Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Klinisk vejleder søges til Neonatalafsnittet, Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands hospital, Hillerød

Afdelingen for nyfødte på Børne- og ungeafdelingen søger en klinisk vejleder til uddannelsesopgaven 28 timer om ugen. Vi tilbyder 37 timers ansættelse eller efter aftale, hvor timetallet ud over de 28 timer vil være som basis sygeplejerske

Børne- og ungeafdelingen varetager den kliniske uddannelse af sygepleje- og jordemoderstuderende i samarbejde med hospitalets 2 kliniske undervisere.

Nordsjællands Hospital har fokus på at styrke uddannelsesindsatsen, og der arbejdes på at implementere principperne fra Nordsjællands Hospitals projekt ”Uddannelseshospital” som for nuværende indbefatter 3 afdelinger som er i gang med forberedelserne til implementering. Hensigten er, at det skal udbredes på alle afdelinger efter udflytningen til Nyt Hospital Nordsjælland forventeligt i 2027.

Ud over den kliniske vejleder på Neonatalafsnittet er der i den samlede Børne- og ungeafdeling yderligere 2 kliniske vejledere som varetager den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende og som du vil indgå i et tæt samarbejde med.

Om afsnittet

Neonatalafsnittet modtager syge nyfødte- og for tidligt fødte børn fra uge 28 og indlagte behandlingskrævende mødre. Vi har plads til 18 børn og 4 mødre. Derudover er der ambulante patientforløb herunder THO (tidligt hjemmeophold). Plejeprincipperne er ud fra Fundamentals of Care samt familiecentreret pleje. Alle mødre er medindlagte med deres barn og hvis far også ønsker det, er det muligt. Der arbejdes målrettet med princippet om zero-separation for at understøtte den tidlige kontakt og familiedannelse.

Patientforløbene er akutte og spænder bredt fra få dage til måneder og af varierende kompleksitet. 

Om funktionen

Den kliniske vejleder skal varetage den kliniske uddannelse for studerende på 4.,5.,6. og 7. semester. og sikre at kliniske uddannelse foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. Dette indebærer, at du skal

  • Strukturere de studerendes uddannelsesforløb
  • Tilrettelægge den kliniske undervisning herunder vejledning og oplæring samt evaluering af undervisnings- og læringssituationer
  • Dokumentere kvaliteten af afdelingens kliniske uddannelse
  • Være rollemodel og gå foran med hensyn til faglig kvalitet
  • Vejlede og støtte medvejledere, som udgøres af afdelingens sygeplejersker

 

Det forventes at man som klinisk vejleder deltager i klinisk arbejde afhængig af timerne til funktionen samt arbejde hver 3. weekend efter aftale med nærmeste leder.

 

 

 

Kvalifikationer

  • Pædagogisk efteruddannelse svarende til 10 ECTS
  • Minimum 2 års klinisk erfaring fra neonatologien

 

Vi ønsker at du

  • Medvirker til et godt mono- såvel som tværfagligt samarbejde
  • Arbejder ud fra familiecentrerede principper i et tæt partnerskab med familien
  • Har en nysgerrig tilgang, samt lysten til at bidrage til et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø
  • Har erfaring med - og lyst til - arbejdet med studerende og skabelse af et godt læringsmiljø i afdelingen
  • Kan medvirke til at sikre høj faglig standard i vejledningen og hjælpe de studerende med at håndtere sygeplejefaglige problemstillinger
  • Er struktureret og selvstændig i tilgangen til at planlægge den daglige kliniske undervisning, herunder introduktion, afslutning, vagtplanlægning, studiesamtaler og dataindsamling til læringsaktiviteter
  • Vil fungere som bindeled mellem den teoretiske uddannelse og den praktiske erfaring i sygeplejen til de indlagte børn og deres familier, hvor du understøtter den studerende i aktivt at inddrage teori og begreber i den udførte sygepleje, herunder klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Charlotte Fiil Sestoft på telefon 48294369 eller mail charlotte.fiil.sestoft@regionh.dk

Løn efter gældende overenskomst og aftaler.

Ansøgningsfrist mandag den 1. september. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Fiil Sestoft
    Charlotte.Fiil.Sestoft@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    263764
  • Quick-nr.
    480004
  • Indrykningsdato
    13-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Charlotte Fiil Sestoft
    Charlotte.Fiil.Sestoft@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    263764
  • Quick-nr.
    480004
  • Indrykningsdato
    13-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2025
På baggrund af dette job