningsfrist
14-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Marie Louise Jespersen
2977 7427 - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
6620-21-65-i-04 og 6620-21-65-i-05 - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61689 - Quick-nr.
479972 - Indrykningsdato
12-08-2025 -
Ansøgningsfrist
14-09-2025