Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
Chefsygeplejerske, OUH, Anæstesiologisk Afdeling V, Svendborg
Bliv chefsygeplejerske for Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, OUH Svendborg Sygehus: Vær med til at tegne fremtiden
Vi søger en udviklingsorienteret og visionær chefsygeplejerske, som vil bidrage til, at afdelingen fortsætter sin positive udvikling og indfrier vores fælles ambition. Du har erfaring med at lede gennem andre og har i det hele taget stærke relationelle og samarbejdsmæssige kompetencer. Du formår også - sammen med cheflægen - at sikre fremdrift i en veldrevet afdeling og understøtte transformationen af Svendborg Sygehus til specialsygehus.
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.
Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.
Mere om opgaven
Du bliver en del af en klinisk tværgående afdeling med et vedvarende fokus på at optimere og forbedre alle patientforløb, Vi har en bred opgaveportefølje, som er kendetegnet ved stærke faglige fællesskaber, et godt arbejdsmiljø, et stærkt ledelsesteam og meget dedikerede og engagerede medarbejdere. Tid og mulighed for uddannelse, kompetenceudvikling, medicinsk simulation og forskning vægtes højt.
Helt aktuelt får du – sammen med cheflægen - mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer inden for en bred og vigtig vifte af opgaver, der blandt andet omfatter at sætte vores nye operationsstuer i drift, håndtere ventende patienter, flytte den akutte kirurgi samt tage hånd om den økonomi, der knytter sig til disse felter.
Læs mere om Svendborg som specialsygehus her. Læs mere om Anæstesiologisk Intensiv Afdeling her og i den uddybende stillingsbeskrivelse.
Om dig
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:
- kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
- er bevidst om din ledelsesret og –pligt
- søger selvindsigt og gerne vil udvikling
- er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Du skal være sygeplejerske med lederuddannelse og gerne have solid ledelseserfaring. Kendskab og erfaring fra operationsområdet/intensiv er ønskeligt.
Du er ventet og velkommen
Som ny chefsygeplejerske på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk, og ansøgningsfristen er fredag den 5. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. og den 16. september for henholdsvis første og anden samtalerunde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Lederforeningen i DSR. Tiltrædelse er den 1. november eller efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at besvare en case og gennemføre en personlighedstest. Vi indhenter referencer efter aftale.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:
- Cheflæge Henrik Stougaard på mobil 3055 8739 eller på mail Henrik.Stougaard@rsyd.dk
- Lægelig direktør Kristian Bergholdt Buhl på mobil 2911 6426 eller på mail kristian.bergholdt.buhl@rsyd.dk
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Karin Sigh
karin.sigh@rsyd.dk
51644369 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Chefsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233162 - Quick-nr.
480099 - Indrykningsdato
15-08-2025 -
Ansøgningsfrist
04-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Karin Sigh
karin.sigh@rsyd.dk
51644369 - Stillingstyper
Chefsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233162 - Quick-nr.
480099 - Indrykningsdato
15-08-2025 -
Ansøgningsfrist
04-09-2025