Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til Barselsvikariat til 1. august 2026

Sygeplejerske til barselvikariat frem til 1. august 2026 på Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, SUH-Roskilde

Er tæt tværfagligt samarbejde og selvstændige sygeplejeopgaver noget for dig? Så har du chancen nu.

Har du lyst til at være en del af en afdeling med fokus på det gode patientforløb i et tæt tværfagligt samarbejde, så læs videre…

 

Hvem er vi…

… den eneste Plastik- og Brystkirurgiske afdeling i Region Sjælland og et af Danmarks største brystkræftcentre. Vores patientkategorier omfatter bl.a. behandling og pleje af patienter med melanom, hudkræft, alle former for brystrekonstruktioner, MWL (Massive Weight Loss), komplekse ansigtsrekonstruktioner, mikrokirurgiske rekonstruktioner med frie lapper, hudtransplantationer, mastektomier m.m.

Alle former for specialiseret kirurgi kræver specialiseret, kompetent og evidensbaseret sygepleje, som er det, vi stræber efter at give vores patienter.

 

Som vores kommende sygeplejerskekollega er du…

- Interesseret i plastikkirurgi og brystkirurgi – du behøver ikke specialeerfaring, vi skal nok lære dig det, men det vil være en fordel hvis du har kirurgisk erfaring.

Du bliver tilknyttet en mentor de første måneder, og din oplæring vil tage udgangspunkt i Sjællands Universitetshospitals onboardingprogram samt i dine erfaringer og kompetencer.

- Fleksibel og omstillingsparat, da der i perioder kan være travlt, og opgaverne kan være varierende.

- Selvstændig og proaktiv.

- En person, der vægter tæt kollegaskab, tværfaglighed og et godt arbejdsmiljø højt.

- Åben, nysgerrig, modig og villig til at dele din viden og erfaring med os andre.

- Meget interesseret i at udvikle dig selv og din sygepleje.

- Klar til at arbejde sammen med erfarne sygeplejersker, som alle vægter kvalitet. Vi prioriterer at dygtiggøre og udvikle os både personligt og fagligt.

- Interesseret i at være en del af en afdeling, der gennem de sidste 2,5 år har udviklet sig enormt, som har fremtiden foran sig, og hvor du kan være med til at udvikle noget særligt.

Vi vil gerne være den mest ambitiøse og innovative Plastik- og Brystkirurgiske afdeling i landet – en afdeling, der går nye veje, og hvor medarbejderne oplever et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på teamspirit.

 

Vi kan bl.a. tilbyde:

- Weekendvagt hver 3. weekend.

- 8-timers vagter

- Blandede vagter

- Fast rulleplan for jul og nytår.

- Mentorordning.

- Onboardingprogram.

- Du følger din mentors vagtplan i videst muligt omfang

- Løbende samtaler med mentor og oversygeplejerske for at sikre din trivsel og imødekomme dine behov.

- Et godt arbejdsmiljø med stor vægt på gensidig åbenhed, tillid, retfærdighed, hjælpsomhed og ærlighed.

- Meget lavt fravær.

- På sigt mulighed for at indgå i et team med skift mellem sengeafdeling og ambulatorium.

 

Dine kommende kollegaer er…

… en tværfaglig gruppe af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og læger. Vi har et godt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og bioanalytikere, som besøger vores afdeling hver dag. Alle er afhængige af hinanden og spiller hinanden gode.

Dine kommende kollegaer er fagligt stolte og dygtige, har humor, er gode til at planlægge en fest og sætter pris på at pynte op til både jul og påske.

Vi stræber efter jævnlig undervisning på afdelingen – både fra interne samarbejdspartnere og eksterne – samt personalemøde hver tredje måned, hvor du har mulighed for at indflydelse og positiv påvirkning af plejen til fordel for vores patienter.

Sygeplejeopgaverne er typisk præ- og postoperativ sygepleje, herunder grundig information til patienter og deres pårørende. Vi har et stort patientflow, hvor nogle forløb strækker sig over timer og andre over op til 1-2 uger. Gennemsnitlig liggetid er 1-4 dage.

Vi er en personalegruppe, som er en god blanding af erfarne og nyuddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Afdelingen har over 100 medarbejdere fordelt på flere forskellige faggrupper og placeringer.

 

Hvor ”bor” vi…

Vi har 11 sengepladser på 3. sal i hovedbygningen med udsigt til Roskilde by og byens vartegn, Roskilde Domkirke.

Roskilde Station ligger på den anden side af gaden, så kommer du med tog, tager det 5 minutter at komme til afdelingen.

Vi har et meget tæt samarbejde med vores Plastik- og Brystkirurgiske ambulatorium, som ligger på 1. sal i samme bygning. Flere af sygeplejerskerne fra ambulatoriet har allerede vagter på P93. I 2025 skal størstedelen af ambulatoriesygeplejerskerne deltage i vagter på P93.

Vi er praktiksted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, social- og sundhedsassistentelever, ambulancebehandlere og paramedicinelever samt SAK-studerende.

Inden for kort tid vil nogle sygeplejersker fra P93 også have arbejdsdage i vores ambulatoriet. På sigt er det vores ønske, at alle kommer til at arbejde både i ambulatoriet og på sengeafsnittet. Vi tror på, at vi derved skaber større fleksibilitet og arbejdsglæde – og har patienten endnu mere i centrum.

Hvem er jeg…

Du vil opleve mig som oversygeplejerske: nærværende, til stede og synlig på afsnittet. Jeg er uddelegerende og ikke kontrollerende, smilende og imødekommende. Min ledelsesstil er tillidsbaseret og løsningsorienteret.

Jeg sætter stor pris på, og hylder, nytænkning og innovative ideer som fremmer det gode samarbejde, højner fagligheden og bidrager til endnu bedre patientcentreret tilgang og behandling.

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt, dog senest 1. oktober 2025.

Vi kalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

 

Ansøgningsfrist: 28. august 2025

Afsluttende samtaler: 28. og 29. august 2025

 

Har du spørgsmål eller er nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive – og du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning.

 

Instagram: https://instagram.com/plastikogbrystkirurgi?igshid=NTc4MTIwNjQ2YQ

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/plastik-og-brystkirurgisk-afdeling-suh/

 

Christina T. Brabrand

Oversygeplejerske

Tlf. 21 52 42 78 – ctb@regionsjaelland.dk

Du kan også kontakte afdelingen direkte og tale med en medarbejder på:

Tlf. 47 32 37 93

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Christina Brabrand
    ctb@regionsjaelland.dk
    47323793
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044927
  • Quick-nr.
    480045
  • Indrykningsdato
    14-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Christina Brabrand
    ctb@regionsjaelland.dk
    47323793
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044927
  • Quick-nr.
    480045
  • Indrykningsdato
    14-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Uddannelsesstilling for nyuddannede sygeplejersker til Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
04-09-2017

Ansøgningsfrist
01-01-2030